méle
A cup ⬩ bowl ⬩ basin
Entry preview:
A cup, bowl, basin Meeli aluium, Ep. Gl. 26, 38: Wrt. Voc. ii. 99, 72. Méli avum ( = alvium? ), 101, 31. Méle albium, 8, 27: i. 285, 9: patera, 24, 39. Mélas karchesia, 24, 42: ciatos, ii. 22, 44. Dó méle fulne buteran on, L. M. 1, 36; Lchdm, ii. 86,
mere
the sea ⬩ a mere ⬩ lake ⬩ an artificial pool ⬩ cistern
Entry preview:
the sea (mer in mer-maid) Mere swíðe gráp on fǽge folc ( of the waters of the deluge ), Cd. 69; Th. 83, 18; Gen. 138. Mere ( the Red Sea ) stille bád, 158; Th. 197, 2; Exod. 300: 166; Th. 206, 27; Exod. 458. Mere sweoðerade, ýða ongin eft oncyrde, Andr
gram-méde
Entry preview:
Cf. eáþ-méde, ofer-méde, ofer-médu
mearu
Tender ⬩ soft ⬩ delicate
Entry preview:
Tender, soft, delicate Ðonne his twig biþ mearu ( tener ), Mk. Skt. 13, 28. Merwe, Mt. Kmbl. Rush. 24, 32. Mearuwe delicatus i. tenerus, Wrt. Voc. ii. 138, 40. Gyf se líchoma mearu (MS. B. mearuw) sý if the body be tender (with sores), Herb. 102, 2;
Linked entry: myrwa
melda
a narrator ⬩ an informer ⬩ announcer ⬩ a betrayer
Entry preview:
a narrator, an informer, announcer Ðæs ðe ic ǽfre on ealdre ǽngum ne wolde monna ofer moldan melda weorþan what I would never relate to any man upon earth, Exon. 50 b; Th. 176, 3; Gú. 1203: 73 b; Th. 275, 28; Jul. 557. Sió æsc biþ melda, nalles þeóf
mene
A necklace ⬩ an ornament
Entry preview:
A necklace, an ornament Maenoe crepundia, Wrt. Voc. ii. 105, 44. Mene lunules, 71, 1. Myne crepundium i. monile gutturis, 136, 68. Myne vel sweorbéh monile vel serpentinum, i. 40, 50: 74, 58. Ðes myne hoc monile, Ælfc. Gr. 9, 2; Som. 8, 28. Brósinga
meó
A shoe or sock covering the foot
Entry preview:
A shoe or sock covering the foot Meó pedula, Wrt. Voc. i. 26, 2. Meón pedulos (cf. Wülck. 601, 19-21 'pedules, pars caligarum que pedem capit, a vampey: pedulus a pynson, or a sok'), 82, 1: calsus ii. 127, 71
Linked entry: meóning
mere-men
Entry preview:
Ic geháte gewítan fram mé þá mæremen þe synt smere (sirene?) gecíged, and eác þá castalidas nymphas, ꝥ synt dúnylfa, Angl. viii. 325, 25. Add
Linked entry: men
melc
Giving milk ⬩ milch
Entry preview:
Giving milk, milch Melc foetus, Wrt. Voc. i. 287, 57: fetus, ii. 36, 33. Melce and tydrende foetus, 36, 32. Hé geseah wilde hinde melce and se geþyrsta mon meolcode ða hinde, Shrn. 130, 3. Wið tittia sár wífa ðe beóþ melce, Herb. 19, 4; Lchdm. i. 112
meox
Muck ⬩ dung ⬩ ordure ⬩ dirt
Entry preview:
Muck, dung, ordure, dirt Meox stercus, Ælfc. Gr. 9, 32; Som. 12, 17: coenum, 13; Som. 16, 6: rudera velruina, Wrt. Voc. i. 22, 12. Fugeles meox avium stercus, L. Ecg. P. add. 10; Th. ii. 232, 32. Ðæt treów biþ bedolfen and mid meoxe beworpen ... ðæt
Linked entry: mix
melde
Orach
Entry preview:
Orach, a plant-name Melde, Lchdm. iii. 6, 11. Nim meldon ða wyrt, 54, 23
meós
Moss
Entry preview:
(?) Moss Treówes meós muscus, Wrt. Voc. ii. 57, 72. Ragu and meós fornymþ eówres landes wæstmas omnes fruges terræ tuæ rubigo consumet, Deut. 28, 42. Sumne dǽl ealdes meóses ðe on ðam hálgan treówe geweaxen wæs ( aliquid de veteri musco ), Bd. 3, 2;
medume
middling ⬩ moderate ⬩ common ⬩ occupying the middle or mean position as regards ⬩ observing the just mean ⬩ perfect ⬩ meet ⬩ fit ⬩ worthy
Entry preview:
Drihten ðú ðe eall medemu geworhtest and náht unmedemes, Shrn. 165, 31. Ne mágon wé nánwuht findan betere (MS. Cott. medemre) ðonne God, Bt. 34, 4; Fox 138, 26.
Linked entry: medeme
METE
MEAT ⬩ food
Entry preview:
MEAT, food Mete cibus, Wrt. Voc. ii. 22, 80. Mín mete (mett, Lind. Rush.) is ðæt ic wyrce ðæs willan ðe mé sende, Jn. Skt. 4, 34. Gesoden mæt on wætere elixus cibus, Wrt. Voc. i. 27, 17. Swéte mete dapis, ii. 28, 29. Ðú scealt mid earfoþnyssum ðé metes
Mǽðas
the Medes
Entry preview:
the Medes Siððan hæfdon Mǽðe onwald: ofer Méðas ðæt lond: Asiria anwald gehwearf on Méðas: Mǽða ríce, onwald: on ðara Méða anwalde: Méða ealdorman: betuh Mǽðum: Mǽðum gafol guldon: cyning in Méðen, Ors. 1, 12; 2, 1; Swt. pp. 52, 54, 60.
mere
A mare
Entry preview:
A mare Mere equa, Wrt. Voc. i. 23, 7. Mire, 287, 78. Myre, ii. 30, 42: Ælfc. Gr. 7; Som. 7, 2. Myran meolc, Ors. 1, 1; Swt. 20, 16. Ðære myran sunu, Bd. 3, 14; S. 540, 30. On myran rídan, 2, 13; S. 517, 7
médan
Entry preview:
Ondsware ýwe sé hine on méde wordum secgan hú se wudu hátte let him make answer that can encourage himself to say in words how the wood is called, Rä. 56, 15
-medla
Entry preview:
-médla
meox
Entry preview:
Add: manure Ne forhtige gé for ðæs fyrnfullan þreátum, for ðan þe his wuldor is wyrms and meox, Hml. S. 25, 261. Hit ys bysmorlic dǽd ꝥ ǽnig man . . . þone múð ufan mettum áfylle and on óðerne ende him gange ꝥ meox út fram, E. S. viii. 62, 16. Ic hine
eáþ-médum
Humbly, kindly ⬩ humĭlĭter, benignĭter
Entry preview:
Humbly, kindly; humĭlĭter, benignĭter Eáþ-médum humbly, Exon. 46 a; Th. 157, 15; Gú. 892. Ðæt he eáþmédum oncnáwe that he should treat [him] kindly, Andr. Kmbl. 641; An. 321. Gewát him se hálga eáþmédum the holy one departed kindly, 1957; An. 981