Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hláf-brytta

(n.)
Grammar
hláf-brytta, an; m.

a steward

Entry preview:

One who distributes food to a household, a steward, [cf. gleáw þeów þone geset hys hláfurd ofer his híred, ðæt hé him on tíde mete sylle, Mt. 24, 45] Eádgifu gefreóde Ælfgiðe Birhsies dohtor hláfbryttan, C.D.B. iii. 537, 10; Cht. E. 255, 18

wer

(n.)
Grammar
wer, a man, [The form were also occurs
Entry preview:

Add Hé blissode on þam ꝥ hé his ágenre dohtor wer wæs, Ap. Th. 3, 5

Apollinus

(n.)
Grammar
Apollinus, gen. Apollines; m.

Apollo ⬩ Apollo

Entry preview:

Apollines dóhtor Apollo's daughter, 26, 64; Met. 26, 32: Bt. 38, 1; Fox 194, 12, 19

brýd-bed

Grammar
brýd-bed, brýd-bedd, nuptial bed.
Entry preview:

Brúcan his dohtor árleásan brídbeddes, Ap. Th. 3, 7. On eówrum brýdbedde, Hml. S. 4, 19. Swá swá brýdguma of his brýdbedde, Hml. Th. i. 200, 21: ii. 10, 26: Hml. A. 27, 82. Add

mǽg-rǽdenn

Entry preview:

Hé cwæð tó his hláforde þe him wæs þurh his dohtor on mǽgrædenne accersito ejus domino sibi per f iliam propinquo Gr. D. 181, 19. Be his freóndum þe him gesibbeste synt and þurh mǽgrǽdenne nébste, Hml. A. 139, 36. Add

weorold-gebyrd

(n.)
Grammar
weorold-gebyrd, weorold-gebyrdu; f.
Entry preview:

Wæs heó æþele in weoruldgebyrdum, ðæt heó wæs ðæs cyninges nefan dohtor nobilis natu erat, hoc est, filia nepotis regis, 4, 23; S. 593, 2

módrige

Entry preview:

Ðonne wæs Sce Eormenhild Ercenbrihtes dohtor and Seaxburge . . . rested Sce Eormenhild on Élígbyrig mid hyre méder and mid hyre módrian Sce Æðeldrýða, Lch. iii. 430, 11-25

ǽrend-gewrit

Entry preview:

Sumes geréfan dohtor hé áhredde fram fefore þurh his ǽrendgewrit, Hml. Th. ii. 512, 9. Ǽrendgewrite pittacia, Wrt. Voc. ii. 67, 21. Pitaciolis, i. membranulis bócfellum, ǽrendgewritum, An. Ox. 4570. Add

bisig

(adj.)
Grammar
bisig, adj.

Busy ⬩ occupied

Entry preview:

Mín dohtor is nú swiðe bisy ymbe hyre leornunge, Ap. Th. 20, 5

for-cúþe

(adv.)
Grammar
for-cúþe, adv.

Infamously ⬩ evilly ⬩ wickedly

Entry preview:

Infamously, evilly, wickedly Wé wyllað nú sæcgan be þám ungesæligum Crístes cwellerum, hú forcúðe hi ðóhton þá ðá hí feoh sealdon eallum þám weardmannum, Hml. A. 78, 150

un-lísan

Grammar
un-lísan, <b>. I.</b>
Entry preview:

Se ceorl þe þyder cóm gebunden ongan semninga þǽr standan unlýsed and unbunden, 164, 19. to release from a restrictive condition His dohtor wæs dumb geboren, and hé Martinum bæd ꝥ hé hire tungan unlýsde, Hml. S. 31, 1107

ge-ýwan

(v.)
Grammar
ge-ýwan, -eáwan; eówan, -iéwan; ic -ýwe; ðú -ýwest, ýwst; he -ýweþ, -ýwþ, pl. -ýwaþ; p. de; pp. ed; v. trans.

To shew ⬩ manifest ⬩ reveal ⬩ ostendĕre ⬩ præbēre ⬩ manifestāre ⬩ monstrāre

Entry preview:

Me ðín dóhtor hafaþ geýwed orwyrðu thy daughter has shewn me indignity, Exon. 66 b; Th. 246, 29; Jul. 69: Elen. Kmbl. 1570; El. 787

Linked entry: ge-hýwan

welwillendness

(n.)
Grammar
welwillendness, e; f.

Benevolence ⬩ benignity ⬩ kindness

Entry preview:

Se cyngc blissode on his dohtor welwillendnesse Ap. Th. 16, 11. On ðínre welwyllendnysse Homl. Th. ii. 598, 17. Ofer welwillendnysse super benignitatem Ps. Lamb. 51, 5: Homl. Skt. ii. 31, 44: Anglia xi. 114, 94.

freó-bearn

Entry preview:

Similar entries Cf. freó-dohtor

áþum

a son-in-law ⬩ a brother-in-law

Entry preview:

Hé genam ðá dohtor of his áðumme, Hml. Th. i. 478, 26: ii. 24, 30. a brother-in-law, Chr. 1091; P. 226, 22. uncertain: Þǽr wæs of-slægen Æðelstán þes cynges áðum (Fl. Wig. says gener, Hen. Hunt. sororius), v. P. ii. 188), Chr. 1010; P. 140, 10

mǽge

(n.)
Grammar
mǽge, an; f.

A kinswoman

Entry preview:

Cwæð ðæt heó wǽre gramena mǽge, Deáðes dóhtor, Homl. Skt. 2. 173. Saga ðæt ðú síe sweostor mín, líces mǽge, Cd. 89; Th. 110, 4; 6611. 1833: 127; Th. 162, 18; Gen. 2683. In Dauides dýrre mǽgan (the Virgin Mary), Exon. 9a; Th. 7, 5; Cri. 96

Linked entry: máge

weorold-wísdóm

(n.)
Grammar
weorold-wísdóm, es; m.
Entry preview:

Secular knowledge, science, learning Ða dohtor befæste se fæder tó láre, ðæt heó on woruldwýsdóme wǽre getogen æfter Grécisre úðwýtegunge and Lǽdenre getingnysse, Homl. Skt. i. 2, 20.

láþ

(n.)
Grammar
láþ, es; n.
Entry preview:

Gif hit ꝥ wǽre, swá hit feor þám sý, ꝥ þín dohtor on ǽnig láð ásliden wǽre, Hml. S. 33, 223. Ðá fugelas ús nǽnige láðe ne yfle ne wǽron aues non nobis perniciem ferebant Nar. 16, 18. Add

ge-sweostor

(n.)
Grammar
ge-sweostor, -sweostra, -sweostro, -swustra, -swystra

sisters; ⬩ sorores;

Entry preview:

sisters; sorores; used as the pl. of sweostor His twá dóhtor, swáse gesweostor his two daughters, own sisters, Exon. 112 b; Th. 431, 29; Rä. 47, 3.

miltestre

(n.)
Grammar
miltestre, an; f.

A harlot

Entry preview:

Ne lǽt ðú ðíne dohtor beón myltestre me prostituas filiam tuam, Lev. 19, 29. Beclypte seó myltestre ðæt clǽne mǽden, Homl. Skt. 2, 169: 7, 178. Cómon tó ánre miltistran húse ingressi sunt domum mulieris meretrices, Jos. 2, 1.