Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-tweohnum

(prep.; adv.)
Grammar
be-tweohnum, [] be-tweónum.

betweenamong

Entry preview:

Add: prep. between, of interposition Eódon góde men heom betwénen and sahtloden heom, Chr. 1066; P. 199, 7. of mutual relation Betwýnan him hí syllan lǽcedóm invicem sibi dent remedium, Angl. xiii. 393, 408 : 438, 1045. Under þám griðe þe heom betweónan

blæc

(adj.)
Grammar
blæc, blac black.
Entry preview:

Blac niger, Wrt. Voc. i. 46, 31: 76, 83. Blac wíngeard brabasca, 30, 16. Blac purpur ferrugo, 40, 41. Hwæþer hé biþ ðe blac ðe hwít, Bt. 41, 4; F. 252, 11. Blacu rammes wul, Lch. i. 356, 11. Ꝥ deór wæs blæces heówes (atri coloris), Nar. 15, 17. Ðú ne

Linked entries: blac blec

bleoh

Grammar
bleoh, (bleóh?).

colourform

Entry preview:

Add: colour Ðæt bleoh ðæs iacintes . . . carbuncules blioh, Past. 411, 28, 32. Híwes, bleós coloris, An. Ox. 529. Ꝥ heó (Iris Illyrica) þone heofonlican bogan mid hyre bleoge efenlǽce, Lch. i. 284, 15. Hió scínð on twǽm bleóm suá suá twégea bleó godwebb

drý

Entry preview:

Add: gen. drýes, dat. drýe, dat. pl. drým Þá Iudéas þone Hǽlend genámon ... and sǽdon ꝥ hé drý wǽre, Nic. 19, 40. Nectanebases þæs drýs, Ors. 3, 9; S. 126, 25. Hé wearð álýsed frám þæs drýes bendum ... and arn bysmrigende þæs drýes yfeldǽdum, Hml. Th

fæder-lic

ancestrallineal

Entry preview:

Add: of a father Hé ðeign from faederlica forbeád byrgen discipulum a paterna vetuit sepultura, Mt. p. 15, 17. referring to the Deity. Similar entries v. fæder, II Birhtu federlices (paternae) wuldres, Ps. Srt. ii. p. 200, 31. Of héhþe þæs fæderlican

for-bredan

(v.)
Grammar
for-bredan, for-bregdan.

transformto corrupt

Entry preview:

Substitute: to destroy by dragging about, v. bregdan; I. I a Hé wæs fram deóflum forbróden and hé sweolt he was dragged about by devils and he died, Mart. H. 214, 31: 28, 2. to hurl to destruction Forbregd praecipita, Ps. Srt. 54, 10. to snatch away

fremfull

Entry preview:

Add Fremful beneficus, benefactor, Wrt. Voc. ii. 125, 31. Fremfulra utilium, An. Ox. 56, 310. of persons, beneficent, benignant Drihten wiste hú fremful hé beón wolde, Lch. iii. 436, 21. Hí syndon fremfulle ( benigni ) menn, Nar. 38, 22. of things,

ge-irman

Entry preview:

Add: to make wretched, afflict. the object a person Genǽt, geyrmþ conterat, Wrt. Voc. ii. 135, 5. Gé beóð gesealde feóndum tó gewealde, ðá eów geyrmað and swíðe geswencað, Wlfst. 133, 9. Þæt wíf hire ágenne teám mid wyriunge geyrmde, Hml. Th. ii. 34,

ge-neósung

Entry preview:

Add: visitation, making of a visit. visiting a person Him tó becóm for geneósunge þingon Seruandus Seruandus ad eum visitationis gratia convtnerat, Gr. D. 169, 27. Leahter gálnysse on geneósunge (uisitatione) wífa byð ácenned, Scint. 89, 15. (l a) visiting

ge-reording

Entry preview:

