Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-súcan

(v.)
Grammar
for-súcan, p. -seác; pp. -socen
Entry preview:

To suck up, devour [Þæt se] wemmend mid deórenum ceaflum wǽre forsocen (forgnegen) [ ut] scortator ferinis rictibus suggillaretur (i. rapietur ), An. Ox. 3343

geótend

(n.)
Grammar
geótend, es; m.
Entry preview:

one who pours or sheds. v. blód-geótend. an artery Geótend, sinewind arteriae (printed anteriae ), Wrt. Voc. ii. 8, 29. See next word

ge-sirwan

Entry preview:

Gesyrewude (-serwade, Hpt. Gl. 459, 45) hastati, i. armati, An. Ox. 2258. Gesyrewede (-serwede, Hpt. Gl. 495, 45) armatas, i. instructas, 3794. Add

gruncan

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>gruncian;</b> p. ode To have an itch for, desire Gruncaþ prurit, i. desiderat, Germ. 396, 254

heáh-þeód

Entry preview:

Substitute: An illustrious race Sum æþela man on þǽre héhþeóde Myrcna ríce vir de egregia Merciorum stirpe, Guth. Gr. 104, 2: 152, 19

mearh

(n.)
Grammar
mearh, a horse.
Entry preview:

Wicgce, meare equo, An. Ox. 2, 32. Mera mengeo on onsióne máran . . . þonne ðá elpendas maiores elephantorum corporibus hypopotami, Nar. 11, 1. Add

molde

Grammar
molde, <b>. I.</b>
Entry preview:

Add Moldum sablonibus, An. Ox. 7, 99. Add Men ne mihton þá moldan búgian for ðeówracan sweartra deófla, Hml. Th. ii. 142, 32

mór-slæd

(n.)
Grammar
mór-slæd, es; n.
Entry preview:

A marshy valley Norð on án mórsled ; norð tó ié C. D. v. 124, 26. On ðæt mórslæde (-slæd?) éstwærde, vi. 9, 1

nearwe

Grammar
nearwe, <b>. I.</b>
Entry preview:

Án clíwen suíðe nearwe and suíðe smeálíce gefealden, Past. 241, 24. Ne ǽnig man óðerne to nearwe ne hæfte, Wlfst. 70, 5. Add

rustig

Entry preview:

Substitute: <b>rústig</b> (? and rustig) Rústi[ges anfiltes] scabrae (incudis) (cf. ómiges anfiltes, 478), An. Ox. 7, 34

sǽn

(adj.)
Grammar
sǽn, adj.
Entry preview:

Marine On sǽnum in glari(g)eris, An. Ox. 8, 128. Sénum, 6, 23. On sǽnum in marinis, 8, 157. Sǽnunum, 7, 201

Linked entry: sǽnig

síde

Entry preview:

Wíde and síde geondsprang (cujus Gloria) longe lateque percrebruit, An. Ox. 2839. Oþ þá ancleów síde (mafortes) talo tenus prolixius (dependunt), 5336. Add

sméþian

(v.)
Entry preview:

Add Se cræftga sceáwað and sméðað artifex considerat et limat, Gr. D. 283, 26. Wóge sméþiende hylcas salebrosos conplanans anfractus, An. Ox. 1771

spranca

Entry preview:

Sprancena sarmentorum, i, uiminum, An. Ox. 2640. (This and Hpt. Gl. 468, 22 are glosses to the same passage, Ald. 36, 5). Add

swíge

(n.)
Entry preview:

Add: swíg(?), e; f. Add Dumbre swígan mutae taciturnitatis, An. Ox. 1937. Mid swíge silentio, 2085. Fífwintre swígan stǽrleornera quinquennem taciturnitatem Stoicorum, 4144

un-álífedlic

Entry preview:

Unálýfedlicum pricelsum inlecebrosis stimulis An. Ox. 4227. Þæt þú forseó weorlde ára, and húru ungemetlice and uná lífedlice, Solil. H. 46, 9. Add

Linked entry: á-lífedlic

un-leáslíce

(adv.)
Entry preview:

Hé sǽde ꝥ hé sylf án wítega unleáslíce wǽre, Hml. S. 31, 802. Wé witon ꝥ ðú eart unleaslíce Godes freónd, 1024. Add

wórian

(v.)
Entry preview:

Add: (l b) of movement by a person Wandriendum, wóriendum uagabundis, i. errantibus (gestibus ), An. Ox. 3340. Wóri-endum færeldum uagabundis meatibus, 4857

út-gemǽre

(n.)
Grammar
út-gemǽre, es; n.

An extreme boundary

Entry preview:

An extreme boundary Of eorðan útgemǽrum a finibus terrae, Ps. Th. 60, 1. Óþ ðysse eorðan útgemǽru ad terminos orbis terrae, 71, 8

weder-burh

(n.)
Grammar
weder-burh, f.

A town exposed to storms, a weather-beaten city

Entry preview:

A town exposed to storms, a weather-beaten city Him Dryhten bebeád, ðæt hé ða wederburg wunian sceolde, Andr. Kmbl. 3390; An. 1699