Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-wénlíc

(adj.)
Grammar
un-wénlíc, adj.

Not giving grounds for hopeunpromising

Entry preview:

Hwæt wénst ðú be ðære gódan wyrde, ðe oft cymþ tó gódum monnum on ðisse worulde, hweðer ðis folc mæge cweþan ðæt hit sié yfel wyrd? ...

Linked entry: wén-líc

be-háwian

(v.)
Entry preview:

Beháues ðæt wyrt londes considerate lilia agri, Mt. L. 6, 28. intrans. Uton be-háwian be þám óþrum tídum de sequentibus horis videamus, R. Ben. 40, 21

ge-punian

(v.)
Entry preview:

Gepuna ðá wyrte tósomne, Lch. i. 374, 7. Genim þás wyrte on mortere wel gepunude, 312, 11. Gepunede beáne fabe frese vel pilate, Wrt. Voc. i. 21, 26. Add

weorþ

(adj.)
Grammar
weorþ, adj.
Entry preview:

Ꝥ word byð wítes wyrðe (wíte wyrðe or wítewyrðe, v.l.) sermo reprehenditur, Gr. D. 208, 8. Add Hé wæs swelce Rómáne þá wyrþe wǽron dignus Romanis punitor, Ors. 6, 3 ; S. 256, 24.

un-begán

(adj.)
Grammar
un-begán, adj.

uncultivatedunadorned

Entry preview:

Ðeós wyrt byþ cenned on dúnum and on unbegánum stówum, Lchdm. i. 230, 4: 238, 17. unadorned Unbegán inculta, non ornata, Hpt. Gl. 435, 26

hænep

Entry preview:

Ðeós wyrt þe man cannaue silfatica and óþrum naman hænep (henep, v. l. ) nenmeþ, Lch. i. 228, 15-17. Add

un-cynde

(adj.)
Grammar
un-cynde, adj.

Unnatural

Entry preview:

Unnatural Nim swá wuda swá wyrt of ðære stówe ðe his eard and æþelo biþ on tó weaxanne and sette on uncynde stówe him, ðonne ne gegréwþ hit ðǽr náuht, Bt. 34, 10; Fox 148, 27

slite

(n.)
Grammar
slite, an (?); f.

cyclamen, sowbread

Entry preview:

Ðeós wyrt ðe man orbicularis and óðrum naman slite nemneþ Lchdm. i. 110, 11. Slite cyclaminos iii. 301, col. 2: cyclamen Wrt. Voc. i. 67, 53: ciclamina ii. 131, 37

an-æðelian

(v.)
Grammar
an-æðelian, p. ode, ade; pp. od, ad; v. trans. [an = un not, æðelian to ennoble]

To dishonourdegradeignobilem reddere

Entry preview:

To dishonour, degrade; ignobilem reddere And ðonan wyrþ anæðelad óþ-ðæt he wyrþ unæðele and thence becomes degraded till he is unnoble, Bt. 30, 2; Fox 110, 22: Bt. Met. Fox 17, 53; Met. 17, 27

ge-scádwyrt

(n.)
Entry preview:

Substitute <b>gescád-wyrt,</b> e ; f. The name of some plant Gescádwyrt (giscáduuyrt, Ep. gescanuuyrt, Erf.) talumbus, Txts. 101, 1979. Gescáduyrt berbescum. Lch. iii. 300, col. 2. Gescádwyrt nioþowearde, ii. 274, 18

efen-micel

(adj.)
Entry preview:

Genim þysse wyrte seáw, and eles efenmycel, Lch. i. 312, 3. Gemeng wið huniges emmicel, 26, 11. Saluie, rúde be healfan þǽre saluian, fefer*-*fugian emmicel þára twégea wyrta, ii. 292, 17

cyn-ren

Entry preview:

Ðysse wyrte syndon twá cynrenu, Lch. i. 298, 5. Twá cynnryno unrótnesse, Nap. 15. Ðú fyldest þás eorþan mid mistlicum cynrenum nétena, Bt. 33, 4; F. 132, 26. v. fore-, wyrt-cynren

wudu-bléd

(n.)
Grammar
wudu-bléd, e; f.

A forest fruit

Entry preview:

A forest fruit Steám swéttra swæcca gehwylcum, wyrta blóstmum and wudublédum, Exon. Th. 358, 18 ; Pa. 47. Hé somnaþ wyrta wynsume and wudubléda colligit succos et odores divite silva, 211, 8 ; Ph. 194

ge-drygan

Grammar
ge-drygan, l. ge-drýgan,
Entry preview:

Nim þysse wyrte wyrttruman, and gedríge hine, Lch. i. 102, 8. Genim þás wyrte . . . and gedríge (-drigge, v. l. ) hý, 146, l

wéde-berge

(n.)
Grammar
wéde-berge, an ; f.

A plant that is used against madness, hellebore

Entry preview:

Ðeós wyrt ða man elleborum album . . . and eác sume men wédeberge hátaþ, Lchdm. i. 258, 23

Linked entries: woide-berge berge

wealdan

(v.)
Grammar
wealdan, p. weóld, pl. weóldon; pp. wealden

To have power over to control the movements of that which is moved to regulate wield a weaponwith gen. with dat. or inst. to control that which moves itself to have control of a person, an emotionto govern,with gen. with acc. of the control exercised by one in authority, to rule govern have dominion overbear sway wield power, with gen. with dat. or inst. with acc. with a preposition absolute fig. where the subject is an abstract noun, with gen. with acc. with a preposition to have power over things to possess be in possession of have at command be master of, with gen. with dat. or inst. with acc. to have power to decide or choose what shall take place to determine ordain have the decidingcontrol of matters, with gen. with dat. or inst. with a clause absoluteto have power that brings something to pass, to cause be the cause, author, source of something, with gen. with dat. or acc. of things, with gen. of motives to have power to dobe able

Entry preview:

Geléfst ðú ðæt seó wyrd wealde ðisse worulde, Bt. 5, 3; Fox 12, 2. Abbod, ðe ðæs wyrðe sý, ðæt hé mynsteres wealde abba, qui preesse dignus est monasterio, R. Ben. 10, 9. Walde, Elen. Kmbl. 1598; El. 801.

Linked entries: án-waldan wealdian

ambrósie

(n.)
Entry preview:

ambrosia Mid ambrósie þǽre wyrte swétnysse gefylde, Guth. 90, 3

on-lecgende

(adj.)

on-lying

Entry preview:

on-lying Wyrc him onlecgende sealfe, Lchdm. ii. 200, 8

lilie

(n.)
Grammar
lilie, lilige, an; f.

A lily

Entry preview:

Ðás wyrt man lilie and óðrum naman lilium nemneþ, Herb. 109; Lchdm. i. 222, 5. Lilige, Lchdm, iii. 24, 9.

CLÆFRE

(n.)
Grammar
CLÆFRE, an; n. f.

CLOVERtrifolium pratense

Entry preview:

CLOVER; trifolium pratense Ðysse wyrte man crision and óðrum naman clæfre nemneþ a man names this herb κίρσιον, and by another name clover, Herb. 70; Lchdm. i. 172, 16.Clæfre nom. 172, 14. Hwíte clæfran wyrc clame work white clover to a paste, L.