Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cýþ-ness

Entry preview:

(the Old, New) Testament Þǽre ǽrran cýþnyssa prioris instrumenti, An. Ox. 1676. Cýþnesse ealdre testamenti ueteris, 40, 2. Rǽde man ǽgðer ge of þǽre ealdan cýðnesse ge of þǽre níwan, R.

ge-líhtan

(v.)
Grammar
ge-líhtan, to lighten, <b>ge-líhtan</b> to alight. Substitute: <b>ge-líhtan;</b> p. te.
Entry preview:

Þæt þá munecas hwæthwara furþor restan þonne healfe niht, þæt seó dæges þigen tófered sý on þǽre nihtelican reste, and seó hǽte þsére þigene oferslegen, and se maga gelýht ut modice amplius de media nocte pausentur, etiam digesti surgant, R.

ge-sceapennys

Entry preview:

Seó ðridde gesceapennys is þæt men beóð gestrýnede þurh wer and þurh wíf, Seó feórðe gesceapennys wæs swá þæt Críst wearð ácenned of mǽdene búton were, Hml. Th. ii. 8, 22-30. Genesis ne spricð ná be þǽra engla gesceapenisse, Ælfc. T. Grn. 23, 8.

gegninga

Entry preview:

Þæt hit gegnunga from Gode cóme, 683. directly to an end, without modification, completely, simply Þæt mæg secgan sé þe wyle sóð sprecan, þæt se mondryhten, sé eów geaf eóredgeatwe . . . génunga gúðgewǽdu forwurpe ( that he simply threw away the weapons

á-mánsumian

(v.)
Entry preview:

Nánum ne sý álýfed þæt hé ǽnigne bróðra ne ámánsumige, bútan þám ánum þe se abbod þæs anweald sealde, R. Ben. 129, 15. Geþeódrǽdene niman wið þone ámánsumedan, 50, 12. Hiene tó ámánsumianne, Ors. 6, 30; S. 284, 1

Linked entry: mánsumian

ge-wunelic

Entry preview:

Hit wæs gewunelic on ðám tíman þaet ðá ðe woldon woruldwísdóm gecneordlíce leornian, þæt hí behwyrfdon heora áre on gymstánum, Hml.

ge-dreóglǽcan

(v.)
Grammar
ge-dreóglǽcan, p. ge-dreóglǽhte
Entry preview:

Hé hét gedreóhlǽcan þæs deófles templ, 18, 371

Linked entry: -dreóglǽcan

eá-land

Entry preview:

Delo(s) swá hátte þæt eáland, Wrt. Voc. ii. 89, 2. Eálondes insule, Rtl. 55, 26. Claudius þone mǽstan dǽl þæs eálondes onféng, and eác swelce Orcadus þá eálond Rómána cynedóme underþeódde, Chr. 47; P. 6, 22-25. On Híí þám eálande, 565; P. 18, 11.

níwan

Entry preview:

Ic þé andette þæt ic þat wilnode oð mé nú áðreáð swíðe níwan fateor eos modo, ac pene his diebus, cupere destiti, Solil. H. 35, 23. Add

seáþ

Entry preview:

Hí ðá moldan námon oð þæt þǽr wæs deóp seáð ( fossa ) ádolfen, þætte wǽpnedman mihte oð his sweóran on gestandan, Bd. 3, 9; Sch. 229, 3. Hé hét ðá gebróðor in ðæs húses flóre hím seáð (foueam) ádelfan, 4, 28; Sch. 520, 9.

fremful-lic

(adj.)
Grammar
fremful-lic, adj.
Entry preview:

Profitable, advantageous, beneficial Is swíðe fremfullic þæt gehwá hine gelóme and geornlíce tó Gode gebidde, Hml. Th. ii. 430, 3. Him ne ðúhte ná fremfullic ꝥ hé fénge tó þǽre gife, Hml. S. 31, 101

árfæstlíce

(adv.)
Grammar
árfæstlíce, adv.
Entry preview:

Se bisceop stóp tó þǽre cyste and árfæstlíce (árfullíce, v. l.) stræc (pie violentus ) tóbræc þǽre cyste locu, and þǽr genam þá twelf mancosas and hí gedǽlde þám þearfendum mannum, Gr.

gecoren-ness

Entry preview:

Þǽr wǽron bisceopas of gehwilcum burgum tó þǽre gecorennysse, 31, 268

Linked entry: ge-corenes

háwian

(v.)
Entry preview:

Þæt man geseó þæt ðæt hé æfter háwode ut aspiciat, ut videat, Solil. H. 27, 4.

efenlíce

(adv.)
Entry preview:

Substitute: evenly, without inequalities of surface Man þǽre cyrcean flór emlíce gewyrce, ꝥ þǽr nán byrgen gesýne ne sý, Ll.

ge-teón

(v.)
Grammar
ge-teón, p. ge-teóde.
Entry preview:

Ex. 174. to appoint a person or thing to a course, &amp;c. destine Wið þæs gecyndes þe hí Fæder æt frymðe fæste getióde (cf. þǽre gecynde ðe ǽlc gesceaft tó gesceapen wæs, Bt. 25; F. 88, 7), Met. 13, 13.

efen-lǽcend

Entry preview:

Þæt forme werod bið þǽra apostola and heora efenlǽcendra, Hml. Th. i. 396, 18. Hwæðer þes árwurða wer lǽfde ǽnie efenlǽcendras ( imitatores ) his mægena, Gr. D. 23, 1. Add

netele

Grammar
netele, Add: <b>netel,</b> e
Entry preview:

Þá geseah hé þǽr neáh him weaxan þicce scaldþýfelas netelena (netlenu, nytelena, v. ll.) and brémela (urticarum et veprium) . . . hé hine sylfne nacodne wylede on þǽra netela (netlena, nytelena, v. ll. ) tendingum, Gr. D. 101, 11-17

hádung-dæg

(n.)
Grammar
hádung-dæg, es; m.
Entry preview:

The anniversary of a person's ordination Þá gelamp hit embe geáres ryne ꝥ hit wæs þæs abbodes hádingdæg. Þá sende ánne brððor tó Pafnuntie and laþode hine tó þǽre symbelnesse, Hml. S. 33, 59. Hádungdæg, 91

ge-cneówian

(v.)
Entry preview:

Betere is þæt se cásere, þonne hé tó Róme becymð, þæt hé wurpe his cynehelm and gecneówige æt ðæs fisceres gemynde, þonne se fiscere cneówige æt þæs cáseres gemynde. Hml. Th. i. 578, 7.