Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cyne-hád

Entry preview:

In first passage for '[MS. cyneháde]' read] cynelica hád, v. l.] and add Hé nolde beón cyning . . . Ðá weorðmynde cynehádes (kyne-, v. l.) hé fleáh rex fieri noluit; . . . oblatam gloriam culminis fugit, Past. 33, 20

sám-weaxen

(adj.)
Grammar
sám-weaxen, adj.
Entry preview:

Half-grown up Ǽlc man hæfð swáþeáh his ágene lenge on þǽre mycelnesse þe hé man wæs ǽr, oððe hé beón sceolde, gif hé full weóxe, sé ðe on cildháde oððe sámweaxen gewát, Nap. 55

strewung

Entry preview:

Þá bǽdon þá gebróðra ꝥ hí his bed móston mid wáccre streówunge (strewunge, v. l.) húru underlecgan, Hml. S. 31, 1353

ymbhygdiglíce

(adv.)
Entry preview:

Swá myccle geornlícor and ymbhýdiglícor beó beeóde hire gebedu tanto sollicitius ad usum orationis excreverat, 284, 7. Add

wǽg-flota

(n.)
Grammar
wǽg-flota, an; m.

A wave-floatera ship

Entry preview:

Kmbl. 491; El. 246: Beo. Th. 3818; B. 1907

web-geweorc

(n.)
Grammar
web-geweorc, es; n.

Weaving

Entry preview:

Heó wolde beón fram ðære þriddan tíde óð ða nigoþan tíd ymbe hyre webb-geweorc, Homl. Ass. 127, 348

fæðmian

(v.)
Grammar
fæðmian, fæðman; p. ade, ede; pp. ad, ed

FATHOM, embrace, contain, envelope, clasp, devouramplecti, complecti, contĭnēre, comĕdĕre

Entry preview:

Ðæt mínne líchaman gléd fæðmie that fire should clasp my body, Beo. Th. 5298; B. 2652. Heora geóguþe fýr fæðmade jŭvĕnes eōrum comēdit ignis, Ps. Th. 77, 63

hýr-

(adj.; prefix)
Grammar
hýr-, heár-sum; adj.

Obedientcompliant

Entry preview:

Obedient, compliant Se ðe him hýrsum beón wolde hé gehét qui sibi obtemperantibus promitteret, Bd. 1, 25; S. 486, 26. Him hýrsum beón ei obtemperare, 2, 12; S. 574, 16. Hit biþ his láreówum hýrsum it is obedient to its teachers, Salm.

mæsse-preóst

Entry preview:

mihte hé þǽre heorde þe hé Gode healdan sceolde nǽnige góde beón,Bl.

steór

Entry preview:

Add Bið swýþe derigendlic ꝥ bisceop beó gýmeleás, and unfremful bið ꝥ folc beó bútan steóre (-a, v. l. ). Hml. S. 13, 126. Add Steóre inuectionis, An. Ox. 7, 382.

ge-félan

(v.)
Grammar
ge-félan, p. de; pp. ed

To feelperceivesentīre

Entry preview:

To feel, perceive; sentīre Ðæt hit man gefélan mihte that it might be felt, Ors. 1, 7; Bos. 30, 4 : Exon. 24 b; Th. 69, 33; Cri. 1130 : 25 a; Th. 72, 28; Cri. 1179.

ge-fér-rǽden

(n.)
Grammar
ge-fér-rǽden, -réden, -rédin, -rǽdenn, e; f.

companionshipfellowshipcongregationchurchsocietascomitatuseeclesiasynagogafamiliarityfriendshipfamiliaritasamicitia

Entry preview:

B. geférǽdene] beón ðe he wǽre who would be in that fellowship that he was, L. Ed. 4; Th. i. 162, 5 : Ors. 5, 12; Bos. 111, 23. He hæfde on his geférrǽdene cratu and rídende men habuit in comitatu currus et equites, Gen. 50, 9.

Linked entry: ge-fǽrréden

frécednes

Entry preview:

Be frécednesse de periculo, Kent. Gl. 220. Frécced[nysse] discrimine, An. Ox. 4952. On frécednesse (frǽcnisse, v.l.) hé dyrfð periculo periclitat Lch. iii. 151, 9: Hml. Th. ii. 160, 6: Hml. A. 97, 177. Beón hý álýsede fram ǽlcere frécednysse. Hml.

tweógan

Grammar
tweógan, <b>I c.</b> add after Swt. 192, 15: 5, 7; S. 230, 20. <b>II a.</b>
Entry preview:

Hit mæg beón tweód fram unstrangum módum hwæþer hí sýn þe ne sýn þǽr andwearde ab infirmis potest mentibus dubitari utrumne ..., 177, 8.

á-tellan

to countnumbercomputeto enumerateto tellrelaterecountto reckonrepute

Entry preview:

Ne wéne ic þæt ǽnig wǽre þe þæt átellan mehte, þæt on ðám gefeohte gefeóll, 3, II; S. 150, 24. to enumerate Hé áteleð him eall ðæt hé ǽr tó góde gedyde quod bene gessit enumerat, Past. 463, 12.

FÆC

(n.)
Grammar
FÆC, es; pl. nom. acc. facu; gen. faca; n.

Space, interval, distance, portion of timespătium, intervallum, tempŏris intervallum

Entry preview:

Ben. 53. Fífwintra fæc five years' space; olympias, Ælfc. Gl. 16; Som. 58, 69; Wrt. Voc. 21, 56. Lytel fæc a little time, interval; intervallum, Ælfc. Gr. 47 ; Som. 48, 35: Beo. Th. 4472 ; B. 2240 .

Linked entries: æfter-fæce fec

ge-laþian

(v.)
Entry preview:

Ben. 15, 5. Gelaðian arcessire (pedissequas ), Wrt. Voc. ii. 86, 9. Geláþgan adsciscere (turmas ), 94, 21. Wǽre gelaþod adscisceretur, i. aduocaretur, An. Ox. 4088. to summon to Tó gelaðian adsciscere, Wrt.

Linked entry: laþian

óga

(n.)
Grammar
óga, an ; m.

the feeling which is excited in a person, terror, dread, horror, great fearthe exciting cause of such a feelingan object which excites fear, a terrible, horrible thingto fearto terrifyto frightenterrible

Entry preview:

Th. ii. 98, 3. the exciting cause of such a feeling Beó eówer ege and óga ofer ealle nítenu terror vester ac tremor sit super cuncta animalia, Gen. 9, 2. On lígette is óga, Homl. Th. i. 222, 32.

drý-cræft

Entry preview:

'Beó ic scyldig gif ic his scýncræft ne mæg ádwǽscan mid mínum drýcræfte,' Hml. S. 14, 54-58. Gif wíf drýcræft begǽð si mulier artem magicam exerceat, Ll. Th. ii. 130, 15.

for-wyrcan

(v.)
Grammar
for-wyrcan, -wyrcean; p. -worhte, -wyrhte; pp. -worht, -wyrht [for-, wyrcan to work, do] .

to misworkdo wrongsinmăle ăgĕredelinquĕrepeccāreto do fordestroyruinconvictcondemnperdĕredestruĕrelabefactārecondemnāreto forfeitamittĕre

Entry preview:

Se ðe þýfþe oft forworht wǽre openlíce he who has often been convicted openly of theft, L. Ath. v. § 1, 4; Th. i. 228, 25. Ðe forworht wǽre who has been condemned, L. E. G. 10; Th. i. 172, 16.