ealneg
Always, quite ⬩ semper, prorsus
Entry preview:
Ðe ǽfre biþ ealnig smylte which ever is quite calm, Bt. Met. Fox 21, 30; Met. 21, 15
cum-líþe
Entry preview:
Beón wé ǽfre cumlíðe; úre sáwel bið Crístes cuma on dómes dæge, Wlfst. 239, 5. Add
curs
Entry preview:
For first passage substitute Bisceopum gebyreð ꝥ hí ǽfre on ǽnine man curs ne settan, bútan hý nýde scylan, Ll. Th. ii. 318, 5, and add :-- Bietsung fæder . . . curs móder benedictio patris . . . maledictio matris, Scint. 174, 6.
tægl
Entry preview:
Wæs beboden ꝥ se tægel sceolde beón gehál ǽfre on þám nýtene æt þǽre offrunge for þǽre getácnunge ꝥ God wile ꝥ wé simle wel dón oþ ende úres lífes; þonne biþ se tægel geoffrod on úrum weorcum, Ælfc. Gen. Thw. 3, 39-42. Add
wildan
Entry preview:
Sélre him his ǽfre of folgoðe ðonne on, gyf hine magan wyldan ðá ðe hé scolde wealdan, Angl. ix. 260, 26-31. Add
út-lagian
To outlaw ⬩ banish ⬩ proscribe
Entry preview:
Wið ðam ðe hí ǽfre ǽlcne Denisc[n]e cyning útlagede of Englalande gecwǽdon, 1014; Erl. 150, 15
wæfþ
A sight ⬩ show ⬩ spectacle
Entry preview:
Hwá mæg forbæran ðæt hé swylcre wæfte ne wundrige, ðætte ǽfre swylc yfel gewyrþan sceolde under ðæs ælmihtigan Godes anwealde quae fieri in regno potentis omnia Dei nemo satis potest admirari, Bt. 36, 1; Fox 172, 14
bí-sǽce
Disputed ⬩ disputable ⬩ contested
Entry preview:
Wé lǽrað ꝥ preóst bísæce ordél ǽfre ne geǽðe, 258, 3. Cf. un-besacen
fram-byge
Entry preview:
Hig sýn ǽfre underðeódde and gehérsume and ðám hláfordscipe folhgien ðe ðonne bisceop beó, and gif hig ǽnigne frambyge dón, þolian ðǽre áre, C.D. iv. 137, 23
Linked entry: býge
un-derigende
Harmless ⬩ innocent
Entry preview:
Harmless, innocent Nocens, derigende, is nama and participium, and innocens, underigende; of ðam geféged ys ǽfre nama, Ælfc. Gr. 9, 38; Zup. 62, 16. Underigende handum innocens manibus, Ps. Spl. 23, 4.
hréman
Entry preview:
Substitute: <b>hréman;</b> p. de To vaunt, boast Nó þæt þín aldor ǽfre wolde Godes goldfatu in gylp beran, ne þý hraðor hrémde þeáh þe here brohte Israéla gestreón in his ǽhte geweald, Dan. 756.Hár hilderinc hréman ne þorfte mecga gemánan
ciric-sócn
Entry preview:
Substitute: going to church, attendance at church Þæt crístene men þæne egesan ǽfre ne dreógan þæt hý deófolgyld weorðian, for ðám ne fremeð ǽnig cyricsócn ǽfre ǽnigum þéra þe þæt óðer drýhð, Wlfst. 281, 5.
capian
Entry preview:
Substitute: To look; úp capian to look up, lie on one's back Gyf seó sunne hine ( the moon) onǽlð ufan, þonne stúpað hé, . . . gyf heó hine ontend neoðan, þonne capað hé úp; for þan þe hé went ǽfre þone hricg tó þǽre sunnan weard, Lch. iii. 266, 20-
ge-mettan
Entry preview:
One that eats with another, a guest, and add Maximus gelaðede for oft þone árwurðan wer . . . ꝥ hé wǽre his gemetta; þá forhæfde hé hine ǽfre fram his gebeórscipe, cwæð ꝥ hé ne mihte his gemetta beón þe ánne cásere ofslóh and óþerne áflýmde, Hml.
mæsse-úhta
Entry preview:
Gé sculon singan sunnanúhtan and mæsseúhton, ǽfre nigon ræpsas mid nigon rǽdingum, Ll. Th. ii. 384, 4. Cf. Crístesmæsse-úhta, Chr. 1021; P. 154, 31
under-bæc
Entry preview:
add: — Ðás seofon tunglan gáð ǽfre eástweard ongeán þá heofenan, ac seó heofon is strengra and ábrét hí ealle under-bæc westward mid hire ryne, Angl. vii. 14, 137. add: — Hit is áwriten ðæt him wǽre betere ðæt hí nó sóðfæstnesse weg ne ongeáten, ðonne
sealt-stán
Entry preview:
rock salt Ðis mæg tó eáhsalfe: genim geoluwne stán ( ochre ) and saltstán, Lchdm. i. 374, 14. a stone formed of salt, a pillar of salt Heó on sealtstánes sóna wurde anlícnesse ǽfre siððan, Cd. Th. 154, 31; Gen. 2564.
smyltness
Entry preview:
Add Ꝥ yrre hæfd wununge on ðæs dysegan bósme, ꝥ is ðonne hé bið tó hrædmód; and se ealwealdenda déma démð ǽfre mid smyltnysse, Hml. S. 16, 343
ed-cer
A return ⬩ reversio, rĕdĭtus
Entry preview:
A return; reversio, rĕdĭtus Ne hí edcerres ǽfre móton wénan they may never think of return, Cd. 223; Th. 293, 7; Sat. 451. Edcir ðære ádle a return of the disease, Past. 33, 7; Cot. MS. Edcyr of wræcsiþe [MS. spræc-siðe] postlīmĭnium, Ælfc.
Linked entries: ed-cyr wiþer-cirr
friþ-land
A land with which, one is at peace, with which ' friþ' has been made ⬩ pācis terra
Entry preview:
A land with which, one is at peace, with which ' friþ' has been made; pācis terra Hí ðone mǽstan hearm dydon ðe ǽfre here innon friþlande dón sceolde they did the greatest harm that ever an army could do in a land with which it was at peace, Chr. 1097