Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

brýd-bed

Grammar
brýd-bed, brýd-bedd, nuptial bed.
Entry preview:

Brúcan his dohtor árleásan brídbeddes, Ap. Th. 3, 7. On eówrum brýdbedde, Hml. S. 4, 19. Swá swá brýdguma of his brýdbedde, Hml. Th. i. 200, 21: ii. 10, 26: Hml. A. 27, 82. Add

mǽg-rǽdenn

Entry preview:

Hé cwæð tó his hláforde þe him wæs þurh his dohtor on mǽgrædenne accersito ejus domino sibi per f iliam propinquo Gr. D. 181, 19. Be his freóndum þe him gesibbeste synt and þurh mǽgrǽdenne nébste, Hml. A. 139, 36. Add

weorold-gebyrd

(n.)
Grammar
weorold-gebyrd, weorold-gebyrdu; f.
Entry preview:

Wæs heó æþele in weoruldgebyrdum, ðæt heó wæs ðæs cyninges nefan dohtor nobilis natu erat, hoc est, filia nepotis regis, 4, 23; S. 593, 2

módrige

Entry preview:

Ðonne wæs Sce Eormenhild Ercenbrihtes dohtor and Seaxburge . . . rested Sce Eormenhild on Élígbyrig mid hyre méder and mid hyre módrian Sce Æðeldrýða, Lch. iii. 430, 11-25

ǽrend-gewrit

Entry preview:

Sumes geréfan dohtor hé áhredde fram fefore þurh his ǽrendgewrit, Hml. Th. ii. 512, 9. Ǽrendgewrite pittacia, Wrt. Voc. ii. 67, 21. Pitaciolis, i. membranulis bócfellum, ǽrendgewritum, An. Ox. 4570. Add

bisig

(adj.)
Grammar
bisig, adj.

Busyoccupied

Entry preview:

Mín dohtor is nú swiðe bisy ymbe hyre leornunge, Ap. Th. 20, 5

for-cúþe

(adv.)
Grammar
for-cúþe, adv.

Infamouslyevillywickedly

Entry preview:

Infamously, evilly, wickedly Wé wyllað nú sæcgan be þám ungesæligum Crístes cwellerum, hú forcúðe hi ðóhton þá ðá hí feoh sealdon eallum þám weardmannum, Hml. A. 78, 150

ge-ýwan

(v.)
Grammar
ge-ýwan, -eáwan; eówan, -iéwan; ic -ýwe; ðú -ýwest, ýwst; he -ýweþ, -ýwþ, pl. -ýwaþ; p. de; pp. ed; v. trans.

To shewmanifestrevealostendĕrepræbēremanifestāremonstrāre

Entry preview:

Me ðín dóhtor hafaþ geýwed orwyrðu thy daughter has shewn me indignity, Exon. 66 b; Th. 246, 29; Jul. 69: Elen. Kmbl. 1570; El. 787

Linked entry: ge-hýwan

un-lísan

Grammar
un-lísan, <b>. I.</b>
Entry preview:

Se ceorl þe þyder cóm gebunden ongan semninga þǽr standan unlýsed and unbunden, 164, 19. to release from a restrictive condition His dohtor wæs dumb geboren, and hé Martinum bæd ꝥ hé hire tungan unlýsde, Hml. S. 31, 1107

welwillendness

(n.)
Grammar
welwillendness, e; f.

Benevolencebenignitykindness

Entry preview:

Se cyngc blissode on his dohtor welwillendnesse Ap. Th. 16, 11. On ðínre welwyllendnysse Homl. Th. ii. 598, 17. Ofer welwillendnysse super benignitatem Ps. Lamb. 51, 5: Homl. Skt. ii. 31, 44: Anglia xi. 114, 94.

freó-bearn

Entry preview:

Cf. freó-dohtor

áþum

a son-in-lawa brother-in-law

Entry preview:

Hé genam ðá dohtor of his áðumme, Hml. Th. i. 478, 26: ii. 24, 30. a brother-in-law, Chr. 1091; P. 226, 22. uncertain: Þǽr wæs of-slægen Æðelstán þes cynges áðum (Fl. Wig. says gener, Hen. Hunt. sororius), v. P. ii. 188), Chr. 1010; P. 140, 10

mǽge

(n.)
Grammar
mǽge, an; f.

A kinswoman

Entry preview:

Cwæð ðæt heó wǽre gramena mǽge, Deáðes dóhtor, Homl. Skt. 2. 173. Saga ðæt ðú síe sweostor mín, líces mǽge, Cd. 89; Th. 110, 4; 6611. 1833: 127; Th. 162, 18; Gen. 2683. In Dauides dýrre mǽgan (the Virgin Mary), Exon. 9a; Th. 7, 5; Cri. 96

Linked entry: máge

weorold-wísdóm

(n.)
Grammar
weorold-wísdóm, es; m.
Entry preview:

Secular knowledge, science, learning Ða dohtor befæste se fæder tó láre, ðæt heó on woruldwýsdóme wǽre getogen æfter Grécisre úðwýtegunge and Lǽdenre getingnysse, Homl. Skt. i. 2, 20.

láþ

(n.)
Grammar
láþ, es; n.
Entry preview:

Gif hit ꝥ wǽre, swá hit feor þám sý, ꝥ þín dohtor on ǽnig láð ásliden wǽre, Hml. S. 33, 223. Ðá fugelas ús nǽnige láðe ne yfle ne wǽron aues non nobis perniciem ferebant Nar. 16, 18. Add

ge-sweostor

(n.)
Grammar
ge-sweostor, -sweostra, -sweostro, -swustra, -swystra

sisters;sorores;

Entry preview:

sisters; sorores; used as the pl. of sweostor His twá dóhtor, swáse gesweostor his two daughters, own sisters, Exon. 112 b; Th. 431, 29; Rä. 47, 3.

miltestre

(n.)
Grammar
miltestre, an; f.

A harlot

Entry preview:

Ne lǽt ðú ðíne dohtor beón myltestre me prostituas filiam tuam, Lev. 19, 29. Beclypte seó myltestre ðæt clǽne mǽden, Homl. Skt. 2, 169: 7, 178. Cómon tó ánre miltistran húse ingressi sunt domum mulieris meretrices, Jos. 2, 1.

freót

Entry preview:

Hér geswutelað on ðissere Crístes béc ðæt Eádríc hæfð geboht Sǽgyfu his dohtor æt Ælfsige abbod tó écum freóte and eall hire ofspring, C.D. vi. 209, 10, 14: 210, 32. a grant of freedom (in this sense the word occurs as feminine), manumission Æilsig þe

dæg-rím

(n.)
Grammar
dæg-rím, es; n. [dæg day, rím a number]

A number of days, a course of daysdierum numerus

Entry preview:

Upon ðæt ígland ðǽr Apollines dóhtor wunode dægrímes worn upon the island where Apollo's daughter dwelt a number of days, Bt. Met.

menen

(n.)
Grammar
menen, mennen, minnen, es; n.

A female servantbondwomanhandmaid

Entry preview:

Ðeáh hwá bebycgge his dóhtor on þeówenne ne síe hió ealles swá þeówu swá óðru mennen is, L. Alf. 12; Th. i. 46, 13. CCL ðara monna, esna and mennena (servos et ancillas), Bd. 4, 13; S. 583, 20