ge-lǽred
Entry preview:
Add: of persons. instructed, skilled, wise Gelǽred oferswíþestre docta victrix, Wrt. Voc. ii. 141, 68. Sé ðe gemetegað . . . geléred [is] qui moderatur [sermones suos], doctus [et prudens est ], Kent. Gl. 622. Hond bið gelǽred, wís and gewealden . .
ge-lǽredlíce
Similar entry: un-gelǽredlíce
ge-lǽrednes
Entry preview:
Add: erudition Ásprang hire hlísa and wísdóm and gelǽrednys geond ealle þá ceastre, Hml. S. 33, 29
ge-lafian
Entry preview:
Add:
ge-laþian
Entry preview:
Add: to call, summon. construction uncertain Gelaðade adhibuit, Wrt. Voc. ii. 99, 40. Gelaðode, 4, 49. to summon a person, call together people Gelaðige ( convocet ) se abbod eal þæt gefére, R. Ben. 15, 5. Gelaðian arcessire (pedissequas ), Wrt. Voc
Linked entry: laþian
ge-laþung
Entry preview:
Add: a calling, summoning Seó godcunde gelaðung euocatio diuina, R. Ben. 23, 14. those who are called, a church; ecclesia. the whole body of Christians on earth, the church Ealle Godes cyrcan synd tó ánre getealde, and seó is seó gelaðung þe wé embe
ge-latu
Entry preview:
a hindrance Gilatto' impedimento, Rtl. 96, 11. (?)
Linked entry: latu
ge-laured
Entry preview:
Substitute: Mixed with the juice or blossom of laurel Dó spátl tó and gelauredne ele, ꝥ is laures seáw oððe blóstman gemenged, Lch. ii. 226, 2
ge-leáf
Entry preview:
Having belief
ge-leáf
Entry preview:
Leafy Geleáf hrís frondes, Wrt. Voc. ii. 39, 69. Frondes, s. dicuntur quod ferant virgultas vel umbras geleáf rís vel bogas, 151, 7
ge-leáfullic
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-leáffullíce
Entry preview:
confidently Geleáfullíce fidenter, An. Ox. 1335. in accordance with faith, faithfully Woerc geleáffullíce ué biseno niomað opus fideliter imitemur, Rtl. 62, 23. in accordance with the Christian faith Þú eart gelǽred geleáffullíce, Hml. S. 29, 130
ge-leáffulnes
Entry preview:
Add:
ge-leáfleás
Entry preview:
Nis nán þincg swá láð þám geleáfleásum deófle swá ꝥ hine man gebidde bealdlíce tó Gode, Hml. S. 13, 50. Ic eom begoten mid deáwe . . . and þá geleáfleásan forswǽlede, 7, 231. Add
ge-leáfleásness
Entry preview:
Incredulity, want of belief On þám dæge wæs þǽra Judéiscra manna geleáfleásnys gewiten fram mannum and riht geleáfa ásprang onmang Godes gelaðunge, Wlfst. 294, 2
ge-leáfsumness
Similar entry: un-geleáfsumness
ge-lecgan
Entry preview:
Add: with a material object. to lay, place Gyf þysse wyrte sǽd man ofer þá scorpiones gelegð, Lch. i. 248, 23. Noldon hí þæt feoh gelecgan on heora fǽtelsum, Hml. Th. ii. 250, 17. Hé wæs on ðissere beðunge geléd, i. 86, 24. On scríne geléd in sarcofago
ge-léfed
Entry preview:
Add: weakened, injured, infirm Gif nýten byð deád oððe geléwed si jumentum mortuum fuerit aut debilitatum, Ex. 22, 10, 14. Oð ꝥ se dǽl þæs líchoman þe ádeádode wæs and geléwed tó þǽre ǽrran hǽlo becume, Lch. ii. 284, 18. Hé gehǽlde mistlíce gebrocode
ge-legerod
Entry preview:
confined to bed by sickness Hé on ðám lande ðá gelegered wearð, Hml. Th. ii. 152, 23. Binnon feówertig geára fæce næs nán man gelegerod on eallum ðám folce, 196, 13