Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

réþre

(n.)
Grammar
réþre, (?), es; m.
Entry preview:

A rower, sailor Réðra (hréðra, Hpt. Gl. 406, 42) ł flotmanna nautarum, An. Ox. 22

ríce-healdend

(n.)
Grammar
ríce-healdend, (?), es; m.
Entry preview:

A ruler Alfwold . . . mid rihte and mid gerisenum rícehealdend (ríce healdende?) Athelwaldo . . . rite regimina regenti, Guth. Gr. 104, 4

ríde-here

(n.)
Grammar
ríde-here, es; m.
Entry preview:

A mounted force, cavalry Of rídehere eguitatu, An. Ox. 2, 444

Linked entry: rǽde-here

riht-gemǽre

(n.)
Grammar
riht-gemǽre, es; n.
Entry preview:

A lawful boundary Andlang rihtgeméres. . . on þone ðorn . . . andlang Temese on ꝥ ealdgemǽre . . . andlang rihtgemǽres, C. D. B. iii. 546, 26-31. Ðurh þone mór be rihtgemǽre, C. D. iii. 412, 21

Linked entry: riht-landgemǽre

riht-raciend

(n.)
Grammar
riht-raciend, es; m.
Entry preview:

An expounder of right Seó Salomannes bóc . . . is genæmned Ecclesiastes. Seó bóc is ágendlíce on Ænglisc rihtraciend geháten . . . In þǽre rihtan race byþ oft forð . . . bróht se dóm . . . Manige men . . . beóð gelǽdede tó ánum dóme þurh gesceád þæs

Linked entry: raciend

riht-wíf

(n.)
Grammar
riht-wíf, es; n.
Entry preview:

A lawful wife Hú mihte Abraham beón clǽne ꝥ hé nǽre forligr geteald þá þá hé hæfde cyfese under his rihtwífe? quomodo defenditur Abraham adulterii reus non esse, dum viventi legitima uxore sua conjunctus est ancillae suae?, Angl. vii. 46, 440. Sé þe

rúm

(n.)
Grammar
rúm, es; m. l. n.
Entry preview:

Add Ne gebyreð . . . tó léfænnæ rúmæs bútan twígen fýt, C. D. ii. 89, 7. Add Interuallum þæt is hwíl oððe rúm, Chrd. 24, 6. Add Gif hé ꝥ rúm and þone ǽmtan hæbbe si locus aut tempus exigerit, Chrd. 105, 18

sǽ-hund

(n.)
Grammar
sǽ-hund, es; m.
Entry preview:

A sea-hound Scilla ðet is sǽhund gecweden, An. Ox. 26, 61

sang-dreám

(n.)
Grammar
sang-dreám, es; m.
Entry preview:

Vocal music, singing Lóce hwæt tó sangdreáme þǽre nihte gebyrige quicquid ad cantilenam illius noctis pertinet, Angl. xiii. 410, 638

scip-færeld

(n.)
Grammar
scip-færeld, es; n.
Entry preview:

A voyage Men wǽron on scipfærelde of Siccilia þám eálande sécende Rómesbyrig aliqui de Siciliae partibus navigio Romam petentes, Gr. D. 273, 18. Hwilc tunge mæg hit ásecgan, þá mándǽda þe on þám scipfærelde wǽron and on þám síþfæte gefremede, Hml. S.

scip-liþ

(n.)
Grammar
scip-liþ, es, n.
Entry preview:

A naval force Ꝥ sciplið gewende tó Legeceastre, Chr. 1055; P. 186, 18

Linked entry: liþ

scrudnere

(n.)
Grammar
scrudnere, es; m.
Entry preview:

An examiner, investigator Strec déma . . . weorca, ac eác swylce geþóhta scrudnere ( exactor), Chrd. 88, 33

sealtærn-steall

(n.)
Grammar
sealtærn-steall, es; m.
Entry preview:

A place where there is a house for preparing salt Unam salis coquinariam, hoe est .i. sealternsteall, C. D. ii. 75, 22

searu-hwít

(n.)
Grammar
searu-hwít, es; n.
Entry preview:

Whiteness produced by art, lustrous whiteness — Searohwít solað, Reim. 67. v. hwít; n. cf. searu-fáh

Linked entry: hwít

searu-mete

(n.)
Grammar
searu-mete, es; m.
Entry preview:

Food skilfully prepared, a dainty, delicacy Hé fylde his wambe mid searumettum, Nap. 57

slege

(n.)
Grammar
slege, es; n.
Entry preview:

Add: the handle of an axe (?) Heora án his exe úp ábrǽd, wolde hine sleán, ac him forwyrnde sum óþer, swá ꝥ hé ꝥ hylfe gelǽhte and wiðhæfde ꝥ slege (held back the pole of the axe) þone slege the stroke, might have been expected), Hml. S. 31, 154

slúmere

(n.)
Grammar
slúmere, es; m.
Entry preview:

A sleeper Þá gedwyldmen man hǽt on Grécisc Nictates, and wé on úre geþeóde slúmeras hí magon nemnan, Chrc. 26, 2

smeágend

(n.)
Grammar
smeágend, es; m.
Entry preview:

A searcher, an examiner, inquirer Ðú þe eart módes smeágend and manna heortan, Hml. S. 12, 193

smiþ-belg

(n.)
Grammar
smiþ-belg, es; m.
Entry preview:

A smith's bellows Ðeáh mon ðane gársecg útan besette mid smiðbelgum (-bylium, v. l. Nap. 58), Sal. K. 85, 13

snotorscipe

(n.)
Grammar
snotorscipe, es; m.
Entry preview:

Prudence, sagacity Snoterscipes rationis, An. Ox. 2, 172; ratiocinationis, 3015