Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-blǽst

(adj.)
Grammar
á-blǽst, adj.
Entry preview:

inspired Áblǽst afflatus (spiritu ), Hpt.

Linked entry: blǽstan

ge-hádian

(v.)
Entry preview:

Gesette þæne and gehádige tó ðám dihte abbodhádes, 119, 11. Gif hwylc abbod mæssepreóstes behófige, geceóse of his ágenum geférum þe þæs hádes wyrðe sý, and hine gehádian lǽte, 111, 19. Add

ge-þersc

(n.)
Grammar
ge-þersc, es; n.
Entry preview:

Beating, whipping, flogging Þá þá onsittendas þára horsa mid langum geþersce ( diu caedendo ) hyra hors geswencton, Gr. D. 15, 11. Þá gelæhte þone fótscamul and beót Libertinum on ꝥ heáfod ...

ge-birhtan

Entry preview:

L. 16, 14. to become bright, to shine Ic áhyrde míne sunnan, and heó gebyrhteð ; þonne forbærned heó ealle þíne æceras, Wlfst. 260, 8. [Goth. ga-bairhtjan.] Cf. Beorhtian

-geaplíce

(adv.; suffix)
Grammar
-geaplíce, l. <b>geáplíce,</b>
Entry preview:

Þá betealde ( Herod ) hine swíðe geáplíce, swá swá wæs snotorwyrde, Hml. Th. i. 80, 9. Hig tósceádað ꝥ stæfgefég on þrým wísan geáplíce swíðe, Angl. viii. 313, 17

ge-éþian

(v.)
Grammar
ge-éþian, p. ode
Entry preview:

Bewreów ðone man ꝥ se æþm ne mæge út náhwǽr, bútan mæge geéþian, Lch. ii. 338, 19. fig. Wé magon witan ꝥ þonne se gást wile geéðað tó þæs mannes mode sciendum est quia quando vult spiritus aspirat, Gr. D. 146, 14

Linked entry: éþian

ge-frǽge

(adj.)
Grammar
ge-frǽge, adj.
Entry preview:

Eálá, mín Drihten, þæt þú eart ælmihtig, micel, módilic, mǽrþum gefrǽge and wundorlic (cf. micel and wunderlic þú eart, Bt. 33, 4; F. 128, 4), Met. 20, 2. Rómwara betest, monna módwelegost, mǽrðum gefrǽgost, Past. 9, 12. Add

prútian

(v.)
Entry preview:

to be proud Gif man þone ærcediácon oððe þone právost ágyte ꝥ wyllon módiggan oððe prútian si reperti fuerint superbi aut elati, Chrd. 18, 30, Gif him deóflu hwæt on heora geþance lǽren hwanon módigian magon oððe prútian ( unde laudari aut extolli

scearplíce

(adv.)
Entry preview:

on swá micclan máran lufe byrnende beóð, swá micclum swá Godes beorhtnysse scearplícor sceáwiað, Hml. Th. i. 540, 14

un-gelífende

(adj.)
Entry preview:

not believing, incredulous Sé þe ungelýfende byþ in þon þe tweóþ, ne séceð ná þone geleáfan, ac gesceádwísnesse qui infidelis est in eo quad dubitat, fidem non quaerit, sed rationem, Gr. D. 262, II.

un-lǽred

Entry preview:

Add: imperfectly instructed sealde bisene tó ðǽm ðæt ðá unlǽredan ne scoldon lǽran . . . ús wolde ðæt tó bisene dón ðætte ðá unlǽredan ne dorsten lǽran ut exemplum daret, ne imperfecti praedicare praesumerent . . . qua exemplo ostenditur, ne infirmus

yfele

Entry preview:

, Hex. 54, 10

hám-færeld

(n.)
Grammar
hám-færeld, es; n.

A going homea going home

Entry preview:

A going home Ðá Antigones ðæt ongeat ðá forlét ðæt setl; ac Ymenis him wénde fram Antigones hámfæreld micelra untreówþa when Antigonus heard that he abandoned the siege: but Eumenes anticipated for himself great treachery from Antigonus' going home

hátheort-líce

(adv.)
Grammar
hátheort-líce, adv.

Furiously, ardently, fervently

Entry preview:

Furiously, ardently, fervently Ða ðe ǽr hátheortlíce lufode which he before ardently loved, Blickl. Homl. 59, 9: 17.

on-hupian

(v.)

to draw back, recoil

Entry preview:

to draw back, recoil Ðonne ðæt mód ongit hine selfne on swelcne spild forlǽd ðonne wiðtremþ and onhupaþ and ondrǽt him ðæt ðæt ǽr lufode dum mens sese in praecipitium pervenisse deprehendit, gressum post terga revocet, pertimescens quae amaverat

Linked entry: -hupian

ge-þeófian

(v.)
Grammar
ge-þeófian, p. ode, ade: pp. od, ad

To stealthievefurāri

Entry preview:

To steal, thieve; furāri Gif hwá on cirican hwæt geþeófige if any one thieve aught in a church, L. Alf. pol. 6; Th. i. 66, 2. Ðæt he hæbbe ǽr geþeófad that he had before thieved, L. In. 48; Th. i. 132, 8, MSS. B. H

Linked entries: þeófian ge-þiéfian

ge-þanc

Entry preview:

God gesyhþ ǽlces monnes geþanc and his word, and his dǽda tóscǽt, Bt. 40, 7; F. 242, 32.

ge-gladian

(v.)
Grammar
ge-gladian, p. ode; pp. od

To make gladgladdenappeaselætĭfĭcāreexhĭlărāreplăcāre

Entry preview:

Ðæt he ðé mid his lácum gegladige that he appease thee with his gifts, Gen. 32, 20. Gegladan mitigare, repropitiare, Hpt. Gl. 515

Linked entry: gladian

þoterung

(n.)
Grammar
þoterung, e; f.
Entry preview:

symle clypode mid swíðlícere þoterunge: 'And wá ðissere burhware,' Homl. Th. ii. 302, 12

á-hýdan

Entry preview:

áhýdeð ( abscondit ) mé in getelde his, Ps. Srt. 26, 5. Se Hǽlend áhýdde hine, Jn. L. 8, 59: Gr. D. 141, 30: 194, 14. hine sylfne áhýdde wið þá Langbeardan, 293, 15. Áhýd þá ælmessan under þæs þearfan sceáte, Wlfst. 257, 18.