Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sweord-berende

(adj.)
Grammar
sweord-berende, adj. (ptcp.)
Entry preview:

Sword-bearing:?-Æðelingas sweord*-*berende, Cd. Th. 65, 2; Gen. 1060

un-berende

(adj.)
Grammar
un-berende, adj.

not bearingbarrensterileunbearable

Entry preview:

not bearing, barren, sterile Elizabeth wæs unberende (-berend, Lind. sterilis ), Lk. Skt. 1, 7. Unbeorendu ( sterilis ) cende monige, Ps. Surt. ii. p. 186, 17. Ne biþ mid eów nán þing unberendes ne on mannum ne on nytenum, Deut. 7, 14. Ðæt unberende

fiþer-berende

(adj.)
Entry preview:

Fiðerberende aliger, Wrt. Voc. ii. 5, 53. For ' Cot. 9: 170' substitute

yfel-berende

(adj.)
Entry preview:

glosses nugigerulus (= turpis nuntius) Ybilberende nugegerulus , An. Ox. 53, 16

sǽd-berende

(adj.)

seed-bearing

Entry preview:

seed-bearing Eorþe swealh sǽdberendes ( Similar entries v. sǽd,V.) Sethes líce, Cd. Th. 69, 33; Gen. 1145. Grówende wirte and sǽdberende herbam viventem et facientem semen, Gen. 1, 29

weax-berende

(adj.)
Grammar
weax-berende,

bearing a wax candle

Entry preview:

bearing a wax candle; the word (in the form uæx biorende) glosses cerarius in the passage: Accoluthus grece, cerarius ad recitandum evangelium (cf.Acolitus is gecweden se ðe candele oððe tapor byreþ þonne mann godspell rǽt, Ælfc. C. 14; Th. ii. 348,

átor-berende

(adj.)
Entry preview:

Seó átterberende nǽdre, Wlfst. 192, 22. Add

blóstm-beǽrende

(adj.)
Grammar
blóstm-beǽrende, l. -berende

flowery

Entry preview:

flowery, Þá blóstmberendan florigera, Wrt. Voc. ii. 34, 7. in passage substitute blóstm*-*berende (blósm-, -bærende, v. ll.), and add

disc-berend

(n.)
Grammar
disc-berend, es; m.
Entry preview:

A dish-bearer; discĭfer, Cot. 65

gást-berend

(n.)

a spirit-bearersoul-bearerliving personman

Entry preview:

a spirit-bearer, soul-bearer, living person, man

líg-berend

(adj.)
Grammar
líg-berend, adj.

fiery

Entry preview:

Flame-bearing, fiery Lígberend flammiger, Wrt. Voc. ii. 149, 9. Légberend, 36, 52

telg-berend

(n.)
Entry preview:

that which produces a dye Tæl(g)berend ostriger, Wrt. Voc. ii. 64, 72

ǽwisc-berend

(n.)
Grammar
ǽwisc-berend, es; m.
Entry preview:

A name for the middle finger (cf. in Cotgrave le doigt sale the middle finger); impudicus (digitus), Wrt. Voc. i. 283, 22. middel finger medius vel impudicus, 44, 6. Cf

disc-berend

(n.)
Entry preview:

For Cot. 65 read Wrt. Voc. ii. 82, 83: 94, 2: 26, 60

wǽpen-berend

(n.)
Grammar
wǽpen-berend, es; m.

An armed man

Entry preview:

An armed man Se stronga woepenberend (wépend-, Rush.) gehealdaþ ceafertún his fortis armatus custodit atrium suum, Lk. Skt. Lind. 11, 21: p. 7, 5

wæter-berend

(n.)
Grammar
wæter-berend, es; m.

A water-bearer

Entry preview:

A water-bearer Wæterberendra lixarum(mercenariorum qui aquam portant), Hpt. Gl. 427, 14

gár-berend

(n.)
Grammar
gár-berend, es; m.

A javelin-bearersoldierhastĭfertēlĭfer

Entry preview:

A javelin-bearer, soldier; hastĭfer, tēlĭfer Grame gárberend the incensed javelin-bearers, Byrht. Th. 139, 30; By. 262. Gárberendra x hund ten hundred javelin-bearers, Cd. 154; Th. 192, 13; Exod. 231

Linked entry: gár

segn-berend

(n.)
Grammar
segn-berend, es ; m.
Entry preview:

One bearing a standard (or crest ?), a warrior Ne mæg mec oferswíðan segnberendra ǽnig ofer eorþan, nymþe se ána God, Exon. Th. 423, 13 ; Rä. 41, 20. v. next word

síþ-berend

(n.)
Grammar
síþ-berend, es ; m.
Entry preview:

A scythe-bearer, a mower Síþberend vel mǽþre falcarius i. falciferens, Wrt. Voc. ii. 146, 80

sáwel-berend

(n.)

a being with a soul

Entry preview:

a being with a soul Sáwlberendra, niðða bearna, grundbúendra, Beo. Th. 2013; B. 1004