Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

feorh-cyn

(n.)
Grammar
feorh-cyn, -cynn, es; n.

Living kindvīventium gĕnus

Entry preview:

Living kind; vīventium gĕnus Bealocwealm hafaþ fela feorhcynna forþ onsended pernicious death has sent forth many living kinds, Beo. Th. 4524; B. 2266: Exon. 89 a; Th. 334, 10; Gn. Ex. 14

énd

(adv.)
Grammar
énd, adv.

Formerly, of oldprius, ólim

Entry preview:

Formerly, of old; prius, ólim Ic adreág fela siððan ðú énd to me in síðadest I have suffered much since thou didst come to me of old, Exon. 120b; Th. 463, 16; Hö. 71

wód-frec

(adj.)
Grammar
wód-frec, adj.

Furiously greedyragingravening

Entry preview:

Furiously greedy, raging, ravening Ðæt se wódfreca werewulf (the devil) tó swýðe ne slíte, ne tó fela ne ábíte of godcundre heorde, L. C. E. 26 ; Th. i. 374, 30. Wódfræca, Wulfst. 191, 16

Linked entry: frec

ge-gaderian

(v.)
Grammar
ge-gaderian, p. ode; pp. od

To gatherunitecolligereconjungere

Entry preview:

To gather, unite; colligere, conjungere Se fela folca fæste gegadraþ he unites many people, Bt. Met. Fox 11, 180; Met. 11, 90. Gegaderade conjuncti, Ps. Th. 67, 24 : Chr. 973; Th. 224, 32

ofer-druncen

Entry preview:

Ic fela dyde þæs ðe ic dón ne sceolde . . . on oferǽte and on oferdruncenne, Angl. xi. 102, 64. On oferdruncne, 99, 78. Beorge manna gehwylc wið oferdruncen him georne, Wlfst. 103, 8. Add

ofer-hebban

(v.)

to pass by, neglect, omitpraeterire, transire

Entry preview:

Ic wát ðæt ic his sceal fela oferhebban ego cogor fateri me praeterire plurima, Ors. 1, 8; Swt. 42, 1. Hit þencþ fela gódra weorca tó wyrcanne, gif hé worldáre hæbbe, and wile hit oferhebban, siððan hé hié hæfþ, Past. 9; Swt. 55, 16

byrst

Grammar
byrst, loss.
Entry preview:

Fela byrsta (bersta), 157, 1: 128, 4. failure, v. teám-byrst; cf. berstan, 2. a cash; cf. berstan, Byrstum creporibus, Wrt. Voc. ii. 136, 83

eádan

Entry preview:

For second passage substitute Þonne is gromra tó fela æfestum eáden hæbbe ic þonne æt freán frófre when fate maliciously brings too many foes, then may I have comfort from the Lord, Hy. 4, 46. Add:

be-lífian

(v.)
Grammar
be-lífian, p. ode
Entry preview:

To deprive of life, kill Hé wæs wælhreáw cwel-lere, and fela belífode gelýfedra manna, Hml. Th. ii. 308, 5. Hé hǽt his underðeóddan hine belífian, 36, 10. Belífian ( vel beheáfdian), Hml. S. 12, 221

sacian

(v.)
Grammar
sacian, ode

To strive, brawl

Entry preview:

Fela sind ðe wyllaþ fracodlíce him betwýnan sacian many there are that will shamefully brawl among themselves, Homl. Th. ii. 294, 1

Linked entry: and-sacian

web-geweorc

(n.)
Grammar
web-geweorc, es; n.

Weaving

Entry preview:

Weaving Hió ( the Virgin Mary ) on hyre mægdenháde dyde fela wundra on webgeweorce, Shrn. 127, 16. Heó wolde beón fram ðære þriddan tíde óð ða nigoþan tíd ymbe hyre webb-geweorc, Homl. Ass. 127, 348

feorh-góma

(n.)
Grammar
feorh-góma, an; m. [góma the gums, jaws]

Fatal or deadly jawsfatāles fauces

Entry preview:

Fatal or deadly jaws; fatāles fauces Se deópa seáþ mid wíta fela, frécnum feorhgómum, folcum scendeþ the deep pit [hell] afflicts people with many torments, with rugged fatal jaws, Exon. 30 b; Th. 94, 32; Cri. 1549

Linked entry: góma

ge-scrépe

(n.)
Grammar
ge-scrépe, es; n.
Entry preview:

Fela óþerra gescrépa (-screópa, v.l.) hé ongeat heofonlíce him forgyfen wesan alia commoda caelilas sibi fuisse donata intellexit, Bd. 4, 22 ; Sch. 461, 17

neáh-líce

(adv.; prefix)
Grammar
neáh-líce, neá-líce; adv.

Nearlyabout

Entry preview:

Nearly, about Hié neálíce swá fela ( tot pene ) þearfena ofsleáþ swá hié ídelíce mid hiera ælmessan gehelpan meahton, Past. 45, 1; Swt. 335, 15. Hý blówaþ ðonne neálíce ( just about when ) óðre wyrta scrincaþ, Lchdm. i. 204, 13

gearo-wita

(n.)
Grammar
gearo-wita, an; m.

Intellectunderstandingintelligentiaintellectus

Entry preview:

Intellect, understanding; intelligentia, intellectus Ðeáh we fela smeán, we habbaþ litellne gearowitan búton tweón though we contemplate many things, we have little understanding free from doubt, Bt. 41, 5; Fox 254, 10 : 39, 8; Fox 224, 4

Linked entry: -wita

ge-screope

(adj.)
Grammar
ge-screope, adj.

Fit for, aptaptus

Entry preview:

Fit for, apt; aptus Fela óðera gescreopa and gesynto he oncneów heofonlíce him forgifen beón alia commoda et prospera cælitus sibi fuisse data intellexit, Bd. 4, 22; S. 592, 20: Bd. 4, 19; S. 589, 42, note

talente

(n.)
Grammar
talente, an; f.

A talent

Entry preview:

Swá fela talentena, 4, 10; Swt. 202, 22

wíd-férende

(adj.)
Grammar
wíd-férende, adj.
Entry preview:

Wide-journeying, far-travelling On ðam ( the ocean ) wuniaþ, wídférende síðe on sunde, seldlícra fela, Exon. Th. 193, 32; Az. 130. Ne magon ðǽr gewunian wídférende, ne ðǽr elþeódige eardes brúcaþ, Andr. Kmbl. 558; An. 279

Linked entry: wíd-farende

synderlic

Entry preview:

Add Wǽron on þǽre fyrde fela crístene menn, and án synderlic eórod of eásternum leódum swíþe crístene menn þám cásere folgiende, Hml. S. 28, 9

fals

(n.)
Grammar
fals, es; n.
Entry preview:

Ꝥ deófol his falses tó fela ongemang þǽre heorde ne gesáwe. Ne wyrð nǽfre folces wíse wel gerǽde on þám earde þe man mǽst falses lufað, Ll. Th. ii. 312, 26-29. Buton ǽlcon false, Wlfst. 272, 3. Add