Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wóh-fremmende

(n.; adj.)
Grammar
wóh-fremmende, adj. (picpl.) : or wóh-frernrnend, es; m.

Wrongdoingwrong-doer

Entry preview:

Wrongdoing; or a wrong-doer Nalles sorgode hwæþer mihtig Drihten ámetan wolde wrece be gewyrhtum wóhfremmendun., Met. 9, 36

Linked entry: fremman

worn-gehát

(n.)
Grammar
worn-gehát, (? word-gehát;
Similar entries
cf. word-beót, -gebeót
), es; n.

A promise of a numerous progeny

Entry preview:

A promise of a numerous progeny Ðé beóþ worngehát (cf. patrem multarum gentium constitui te, Gen. 17, 5) mín gelǽsted. Cd. Th. 144, 24; Gen. 2394

for-liger

(n.)
Grammar
for-liger, m.

an adulteress

Entry preview:

(? Gynd forligeru per scorta, Germ. 396, 236) an adulteress [The masc. (neut.?) is used of a woman]: Forligr adulter, Ælfc. Gr. Z. 27, 14. Forliger prostituta, meretrix, Hpt. Gl. 475, 26. Heó næs dyrne forligr, Hml. S. 12, 227. ꝥ þú ne beó forliger (

líg-berend

(n.; adj.)
Grammar
líg-berend, <b>líg-berend,</b> es; m.
Entry preview:

AJlame-bearer; flam-miger, Wrt. Voc. ii. 149, 9. Líg-berende; adj. Flame-bearing; flam-miger, Wrt. Voc. ii. 36, 52. Substitute:

niþer-stígend

(n.)
Grammar
niþer-stígend, es; m. : <b>-stigende</b>; ptcpl.
Entry preview:

One who descends: descending Ic beó geanlícod niðerstígendum on seáðe assimilabor descendentibus in lacum, Ps. L. 27, 1 : 142, 7. Wæs swíðe hefgu frécednys þám niþerstígendum, Gr. D. 112, 20

Linked entry: niþer-ástígend

ríce

(n.)
Grammar
ríce, es; n. <b>I a.</b>
Entry preview:

On middeweardum hire ríce hió getimbrede Babylonia þá burg medio imperii sui Babylonem condidit, Ors. 2, 1; 8. 62, 14. God forgifð ríce ðám ðe hé wile, Hml. Th. ii. 434, 4. <b>I b.</b> add :-- Ðonne bið ðæt ríce wel gereht, ðonne sé ðe ðǽr

swǽpels

(n.)
Grammar
swǽpels, (m.?). l. , es; m. ; for 106, 3 l. 103, 6,
Entry preview:

and add: Ps. Vos. 103, 6

clyne

(n.)
Grammar
clyne, es, m?, n? clyna; clyne; clyno

A masslumpballmetalmassasphærametallumσφαῖρα

Entry preview:

indecl. f. A mass, lump, ball, metal; massa, sphæra, metallum; σφαῖρα Clynes, trendles sphæræ Mone B. 3491. Ǽlces cynnes wecg, vel óra oððe clyna metallum Ælíc. Gl. 51; Som. 66, 8; Wrt. Voc. 34, 67. Clyne;clyno massa, metallum Cot. 132: 182. Sile hym

coríon

(n.)
Grammar
coríon, es; n? [= κόριον for κορίαννον = κορίανον,
  • Anac. 138
]

κόριονκορίαννον = κορίανονThe herb coriander coriandrumὑπέρικον

Entry preview:

The herb coriander; coriandrum [ὑπέρικον hyperícon, Diosc. 3, 171] Som. Ben. Lye

croc

(n.)
Grammar
croc, crocc, crog, crogg, crohh, es; m.

A crockpitcherwaterpotflagona little jug or lentil-shaped vessel urceuslagenalenticulalegythum

Entry preview:

A crock, pitcher, waterpot, flagon, a little jug or lentil-shaped vessel; urceus, lagena, lenticula, legythum Croccas Cot. 209; Grm. iii. 458, 15

Linked entry: crog

snegel

(n.)
Grammar
snegel, snægel, snegl, snél, snǽl, es; m.