Add: the taking or the giving of refreshment Ðæs módes gereordung is betere þonne ðǽre wambe it is better to refresh the mind than the belly. Hml. Th. ii. 440, 19. Hé sæt tó þám cásere and hí swýðe blýðe wǽron for Martines gereordunge (because Martin

ge-fandod

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>ge-fandian;</b> p. ode To try. to examine, explore Hé þæt sóna onfand þæt hæfde gumena sum goldes gefandod, heáhgestreóna he soon found that some man had ransacked the treasure, B. 2301. to try whether. Cf. fandian Þæt hié

ge-earnung

Entry preview:

Add: merit, desert Swungen oþ ꝥ hé swylte, swá his geearnung wæs. Bl. H. 193, 4. Geearnuncg, Ps. Th. 57, 6. Be jeearnunga ánra gehwelcre according to the merit of each one, Met. 20, 128. His geearnunga þǽr wǽron oft beorhte gecýþed, Shrn. 52, 11. Æfter

ge-broc

Entry preview:

Add: a breaking, v. scip-gebroc. a fragment Þá legde hé beforan heom þone hláf, and þá þá hiacute; wǽron gereordade, heacute; gesomnode of þám máre on þám gebrocum ( fragmentis ) þonne se hláf sylf ǽr wǽre. Eác swylce hé bróhte eft on óðre dæge þám wyrhtum

ge-trahtian

(v.)
Entry preview:

Add: to treat a subject, discuss Huætd on weg gié getrahtade (gitrachtade, R.) quid in uia tractabatis?, Mt. L. 9, 33.Getrahtadon tractassent. Mk. p. 4, 8. to expound, explain Bisen getrahtade ðeignum parabolam exponit discipulis, Mt. p. 17, 3. Ðerh

hacele

Entry preview:

Add: hacole, hacule, hæcile Haecilae, hecæle, haecile paludamentum, genus vestimenti bellici, Txts. 88, 740. Haecilae, hecile, haecile lacerna, 72, 572. Hacele, Wrt. Voc. ii. 53, 65 : capsula, 16, 68: ependiten, 32, 49: subucula, 87, 54: An. Ox. 5316

gréting

Entry preview:

Add: of speech. courteous terms of address on meeting Þá Elizabeth gehýrde Marian grétinge (groeting[e], L., R.), Lk. 1, 41. respectful address, saluting of a superior Ðá bóceras lufiað grétinga (groetingo(-e), L., R.) on strǽte, 20, 46. Groetengo (

hnappian

(v.)
Entry preview:

to sleep lightly or for a short time, get drowsy Ic neapiu and gerestu obdormiam et requiescam Ps. Srt. 4, 9. For hwí hnappas þú ł hwí slǽpst þú quare obdormis ? Ps. L. 43, 23. Gehwéde hneppast paululum dormitabis Kent. Gl. 135. Þonne wé gebǽrað for

módig

Grammar
módig, <b>.
Entry preview:

III.</b> add Betere bið ꝥ wíf . . eádmód on heortan . . . þonne ꝥ mǽden beó þe módig bið on heortan, Hml. A. 40, 401. Se módiga deófol, Wlfst. 249, 2. Heó (Judith) ofercóm þone módigan (Halofernes), 114, 410. Módig[e] arrogantes, An. Ox. 56, 233

nearu

Grammar
nearu, <b>. I.</b>
Entry preview:

Add Leoniða angeán Xersis fór on ánum nearwan londfæstenne and him þǽr mid gefeohte wiðstód Leonida in angnstiis Thermopylarum obstitit, Ors. 2, 5 ; S. 80, 14. Sume habbað swíðe scortne weg, and þeáh nearone, Solil. H. 44, 9. Ðæt scip bið drifen on swííe

Pater-noster

(n.)
Grammar
Pater-noster, m. n.
Entry preview:

The Lord's Prayer Se Paternoster hé mæg ána ealla gesceafta on his ðǽre swíðran hand . . . geðýn, Sal. K. 150, 32. Se gepalmtwigeda Paternoster, Sal. 12. Þæt gepalmtwigede Paternoster, 39. Húlic is ðæs Paternosters seó wlitige heorte?, 148, 26: 19: 150