be-grafan
Entry preview:
Add:
be-grindan
Entry preview:
Dele and see sinder in Dict
be-grípan
Entry preview:
Substitute: to seize, lay hold of Gif ic begrípe (sumpsero) feðera míne, Ps. L. 138, 9. Begrípat capessunt (artna), An. Ox. II, 79. Begráp (apprehendit) hig fyrhto, Ps. L. 47, 7. Hig be-gripon (coeperunt) míne sáwle, 58, 4. Gif seó sáwul mid leahtrum
be-grípendlic
Linked entry: grípendlic
be-gríwan
Entry preview:
To steep in, of profound knowledge Hé wæs on ðǽre ealdan ǽ getogen, and mid micelre gecnyrdnysse on ðǽre begriwen wæs (was deeply versed in it), Hml. Th. i. 384, 27. of guilt, sunk in On ánum dæge hé oft geworhte unrím scylda, and nǽnige gebétan ne
Linked entries: gríwan for-gríwan
be-hádian
Entry preview:
To deprive of holy orders Gif mæssepreóst oððe diácon wífige, þoligon hyra hádes; and gif hig æfter þám hǽmedþing begáð, ná ꝥ án ꝥ hig behádod synt (ordine priventur), ac eác swylce fæston .vii. geár, Ll. Th. ii. 196, 14
Linked entry: hádianv
be-hæfednes
Entry preview:
Substitute: Restraint, temperance Behæfednes parsimonia (cujus alimonia parsimonia tam frugalis fuisse ferebatur, Ald. 51), Wrt. Voc. ii. 83, 26. Cf. for-hæfedness
be-hæftan
Entry preview:
Dele
be-hættian
Entry preview:
to make bald Behættod decalvata (quam-vis caesaries raderetur et decalvata traheretur, Ald. 62), An. Ox. 4466. to strip the skin from the head Þá cwelleras hine be-hættedon they pulled off the skin of his head with the hair (2 Maccabees 7, 7), Hml.
Linked entry: hættian
be-hammen
Entry preview:
Clouted, patched Gescód mid behammenum (ge-, geclútedum, v.ll.) scón clavatis calcealus caligis, Gr. D. 37, 13
Linked entry: -hammen
be-háwian
Entry preview:
Add: to consider, (i) trans. Beháues ðæt wyrt londes considerate lilia agri, Mt. L. 6, 28. intrans. Uton be-háwian be þám óþrum tídum de sequentibus horis videamus, R. Ben. 40, 21
be-heáfodlic
Entry preview:
Capital Beheáfodlicne dóm capitalem senten-tiam, An. Ox. 4042
be-healdan
Entry preview:
Add: to hold, occupy, a place Þá wíc beheóld hálig gást, hreðer weardode, El. 1144. Seó þe flóda begong beheóld hund missera, B. 1498. an office Þegn nytte beheóld, B. 494. Seleweard sundornytte beheóld ymb aldor Dena, 667. to hold, contain Bihaldne
be-healden
Entry preview:
(ptcpl.). cautious, reserved Ðonne hé wilnað ðæt hé sciele rícsian, hé bið swíðe forht and swíðe behealden; ðonne hé hæfð ðæt hé habban wolde, hé bið swíðe ðríste, Past. 57, 4. intent, assiduous Hé wæs geornfull and behealden (intentus) in Godes hýrnessum
be-healdness
Entry preview:
Observation Bihaldnisse observatione, Rtl. 14, 8. Hé mid þǽre geornfullan behealdnysse up lócode, Hml. S. 23 b, 166
Linked entry: heald-ness
be-hédan
Entry preview:
Substitute:
be-héflic
Entry preview:
Useful, needful, necessary Ús þingð wel behéflic ꝥ; wé hine gehandlion, Angl. viii. 308, 15. Hé ys behéflic tó cunnane, 314, 18
be-helan
Entry preview:
Seó beholene ondweardnes the hidden presence, Bl. H. 77, 2. Þý lǽs mé ówiht in þǽm londe beholen oððe bedégled wǽre ne quid mihi in ignotis subtraheretur locis, Nar. 20, 21. From þǽm uncystum ðe mé beholen synt ab occultis delictis meis, Ps. Th. 18, II
be-helendlíce
Similar entry: un-behelendlíce
be-heófian
Entry preview:
Yfelu beheófian mala plangere, Scint. 44, 5. Add