Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽfen-þénung

Grammar
ǽfen-þénung, -þegnung.

evening service of the Churchserving of food in the evening, supper

Entry preview:

Ǽfenþénunga ge-ðónre cena facta Angl. xiii. 437, 1030. Gif hí sceolan on ǽfen gereordian of ðám sylfan punde se þridda dǽl sí gehealden tó ágifenne on ǽfen-þinungum, R. Ben. I. 71, 3

crígan

(v.)
Grammar
crígan, p. críde
Entry preview:

Críð ( after which a letter is erased ), Angl. xiii. 31, 93

ge-bréfan

(v.)
Grammar
ge-bréfan, p. ed
Entry preview:

To state briefly, epitomize: Gif hwylcum cnihte lyste má þinga and deópra gesetnyssa be him witan þonne wé hér habbað gebréued, Angl. viii. 308, 11. Nú wé þás þing habbað sceortlíce gebréued, 322, 22. —

Linked entry: -bréfan

leóht-fæt

Entry preview:

Man sceal habban . . . leóhtfæt, blácern, Angl. ix. 264, 21. Add

meolc-líþe

(adj.)
Grammar
meolc-líþe, adj.
Entry preview:

Soft as milk, gentle Fram þám þe weg cynelicne beboda Drihtnes búton gylpes leahtre mealclíþe eádmódlíce stæppeð ab his qui uiam regiam mandatorum Domini absque iactantis uitio lactei humiliter incedunt, Angl. xiii. 369, 49

mýderce

Entry preview:

Man sceal habban . . . cyste, mýdercan, bearmteáge, Angl. ix. 264, 20. Lǽt hí ealle fordón and ic gedó ꝥ þú hæfst týn þúsend punda tó þínum mýdercum (arcariis gazae tuae), Hml. A. 96, 156. Add: —

riht-tíd

Entry preview:

Ic ondette gífernesse metes and drinces ǽr tídum and in tíde, ge eác ofer rihttíde, Angl. xi. 98, 24. Add

sprenging

(n.)
Grammar
sprenging, springing, e; f.
Entry preview:

Sprinkling Tó hálgunge sprengincge ad consecrationem conspersionis, Angl. xiii. 388, 328. Sprincginge and bletsunge conspersionem et benedictionem, 408, 614.[Cf. N. E. D. springing; II.9. sprinkling; spring; 13. to sprinkle.] Cf. spring; 3

Linked entry: springing

un-wæstmbǽre

Entry preview:

Wíse láreówas sǽdon ꝥ seó eorþe wǽte micele unwsestmbǽrre æfter þám flóde þonne heó ǽr wǽre tradunt doctores terrae vigorem et fecunditatem longe inferiorem esse post diluvium quam ante, Angl. vii. 36, 348. Add

ge-týd

Entry preview:

Béda, gumena se getyddusta, Angl. viii. 301, 47: 319, 46. Getiddusta, 308, 37. Getyddestum peritissimo, doctissimo, Hpt. Gl. 405, 2

nytt

(v.)
Entry preview:

Æfre hé mæig findan on ðám hé mæig nyt beón and ðá nytte dón ðe him fylstan scylan, Angl. ix. 261, 2

frum-geweorc

(n.)
Grammar
frum-geweorc, es; n.
Entry preview:

A first building Fram Móyses gebyrdtíde þá forð tó Salamones gebyrde and his mǽran frumgeweorces ðæs temples, Angl. xi. 9, 11. Oð ðæt frumgeweorc ðæs temples ( the building of the first temple ), 4, 22

ge-mang

(n.)
Grammar
ge-mang, es; n.
Entry preview:

A business; negotium Geendedum þysnm gást-licre áfeormunge gemange finito hoc spiritualis purgaminis negotio, Angl. xiii. 387, 312. Ne mæg ic ána eówre gemang ácuman nan valeo solus negotia vestra sustinere, Deut. l, 12

ǽ-mynde

(n.)
Entry preview:

Jealousy, and add Ǽmend zelum, Angl. 32, 506. Cf. myne love

swíþness

(n.)
Grammar
swíþness, e; f.
Entry preview:

Strength, violence Cyles swíþness frigoris nimietas, Anglia xiii. 397, 458

stillan

(v.)
Entry preview:

to stall [ Hrýðer anstyllan, swín stigian, Anglia ix. 262, 1]

swég-líc

(adj.)
Grammar
swég-líc, adj.
Entry preview:

Sonorous Mid swéglícre stefne sonora voce, Anglia xiii. 412, 675

úhtsang-líc

(adj.)
Grammar
úhtsang-líc, adj.

Of nocturns

Entry preview:

Of nocturns Úhtsanglíc lof nocturna laus, Anglia xiii. 436, 1014

ciric-georn

(adj.)
Grammar
ciric-georn, adj.
Entry preview:

Beó ciricgeornn tó Godes cyrecan, Angl. xii. 518, 26. v. cyric-georn in Dict

Linked entry: georn

hæpse

Entry preview:

Ne sceolde hé nán ðing forgýman ðe ǽfre tó note mehte ; ne forda músfellan, ne, ꝥ git lǽsse is, to hæpsan pinn, Angl. ix. 265, 9, Hæpsan, loca eluslilla (arcarum reserantur), An. Ox. 4003. Add