Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sígere

Entry preview:

Grundswylige, sýr senecio (here sýr seems to have a meaning similar to that of swylige, cf. swelgan), i. 68, 42. (?)

wǽpen-gewrixl

(n.)
Grammar
wǽpen-gewrixl, -gewrixle, es; n.

A passage of armsan exchange of blowsa conflict, fight

Entry preview:

Ðæt heó beaduweorca beteran wurdun on campstede, gármittinge, gumena gemótes, wǽpengewrixles, Chr. 937; Erl. 114, 17

heálede

(adj.)
Grammar
heálede, adj.

Ruptured, hydrocelousrupturedponderosus, cui humor viscerum in virilia labitur

Entry preview:

Heálede ponderosus, Past. 11, 7; Swt. 73, 4, 9, 11: Herb. 78, 2; Lchdm. i. 182, 1: Lchdm. iii. 144, 26

wín-háte

(n.)
Grammar
wín-háte, an; f.

A feast

Entry preview:

A feast Gefrægn ic Olofernus wínhátan wyrcean, and eallum wundrum þrymlíc girwan up swǽsendo; tó ðám hét se gumena baldor ealle ða yldestan þegnas (the Latin is: Holofernes fecit cenam servis suis, Judith 12, 10), Judth. Thw. 21, 6; Jud. 3

forþ-beran

(v.)
Grammar
forþ-beran, he -bereþ, -bireþ; p. -bær, pl. -bǽron; pp. -boren

To bear or carry forthbring forthbring forwardproduceproferreperhĭbēre

Entry preview:

Ðætte ealle openlíce be heora dǽde þurh andetnesse forþbǽron ut omnes pălam quæ gessĕrant confĭtendo proferrent, 4, 27; S. 604, 23: Blickl. Homl. 25, 2; 101, 30. Ðæt he gewitnesse forþbǽre be ðam leóhte ut testĭmōnium perhĭbēret de lūmĭne, Jn.

hlís-eádig

(adj.)
Grammar
hlís-eádig, adj.
Entry preview:

Seó gítsung gedéþ heore gítseras láðe and ða cysta gedóþ ða hlíseádige hæc effundendo magis quam coacervando melius nitent: avaritia odiosos, claros largitas facit, Bt. 13; Fox 38, 11-17. Gif nǽre hlíseádig egere claritudine, 33, 1; Fox 120, 35

hwíl-wende

(adj.)
Grammar
hwíl-wende, adj.

Temporary

Entry preview:

hí mǽrsaþ on ðære écan worulde for heora hwílwendum geswince ðises sceortan lífes, 562, 5. Ðæt hí gelýfon tó geágenne ða écan welan, ða ðe for his naman ða hwílwendan spéda forhogiaþ, i. 64, 20

Linked entry: hwílende

gríma

(n.)
Grammar
gríma, an; m.
Entry preview:

a mask, visor, helmet Gylden gríma a golden helm, Elen. Kmbl. 249; El. 125, Gríma a mask, Gl. Mett. 504. He míne sáwle swylce gehealde wið ehtendra egsan gríman ut salvam faceret a persequentibus animam meam, Ps. Th. 108, 30.

Linked entry: gríming

un-tweógende

(adj.)
Grammar
un-tweógende, -tweónde; adj.

Undoubtingunhesitatingunwaveringcertain

Entry preview:

Hí óþ heora lífes ende untweógende móde þurhwunodan, Blickl. Homl. 171, 13. næfð gearone willan untweógendne tó ðæm weorce, Past. 54; Swt. 423, 26. Hyht untweóndne, Elen. Kmbl. 1592; El. 798.

gyltig

Entry preview:

Gif heora hwilc mid deófles costnunge beswicen for Gode oþþe for worulde gyltig biþ, Lch. iii. 442, 35. Gif cinges geréfena hwylc gyltig biþ wiþ Gode oþþe wiþ men, 444, 6

súþan

(adv.)
Grammar
súþan, adv.
Entry preview:

Gif hér wind cymþ westan oððe eástan, súðan oððe norðan, 50, 11; Gen. 807. Súþan, Exon.

bere-ærn

Grammar
bere-ærn, (-ern).
Entry preview:

Bereern (her-, L. ) horreum, Lk. R. 12, 24. Þ á feówer hyrnan þ æs berenes, Lch. iii. 290, 28. Bernes flór (berern,L.) area. Lk. 3, 17. Æt bernes dure, Ll. Th. i. 440, 2. On hláfordes berne . . . of his áganum berne, Ll. Th. i. 434, 16, 19 : Cht.

tó-twǽman

Entry preview:

add: local, not to allow to remain together Gelície þé on úrum líchaman ꝥ hí ne beón tótwǽmede, ac lǽt hí beón hér ætgædere geléde, Hml.

Rómánisc

(adj.)
Grammar
Rómánisc, adj.

Roman

Entry preview:

Him leofre wæs ðæt hié Rómánisce cyningas hæfden ðonne of heora ágnum cynne, Ors. 3, 5; Swt. 106, 25. Ealle ða Rómániscan men þe Hannibal geseald hæfde, 4, 11; Swt. 204, 7

neoþor

(adv.)
Grammar
neoþor, nioþor, niþor; adv.

Lowerin an inferior position

Entry preview:

Se ðe wæs neoþor on endebyrdnysse wearþ fyrmest on þrowunge he (Stephen) that was lower in order, was first in suffering, Homl. Th. i. 50, 4.

Linked entry: niþor

á-nídan

Entry preview:

Heó út ánýdeþ þá untrumnysse, Lch. i. 202, 8: 248, 14. fram him lufa áweg ánýt ( repellit ), Scint. 28, 13. Hí fram him heortan ofermódigra áweg ánýdaþ ( repellunt ), 21, 6. Þú út ánýddest ( expulisti ) hí, Ps. Spl. 43, 3.

Linked entry: á-nýdan

bóc-lic

Entry preview:

cwæð on his bóclican láre (the advice contained in his book), Hex. 32, 19. Underþeódd þǽre bóclican láre, Hml. A. 41, 419. Þeáh wé hi æfter bóclicum andgyte áwríton if we describe them scientifically, Lch. iii. 244, 8.

Dryhten-lic

Entry preview:

Grn. 10, 15: Hex. 10, 4. Críst on his godspelle cwæð ... understande he þisne drihtenlican cwyde, Hml. Th. i. 132, 29. Ꝥ húsel ... þone drihtenlican hláf, Ll. Th. ii. 392, 6. Þa drihtenlican þénunge the Lord's supper, Hml. A. 151, 11

for-brecan

to crushoppressto breakdestroyto break

Entry preview:

ðá feoturo forbræc ł tóscænde (tóbræc, W. S. ) compedes comminuisset, Mk. R. L. 5, 4. Ic wille ꝥ palmtwig gegrípan, . . . and forseáredum him bégen dǽlas forbrecan and forbærnan, Bl. H. 151, 16.

full-wiht

Entry preview:

Take here <b>fulluht,</b> and add: The word is masc. and fem. as well as neut. masc. Sió hreówsung scolde bión ǽr ðǽm fulwihte. Se fullwuht ðone mon geclǽnsað, Past. 427, 6. Þurh þæne fulluht, Ll. Lbmn. 413, 22, 36. fem.

Linked entry: fulluht