Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

in-ylfe

(n.)
Grammar
in-ylfe, es; n.

A gutbowel

Entry preview:

Med. ex Quadr. 9, 5 ; Lchdm. i. 362, 7

in-dípan

(v.)
Grammar
in-dípan, p. te

To dip inimmerse

Entry preview:

To dip in, immerse Ðætte indépe útaweard fingeres in wætre ut intinguat extremum digiti in aquam, Lk. Skt. Lind. 16, 24

in-ádl

(n.)
Grammar
in-ádl, e; f.
Entry preview:

M. 2, 1; Lchdm, ii. 174, 28. Wið eallum inádlum, 2, 41; Lchdm. ii. 252, 6

in-gebed

(n.)
Grammar
in-gebed, es; n.
Entry preview:

Hearty, earnest prayer Gange mín ingebed [or gebed in ?] on ðín gleáwe gesihþ intret oratio mea in conspectu tuo, Ps. Th. 87, 2

in-beran

(v.)
Grammar
in-beran, p. -bær

To bring in

Entry preview:

To bring in, Beo. Th. 4310 ; B. 2152

in-ásendan

(v.)
Grammar
in-ásendan, p. de

To send in

Entry preview:

To send in Hí inásendan ðæt bed summiserunt grabatum, Mk. Skt. 2, 4

in-belgan

(v.)
Grammar
in-belgan, p. -bealg; pp. -bolgen

To exasperate

Entry preview:

To exasperate Ða inbolgeno aspirando, Rtl. 15, 40

in-gelaðian

(v.)
Grammar
in-gelaðian, p. ode

To invite

Entry preview:

To invite Se ðe ðé ingelaðode is qui te vocavit, Lk. Skt. 14, 9, 10. Ðá sǽde hé sum bigspel be ðám ingelaðudan dicebat ad invitatos parabolam, 7

in-gerec

(n.)
Grammar
in-gerec, es ; n.

A tumult

Entry preview:

A tumult Hé ðá eác on ðam ingerece óðerne cyninges þeng mid ðý mánfullan wǽpne ácwealde in ipso tumultu etiam alium de militibus sica nefanda peremit, Bd. 2, 9 ; S. 511, 26

Linked entry: ge-rec

in-cniht

(n.)
Grammar
in-cniht, es ; m.

domestic servant

Entry preview:

Th. i. 502, 13

Linked entry: in-cnapa

Ír-land

(n.)
Grammar
Ír-land, es; n.

Ireland

Entry preview:

Th. ii. 346, 28

Linked entry: Íra-land

in-gemynd

(n.)
Grammar
in-gemynd, es; n : e; f.

Memorymindremembrance

Entry preview:

Memory, mind, remembrance Ic ðæs wuldres treówes oft hæfde ingemynd oft had I remembrance of the tree of glory, Elen. Kmbl. 2504; El. 1253.

in-bærniss

(n.)
Grammar
in-bærniss, e; f.

Incensefrankincense

Entry preview:

Incense, frankincense Inbærnis tus. Wrt.Voc. 289, 54. Inbernisse incensum, Ps. Surt. 140, 2

in-belúcan

(v.)
Grammar
in-belúcan, p. -leác

To shut

Entry preview:

To shut Ðá ða duru inbeleác æfter him then he shut the door after them, Blickl. Homl. 217, 26

Linked entry: be-lúcan

in-beornan

(v.)
Grammar
in-beornan, p. -bearn

To burn

Entry preview:

To burn, be on fire Inbiorne wé inardescamus, Rtl. 95. 27

in-bestingan

(v.)
Grammar
in-bestingan, p. -stang

To piercepenetrate

Entry preview:

Ethb. 64; Th. i. 18, 12

in-bewindan

(v.)
Grammar
in-bewindan, p. -wand

To wrap upenwrap

Entry preview:

To wrap up, enwrap Innbewand involvit, Lk. Skt. Lind. 23, 53. Innbewunden involutum, 2, 12

in-bewreón

(v.)
Grammar
in-bewreón, pp. -wrigen

To cover up

Entry preview:

To cover up Heora andwlitan inbewrigenum with their faces covered up, Cd. 77; Th. 95, 28; Gen. 1585

Linked entry: be-wreón

in-bryne

(n.)
Grammar
in-bryne, es ; m.

A fireburning

Entry preview:

A fire, burning Inbryrno incendia, Rtl. 64, 12

in-bryrdniss

(n.)
Grammar
in-bryrdniss, e; f.

Inspirationanimationcompunctionfeeling

Entry preview:

Inspiration, animation, compunction, feeling Mid ða mǽstan swétnesse and inbryrdnisse [inbrydnisse, MS.] maxima suavitate et compunctione, Bd. 4, 24; S. 596, 34 : 3, 19; S. 549, 21. Tó inbryrdnesse [inbyrdnesse, MS.] and tó gemynde ðære æfterfyligendra

Linked entry: in-bryrdniss