Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-wǽlan

(v.)
Grammar
be-wǽlan, p. de; pp. ed

To afflictundique vexare, affligere, cruciare

Entry preview:

To afflict; undique vexare, affligere, cruciare Wítum bewǽled afflicted with torments, Andr. Kmbl. 2721; An. 1363

be-wlátian

(v.)
Grammar
be-wlátian, p. ode; pp. od

To see, look, beholdvidere, conspicere

Entry preview:

To see, look, behold; videre, conspicere Eágan ðíne geseón oððe bewlátion [MS. bewlatiun] efnysse oððe rihtwísnesse oculi tui videant æquitates, Ps. Lamb. 16, 2. To gescyldnysse mínre beseoh oððe bewláta ad defensionem meam conspice, 21, 20

be-sencan

(v.)
Grammar
be-sencan, bi-sencan; p. -sencte; pp. -senced

To sink, immergemergere, demergere

Entry preview:

To sink, immerge; mergere, demergere Ic besence mergo, Ælfc. Gr. 28, 4; Som. 31, 36. Hreóhnys besencte me tempestas demersit me, Ps. Spl. 68, 3: Ps. Th. 68, 2: Menol. Fox 421; Men. 212. Ðe-læs me besencen ne me demergant, Ps. Th. 68, 14. Sí besenced

Linked entries: be-seah bi-sencan

be-sweðian

(v.)
Grammar
be-sweðian, bi-sweðian; p. ede; pp. ed

To bind up, swatheligare

Entry preview:

To bind up, swathe; ligare Mid ácumban besweðe bind up with tow, L. M. I, 1; Lchdm. ii. 22, 21

Linked entries: sweðian bi-sweðian

bed-rest

(n.)

a bedlectica

Entry preview:

a bed; lectica, Ælfc. Gl. 66; Som. 69, 75: Judth. 10; Thw. 21, 26; Jud. 36

ge-bén

(n.)

a prayingprayerprĕces

Entry preview:

a praying, prayer; prĕces, Ben. Lye. Hiora écelícum giboene eorum perpetua supplicatione, Rtl. 73, 38 : 74. 12

be-héfe

(n.)
Grammar
be-héfe, es; m: be-héfnes, -ness, e; f. [be-hófen]

GainadvantagebenefitBEHOOFlucrum

Entry preview:

Gain, advantage, benefit, BEHOOF; lucrum

bén-yrþ

(n.)
Grammar
bén-yrþ, e; f.

Ploughed landprecum aratura

Entry preview:

Ploughed land; precum aratura Eác he sceal hwíltídum geára beón on manegum weorcum to hláfordes willan, to-eácan bényrþe and bénrípe and mǽdmǽwecte etiam debet esse paratus ad multas operationes voluntatis domini sui, et ad bényrþe, id est, araturam

béc-rǽde

(n.)
Grammar
béc-rǽde, an; f.
Entry preview:

Reading of books Heó inne heora leornunge and heora béc-rǽdon beeódon illi intus lectioni uacabant , Bd. 4, 3; Sch. 354, 7 n

Linked entry: rǽde

be-swícan

(v.)
Grammar
be-swícan, bi-swícan; ic -swíce, ðú -swícest, -swícst, he -swíceþ, -swícþ, pl. -swícaþ; p. -swác, pl. -swicon; pp. -swicen; v. a. [be by, swícan to deceive]

To deceive, entice, seduce, delude, betray, offend, supplant, weaken, evadedecipere, illicere, seducere, illudere, prodere, scandalizare, supplantare, deficere, evadere

Entry preview:

To deceive, entice, seduce, delude, betray, offend, supplant, weaken, evade; decipere, illicere, seducere, illudere, prodere, scandalizare, supplantare, deficere, evadere He ongan sirwan hú he hine beswícan mihte he began to plot how he might deceive

Linked entries: be-swác bi-swícan

ge-bén

Entry preview:

Dele Ben. Lye. and add: — Waciað . . . on gebedum, and gif seó cyrce bið geopenad þurh eówre gebéna, habbað hí eów siþþan ǽfre, Hml. S. 3, 331

be-hwurfon

(v.)
Grammar
be-hwurfon, p. pl. of be-hweorfan.

spread about

Entry preview:

spread about Num. 11, 32;

beó-breád

Entry preview:

Ger. bí-brót.]. v. beón-breád in Dict

feld-beó

Entry preview:

Feldbeó, dora adticus, beó apis, Wrt. Voc. ii. 7, 66. Feldbeón hunig, Lch. ii. 308, 6: 313, 4. Feld-beóna hunig, i. 348, 7: 366, 14. Dele'locust,' and add

be-nǽman

(v.)
Grammar
be-nǽman, be-néman; p. -nǽmde, -némde; pp. -nǽmed, -némed [be, niman to take]

To deprivetake awayauferreprivare

Entry preview:

To deprive, take away; auferre, privare He ne meahte hí ðæs landes benǽman he could not deprive them of their land Ors. 1, 10; Bos. 33, 35 : Cd. 98; Th. 129, 32; Gen. 2152. Ealdre benǽman to deprive of life Judth. 10; Thw. 22, 24; Jud. 76. Wuldre benémed

Linked entry: be-néman

be-byrgednes

Grammar
be-byrgednes, be-byrigednes (-byrgen-, -byr(i)g-).
Entry preview:

Tó cýþnesse mínre bebyrgednesse, Bl. H. 69, 18. Tó bibyrgnisse (bebyrgennese, L.) sepulturam, Mk. R. 14, 8. Bibyrignisa, Mt. L. 27, 7. Add

bén-lic

(adj.)
Grammar
bén-lic, adj.
Entry preview:

That may be entreated Boenlic uæs ðú deprecabilis esto, Rtl. 172, 39

be-gang

(n.)
Grammar
be-gang, be-gong, bi-gang, bi-gong, bi-gencg, es ; m. [be, gang a step, proceeding].

a coursewaypassagecircuitdistrictcursusviatenorcircuitusan undertakinga businessexerciseservicereligious worship negotiumexercitatiocultus

Entry preview:

a course, way, passage, circuit, district; cursus, via, tenor, circuitus Ofer geofenes begang over the course of ocean Beo. Th. 729; B. 362. Holma begang the passage of the deeps Andr. Kmbl. 390; An. 195.

be-dón

(v.)
Grammar
be-dón, [be, dón to do]

To shutclaudere

Entry preview:

To shut; claudere Ðæt ðú ðíne doru mihtest bedón fæste that thou mightest shut fast thy doors, Ps. Th. 147, 2

be-druncen

(v.; part.)
Grammar
be-druncen, pp. of be-drincan.

drunk inabsorbed

Entry preview:

drunk in, absorbed,Med. ex Quadr. 2, 10; Lchdm. i. 336, 4, MS. B;