Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-foran

Grammar
be-foran, <b>A. I</b> 1 a.
Entry preview:

II</b>. add :-- Hí secgað beforan fela þinga, swá hit æfter ágǽð. Gr. D. 296, 21. of rank Swá micle swá se bið beforan ðe on ðǽm stóle sitt ðǽm óðrum ðe ðǽr ymb stondað, Past. 435, 27

scop-gereord

(n.)
Grammar
scop-gereord, es ; n.
Entry preview:

Poetic diction, the language of poetry Swá hwæt swá hé of godcundum stafum þurh bóceras geleornode, ðæt hé in sceopgereorde (verbis poeticis) geglencde, Bd. 4, 24 ; S. 594, 34

tawian

(v.)
Grammar
tawian, <b>. II.</b>
Entry preview:

Hí begunnon tó áxienne hwæt se man wǽre þe hí swá wælhreówlíce beóton ... Hí urnon wépende ꝥ hí þone hálgan wer swá huxlíce tawoden, Hml. S. 31, 997. Add

ǽ-men

Grammar
ǽ-men, ǽ-menne, ǽ-mann
Entry preview:

Ðá wundrade Alexander hwý hit swá ǽmenne wǽre vacuam civitatem ratus, Ors. 3, 9; S. 134, 12. Hié hit ðǽr swá ǽmenne métton, 2, 4; S. 76, 16. Add:

Linked entry: ǽ-manne

húsel-hálgung

Entry preview:

Nis se mæssepreóst on worulde swá synfull, gyf hé ðǽra þénunga áþere déð, swá swá ðǽrtó gebyreð, . . . ne byð seó þénung þæs ná þe wyrse. Ne eft nis ǽnig swá mǽre þæt áðor ðǽra þénunga gegódian mæge, Wlfst. . 34, 3-11

un-beden

(adj.)
Grammar
un-beden, adj.

Unbiddenunasked

Entry preview:

Unbidden, unasked Sume preóstas ... unbedene gaderiaþ hí tó ðam líce, swá swá grǽdige ræmmas ðár ðár hí hold geseóð, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 2

Linked entry: biddan

un-gemidlod

(adj.)
Grammar
un-gemidlod, adj.

Unbridled

Entry preview:

Unbridled Swá swá módig hors, ðe ungemidlod byð, Ælfc. T. Grn. 17, 22. Seó ofermódnes ungemidledum (-odon) horse fleáh superbia effreni volitat equo, Gl. Prud. 29 a

Linked entry: un-midlod

ge-siglan

(v.)
Grammar
ge-siglan, p. de
Entry preview:

To sail, accomplish a journey by sailing Hé siglde be lande swá swá hé meahte on feówer dagum gesiglan. Ors. l, l ; S. 17, 17: 20: 13

Linked entries: seglan ge-seglian

un-tólísendlic

(adj.)
Grammar
un-tólísendlic, adj.
Entry preview:

Not to be absolved Gif þá scylda ne beóð swá myccle and swá untðlýsendlice æfter deáðe si culpae post mortem insolubiles non sunt, Gr. D. 342, 26

Linked entry: tó-lísendlic

dihtan

(v.)
Grammar
dihtan, ic dihte; p. ic, he [dihtde = ] dihte, dyhte, pl. dihton; pp. dihted ; v. a.

to set in order, dispose, arrange, appoint, direct, compose parāre, dispōnĕre, instruĕre, constituĕre, compōnĕreto order, dictate, inditedirĭgĕre, dictāre

Entry preview:

to set in order, dispose, arrange, appoint, direct, compose; parāre, dispōnĕre, instruĕre, constituĕre, compōnĕre Abram ðá dyde, swá swá him dyhte Sarai Abraham then did as Sarah arranged, Gen. 16, 3: Jn. Bos. 18, 14.

firdian

(v.)

march

Entry preview:

Ðá wearð se cyning swá gram ꝥ hé wolde eft in fyrdian, and þone eard fordón, 948; P. 112, 3a. of troops Wǽron on þǽre fyrde fela crístene menn . . . for þan þe hí sceoldon fyrdrian (fyrdian?) swá swá eall folc dyde, Hml. S. 28, ii.

Linked entries: firdrian fyrdrian

droppetung

(n.)
Grammar
droppetung, e; f.

A dropping, falling by drops, drop by drop stillicĭdium

Entry preview:

A dropping, falling by drops, drop by drop; stillicĭdium Swá swá niðer astíhþ droppetung droppende ofer eorþan as falling [rain] comes down, dropping over the earth, Ps. Lamb. 71, 6

Linked entry: dropung

wyrp

(n.)
Grammar
wyrp, es; m.
Entry preview:

A throw, cast, the distance which a thing may be thrown Swá mycel swá is ánes stánes wyrp (weorp ł wyrp, Lind.) quantum jactus est lapidis, Lk. Skt. 22, 41

Linked entry: wirp

ge-wriþen

(adj.)
Grammar
ge-wriþen, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Bound, obliged, under obligation to do Swá micele beón eádmódra gehwylc scyl of gyfe swá micele hyne gewriþenra ( obligatiorem ) beón besceáwað on ágyldendum gesceáde, Scint. 155, 7. Gewriþenre, 21, 2

mónaþ-ádl

Entry preview:

Swá hwilc ceorl swá mid his wífe hǽme on mónaðádlie ( in consuetudine ejus menstrua ), 144, 3. Add

snáw-hwít

Entry preview:

Wé habbað cynehelmas. . . snáwhwíte swá swá lilie, Hml. S. 34, 115. Add

ofer-hrops

(n.)

voracity

Entry preview:

voracity Ic brúce ðisum mettum mid sýfernysse swá swá dafnaþ munuce næs mid oferhropse vescor his cibis cum sobrietate, sicut decet monacho, non cum voracitate, Coll. Monast. Th. 35, 5

ge-swincan

(v.)
Entry preview:

to labour, toil Ic wundrige hwí swá mænige wíse men swá swíþe geswuncen mid ðǽre sprǽce and swá litel gewis funden, Bt. 41, 4; F. 250, 20. to labour under, be afflicted with þonne se ufera dǽl þæs líchoman on ǽnigum sáre oððe on earfeþum geswince, Lch

Linked entry: swincan

hlecan

(v.)
Grammar
hlecan, p. hlæc [?]

To join, unite, cohere

Entry preview:

To join, unite, cohere Swá eác his folgeras swá hie unwiðerweardran and gemódran beóþ swá hie swíður hlecaþ tósomne and eác fæstor tósomne beóþ gefégde tó gódra manna hiénþe sequaces quippe illius, quo nulla inter se discordiæ adversitate divisi sunt

scír-wita

(n.)
Grammar
scír-wita, an; m.
Entry preview:

A chief man (wita, q. v. ) of a shire Béte ðæt, swá se scírbisceop and eal scírwitan déman. Wulfst. 173, 30. Gebéte ðæt, swá scírewitan geceósan, 172, 4