Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wiþ-drífan

(v.)
Grammar
wiþ-drífan, p. -dráf

To repel

Entry preview:

To repel Nǽfre wiðdrifeþ Drihten úre his ágen folc non repellet Dominus plebem suam, Ps. Th. 93, 13: 94, 4

deór-líc

(adj.)
Grammar
deór-líc, adj. [deór I. brave, bold]

Bold fortis

Entry preview:

Bold; fortis Breca nǽfre git swá deórlíce dǽd gefremede Breca never yet performed such a bold deed, Beo. Th. 1174; B. 585

eder-gong

(n.)
Grammar
eder-gong, es; m.

A home-seeking desīdĕrium dŏmus

Entry preview:

A home-seeking; desīdĕrium dŏmus Ðǽr nǽfre cymeþ edergong there never comes a home, Exon. 32 b; Th. 102, 21; Cri. 1676

líþ-wyrde

(adj.)
Grammar
líþ-wyrde, adj.
Entry preview:

Of gentle speech Hé wæs líðwyrde on þǽre tide þe hé wolde þæt ic nǽfre in écnesse nǽre mid wordum getyrged, Nap. 84

weorold-fægerness

(n.)
Grammar
weorold-fægerness, e; f.
Entry preview:

Earthly fairness Seó hine lǽrde ðæt hé nǽfre Godes geleáfan forléte, and ðæt nǽnig woruldfægernes ǽfre his geðóht oncerde, Shrn. 59, 31

á-blissian

(v.)
Entry preview:

to moke glad God ne byð nǽfre geblissod (áblissod, v. l.) mid earmra manna cwale Deus miserorum cruciatu non parcitur Gr. D. 335, 14

fulwa

(n.)
Grammar
fulwa, an; m.
Entry preview:

A fuller Hire bróhte Godes engel swylcne gerelan swylcne nǽfre nǽnig fulwa, þæt is nǽnig webwyrhta, þæt mihte dón on eorðan, Shrn. 56, 9

ge-brytsnian

(v.)
Entry preview:

to distribute, spend Nǽfre welan ne beóð bútan synne begytene, ne nán þá eorðlican þing ne mæg bútan synne gebrytsnian, E.S. viii. 473, 33

Linked entry: brytsnian

ge-flog

(n.)
Grammar
ge-flog, es; n.
Entry preview:

Infectious disease Ꝥ nǽfre for gefloge feorh hé gesealde, syþðan him mon mægðan tó mete gegyrede, Lch. iii. 34, 9. Cf. on-flyge

Linked entry: -flog

un-þancfull

Entry preview:

Ne sceall ic nǽfre læng unþancfull þǽre þegnurge mé onýwan þám were viro illi ingratus apparere non debeo, Gr. D. 343. 11. Add

fore-setnes

Entry preview:

nǽfre þá foresetenesse his munuchádes ánforlét (cf. hé heóld his mune[c]lice ingehýd, Hml. Th. ii. 506, 13), Bl. H. 219, 32. Add

samode

(n.; adj.; part.)
Grammar
samode, (?)samnode (?)

collected or (?)composed,

Entry preview:

composed, (a poem, boot)] Tala . . . swylce ic nǽfre on eallum ðám fyrngewritum findan ne mihte sóðe samode Salm. Kmbl. 17; Sal. 9.3

earfoþ-wilde

(adj.)
Grammar
earfoþ-wilde, adj.
Entry preview:

Hard to subdue His foregengan þe wǽron . . . on ǽnegum gewinne earfoþwylde nǽfre þisne andweald on swá micelre sibbe smyltnesse gehealdan ne mihton, Lch. iii. 436, 12

Linked entry: -wilde

ofer-wealdan

(v.)
Entry preview:

to rule over, control Ne lǽte hé nǽfre his hýrmen hyne oferwealdan, Angl. ix. 260, 27. Cf. wealdan; <b>III d.</b>

wil-wang

(n.)
Grammar
wil-wang, es; m.

A pleasant plainpleasant land

Entry preview:

., nǽfre him deáþ sceþeþ on ðam willwonge, Exon. Th. 203, 24; Ph. 89

má-cræftig

(adj.)
Grammar
má-cræftig, adj.

Very (?) skilledpowerful

Entry preview:

Nǽfre ic sǽlidan sélran métte, mácræftigran, 943; An. 472

þurh-wacian

(v.)
Grammar
þurh-wacian, p. ode
Entry preview:

To continue watching, maintain a vigil Hé nǽfre gódes weorces ne áblon. ah hé hwílum ealle niht þurhwacode on hálgum gebedum, Bl. H. 227, 7

Linked entry: þurh-wæccan

un-wuniendlíc

(adj.)
Grammar
un-wuniendlíc, un-wunigendlíc; adj.

Uninhabitable

Entry preview:

Uninhabitable Beóð twégen dǽlas on twá healfa ðam gemetegodum dǽle unwuniendlíce, for ðan ðe seó sunne ne cymð him nǽfre tó, Lchdm. iii. 262, 2

Linked entry: wunigend-líc

þrýþ-ærn

(n.)
Grammar
þrýþ-ærn, es; n.

A splendid hoitsea palace

Entry preview:

A splendid hoitse, a palace Nǽfre ic ǽnegum men ǽr álýfde ðrýþærn (cf. heáhsele, 1298; B. 647) Dena. Hafa nú húsa sélest, Beo. Th. 1318; B. 657

brosnian

(v.)
Entry preview:

Nǽfre his líchama ne fúlode ne ne brosnode, Angl. xi. 1, 6. Add