Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-deápian

(v.)

Similar entry: ge-deópian

ge-défnes

Entry preview:

Lǽt mé mid gedéfnysse míne dagas geendian, Angl. xii. 499, 7. Add

ge-delf

Entry preview:

Add: digging, act of digging Sum underdealf þá duru mid spade . . . leát tó gedelfe, Hml. S. 32, 212. ' Geopeniað þás eorðan on þyssere stówe'. . . Æt ðam forman gedelfe swégde út ormǽte wyllspring, Hml. Th. i. 562, 14, v. marmstán-, ymb-gedelf. an excavation

ge-deópian

(v.)
Grammar
ge-deópian, p. ode
Entry preview:

To become deep Gideápadon niólnisso preruperunt abyssi, Rtl. 81, 24

Linked entries: ge-deápian deópian

ge-déþan

Similar entry: ge-díþan

ge-dícan

(v.)
Entry preview:

to make a dic On ðá díc ðe hé gedícte, C. D. iii. 367, 6

Linked entry: dícan

ge-dígan

Entry preview:

Add: to escape danger, (i) used absolutely Seó wiht (a steer), gif hió gedýgeð, dúna briceð, gif hé tóbirsteð, bindeð cwice cf. the Latin riddle: Si vixero, rumpere colles incipiam, vivos moriens aut alligo multos, Prehn, p. 212), Ra. 39, 6. with acc

ge-díglic

(adj.)
Grammar
ge-díglic, adj.
Entry preview:

Hidden, secret Ofgestígnisse g[e]déglice descensionis occultae, Mt. p. 8, 4

Linked entry: ge-déglic

ge-dihtan

Entry preview:

Add: (i) to direct, order, give direction to a person (dat.) Wíse menn hit áfunden þurh þone hálgan wísdóm, swá heom God gedihte, Lch. iii. 154, 7. Án scyp þe Godd sylf gedihte Nóe to wyrcaune, Wlfst. 10, 10. (l a) with acc. of direction, to give a direction

ge-dípan

(v.)
Entry preview:

to baptize Gedéped baptizatus, Mt. R. 3, 16

Linked entry: dípan

ge-fæderen

(adj.)
Grammar
ge-fæderen, adj.
Entry preview:

Having the same father Þá þrié gebróðor nǽron ná Philippuse gemédren, ac wǽron gefæderen (gefædred, Bos. 60, 19), Ors. 3, 7; S. 114, 14

Linked entries: ge-fædred fæderen

ge-fædred

Entry preview:

Substitute:

ge-fædrian

(v.)
Entry preview:

Dele

ge-fægen

Entry preview:

Hé sceolde beón ðǽre sprǽce swá micle gefægenrasuá him máre ðearf wæs, and ðæs ðe gefægenra ðe hé hím suá eáðmódlíce and suá árlíce tó spræc, Past. 305, 6-8. Add

ge-fægerness

(n.)
Grammar
ge-fægerness, e; f.
Entry preview:

Beauty Hester wæs swíðe wlitig on wundorlicre gefægernysse, Hml. A. 95, 97

ge-fægnung

Entry preview:

Gefægnunge exultationis, Scint. 65, 5. On gefægenunga in exultatione, Bl. Gl. Add

ge-fæll

Similar entry: ge-fill

ge-fællnis

Similar entry: ge-fillness

ge-fær

Entry preview:

On gefere in profectione, Bl. Gl. Oð þára Israhéla bearna gefære of Egyptum, Angl. xi. 9, 8. Add

ge-fǽrede

(v.; adj.; part.)
Grammar
ge-fǽrede, larvatos, An. Ox. 2, 405. [For (?) [un-]gefæ[g]rede; v. ǽ-fægred.]

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.