A snail

Entry preview:

A snail Snegl, snél limax Txts. 75, 1220. Snegel Wrt. Voc. i. 78, 63. Snægl 24, 4: ii. 51, 4. Snegel se ðe hæfþ hús testudo i. 78, 64. Snegl, snægl, snægel Ælfc. Gr. 9, 3; Zup. 37, 8. Gehúsed snægl Wrt. Voc. i. 24, 5. Snegl, snægl marruca Txts. 77, 1283

Linked entry: snægel

hyrwan

(v.)
Grammar
hyrwan, hyrwian; p. de, ede

blasphemedespisecondemntreat illoppressvexharass

Entry preview:

E. I; Th. ii. 396, 36. Ðú heruwdest Godes bebodu, Blickl. Homl. 49, 36. Hé hyrwde godes naman and wirigde hine cum blasphemasset nomen et maledixisset ei, Lev. 24, 11. Ðá hyrwdon hí ealle hine omnes condemnaverunt eum, Mk. Skt. 14, 64.

Linked entry: herwan

ǽcern

(n.)
Grammar
ǽcern, ǽcirn, es; n. [ǽc = ác oak, corn corn]

The corn or fruit of an oakan ACORNa nutglans

Entry preview:

The corn or fruit of an oak, an ACORN, a nut; glans Ǽcern glans, Ælfc. Gl. 46; Som. 65, 7. Ǽcirnu, pl. nom. Gen. 43, 11

Linked entry: ác-cærn

ǽ-hlýp

(n.)
Grammar
ǽ-hlýp, -hlíp, es; m. [ǽ law, hlyp a leap]

A transgressionbreach of the lawan assaultlegis transgressioaggressus

Entry preview:

Eth. v. 31; Th. i. 312, 11

Linked entries: æt-hlýp hlíp

ám-ber

(n.)
Grammar
ám-ber, óm-ber, óm-bor, es; m. n ?

a dry measure of four bushelsmensura continens quatuor modios sive bussellosa liquid measurebatuscadusa vessel with one handlea tankardpitcherpaillagenaurceusamphorasitulahydria

Entry preview:

App. p. 44, where, in an extent of the manors of Crowhurst and Fylesham, in Sussex, 8 Edw. I, we read, 'xxiii ambræ salis, quæ faciunt xii quarteria, secundum mensuram Londoniæ.'

ambyht-mæcg

(n.)
Grammar
ambyht-mæcg, es; m. [ambeht an office, service; mæcg a man]

A servant-manservantministerservus

Entry preview:

A servant-man, servant, minister; servus Ðíne scealcas, ambyhtmæcgas servi tui, Ps. Th. 101, 12

Linked entry: ambeht-mæcg

aldor-mon

(n.)
Grammar
aldor-mon, -monn, es; m. [aldor = ealdor an elder; mon]

An elder-manaldermannoblemanchiefmajor natuprinceps

Entry preview:

An elder-man, alderman, nobleman, chief; major natu, princeps.Th. Diplm. A. D. 804-829; 459, 3: Chr. 851; Th. 120, 19, col. 1: Lk. Jun. 19, 2

alet

(n.; part.)
Grammar
alet, es; m. [alet=æled, pp. of ælan to kindle]

Fireignis

Entry preview:

Fire; ignis, Cd. 186; Th. 232, 3; Dan. 254

a-tæfran

(v.)
Grammar
a-tæfran, -tiefran, -tifran ; p. ede ; pp. ed

To depictpaintdepingere

Entry preview:

To depict, paint; depingere Ic hæbbe atæfred I have depicted, Past. 65 ; Hat. MS

a-teorian

(v.)
Grammar
a-teorian, -teorigan; p. ede, ode; pp. ed, od; v. intrans.

To failbecome wearyceaseleave offdeficerefatiscerecessaredesistere

Entry preview:

To fail, become weary, cease, leave off; deficere, fatiscere, cessare, desistere : Geteorigende ateoraþ deficientes deficient, Ps. Spl. 36, 21. Ateorode hálig defecit sanctus, Ps. Spl. 11, 1. Ateorode on sáre líf mín. defecit in dolore vita mea, 30,