Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eft-selness

(n.)
Grammar
eft-selness, eft-seleness, e; f.
Entry preview:

Requital, retribution, recompense Dæge eftselenise (efttóselenisse, R.) diem retributionis, Lk. L. 4, 19. Ðá ilcu dóe ðé eftselnisse (-selenise, L.) fiat tibi retributio, Lk. R. 14, 12. Alle eftselnisses omnes retributiones, Rtl. 169, 27

eft-sóna

Entry preview:

Eftsóna ibidem, An. Ox. 7, 289: 8, 213: iterum, Mt. L. 5, 33: 13, 45: 20, 5. Ne þincð mé nǽfre ꝥ hit sóð sý ꝥ þis sý Efesa byrig . . . ac ic nát eftsóna, ne ic nǽfre git nyste ꝥ ǽnig óþer byrig ús wǽre gehende búton Ephese ánre methinks it cannot be true

eft-spellung

(n.)
Entry preview:

For Cot. 271 l. Wrt. Voc. ii. 77, 36

eft-þingung

(n.)
Grammar
eft-þingung, e; f.
Entry preview:

Reconciliation Eftðingung reconciliatio, Rtl. 88, 10. Cf. ed-þingung

eft-wyrd

Entry preview:

Add: A becoming again (v. weorþan, ), a renewal of existence, resurrection at doom's day (?) Swá nú regnþeófas ríce dǽlað, yldo oððe ǽrdeáð; eftwyrd cymð, mægenþrymma mǽst now mighty robbers hold sway, eld or early death; renewal of life shall come,

ege-full

Entry preview:

Add: fearful, inspiring fear, terrible, of persons Egeful hláford metuendus dominus, R. Ben. 2, 2. Cóm rídende sum egefull ridda, Hml. S. 25, 773. Swá egefull wæs Alexander þá þá hé wæs on eásteweardum þissum middangearde ꝥte þá from him ondrédan þe

ege-healdan

Grammar
ege-healdan, l.
Entry preview:

ege healdan

ege-láf

Entry preview:

Dele, and see éce, I

ege-leás

(adj.)
Grammar
ege-leás, adj.
Entry preview:

Without fear, without awe. Cf. ege-full, <b>II,</b> and see two following words

eges lic

Grammar
eges lic, l. eges-lic,
Entry preview:

and add: threatening Egeslic terribilis, Wrt. Voc. i. 61, 43. Egeslic nýten on sǽ oððe on lande belua, 77, 74. Egslic horrida, An. Ox. 50, 55. Se egeslica dómes dæg, Bl. H. 27, 27. Egeslices horrentis, An. Ox. 3635. Mid egeslicum gebode imperio terrente

egl

(n.)
Entry preview:

Add: <b>egle,</b> an; f. an ail, awn, beard of barley Egle, eglae, egilae glis, Txts. 67, 973. Glis fonfyr (furfur? ) oððe egle, Wrt. Voc. ii. 40, 71. Egle aresta, Wrt. Voc. i. 287, 21. Egle (-a, MS.) arista, 38, 48. Eára scale (hule, egle

ele-bacen

Entry preview:

Þá sceolon beón elebacene (æle bracene, Thw.) and wearme in sartagine oleo conspersa frigetur; offerent eam calidam, Lev. 6, 21. Add

ele-beám

Entry preview:

Oelebeám oliva, Rtl. 65, 35. Úp tó ðám ealdan elebeáme, C. D. v. 194, 3. Tó ðám elebeáme, 297, 20. On ǽnne elebeám, 374, 21. Andlang hagan on ðone elebeám, 70, 23. Mór oelebeáma (-beómes, R.) mons oliuarum, Mk. L. 11, 1: 14, 26. On móre oelebeáma (-beóma

ele-berge

Entry preview:

Seó tíd ꝥ man sceolde eleberigean somnian colligendae olivae tempus, Gr. D. 50, 10. Eleberigan (-berian), 28. Men wrungun elebergean ( olivas ) on þǽre treddan . . . Hí náht ne geháwedon flówan þæs eles of þám elebergum, 250, 13-26. Add

ele-byt

Entry preview:

For example substitute Ǽrenu elebyt lenticula, Wrt. Voc. Ii. 50, 75

ele-drósna

(n.)
Grammar
ele-drósna, pl.
Entry preview:

Lees of oil, oil-dregs Genim þysse wyrte seáw mid eledrósnum gemencged, Lch. i. 310, 17. [O. H. Ger. oli-truosin amurca.] Cf. eles drosna under ele

ele-fæt

Entry preview:

Gé sceolan habban þreó ampullan gearuwe tó þám þrým elum, for ðan ðe wé ne durran dón hí tógædere on ánum elefate, Ll. Th. ii. 390, 8. Ampellan oððe elefæt legithum, Wrt. Voc. ii. 52, 76. Genim þysse wyrte sǽdes án elefæt ful and twégen bollan fulle wæteres

ele-greófa

(n.)
Grammar
ele-greófa, an; m.
Entry preview:

An oil-pot (v. greófa); or fibrous material saturated with oil (?) (cf. O. H. Ger. grinbo v. pfanna frixorium, cremium vel siccamina lignorum: Ger. griebe fibrous remains of lard, &amp;c. after being fried) Elegreóuena naptarum (the passage is: incendia

Linked entry: greofa

ele-lænde

Entry preview:

Add:

ele-leást

(n.)
Grammar
ele-leást, e; f.
Entry preview:

Lack of oil For eleleáste, Gr. D. 44, 21