Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ymb-snidenness

(n.)
Grammar
ymb-snidenness, e; f.
Entry preview:

Beóð éstfulle heortan mid dæghwonlícere ymbsnidenysse áfeormode, Homl. Th. i. 98, 14. Móyses eów sealde ymbsnydenisse, Jn. Skt. 7, 22. Ða ealdan ymbsnidenysse, Shrn. 47, 18

Linked entry: sniden-ness

deád-líce

(adv.)
Entry preview:

Þá beóð ádwealde þe wénað þæt se man scyle deádlíce swyltan ( die and have no life after death ), efne swá nýten, Wlfst. 5, 9

for-trúwodnes

Grammar
for-trúwodnes, (-ed-).
Entry preview:

Ðá ðe for hira fortrúwodnesse and for hira hrædwilnesse beóð tó (ðǽre láre) gescofene quos praecipitatio impellit, Past. 375, 20. Hé bið genéd mid sumre fortrúwodnesse temeritate impellitur praecipitationis, 453, 19.

ge-bédian

(v.)
Entry preview:

Substitute: ge-bedi(g)an to worship, pray Hé þóhte þæt hé wolde Róme gesécan, and ðá hálgan stówe ðára eádigra apostola . . . geseón and him þǽr bodigan (gebedigan, gebiddan, gebodian, v. ll.)

ge-wascan

Entry preview:

Ben. 91, 10. Add

sorh-cearig

(adj.)
Grammar
sorh-cearig, adj.

Having grievous care, oppressed with anxiety or sorrow, anxioussorrowful

Entry preview:

Th. 379, 4; Deór. 28: 278, 25; Jul. 603: 285, 4; Jul. 709: Beo. Th. 6294; B. 3152. Gesyhþ sorhcearig wínsele wéstne, 4901; B. 2455. Wreclástas settan sorhgcearig, Cd. Th. 276, 15; Sat. 189

onettan

(v.)
Grammar
onettan, p. te.

to hasten, move rapidly to make a quick movement, to anticipate to be quick in one's movements or actions, be active, quick or busy

Entry preview:

seized the woman by her arm, and drew her before me; and if it had not been for this, my blood would have been straightway shed, Shrn. 39, 16. to be quick in one's movements or actions, be active, quick or busy Byrig fægriaþ wongas wlitigaþ woruld onetteþ

sweord

(n.)
Grammar
sweord, swurd, swyrd, es; n.
Entry preview:

In the dragon's hoard are 'dýre swyrd,' Beo.

Linked entry: swyrd

tellan

(v.; prep.)
Grammar
tellan, p. tealde; pp. teald: also forms as from telian occur: ic telge, hí teliaþ; p. telede; p. teled.
Entry preview:

Swá ðætte monige tealdon (putarent), ðæt heó gehǽled beón mihte, Ed. 4, 19; S. 589, 3: Blickl.

nigon

Entry preview:

Ben. 37, 19 : Ps. Th. 29, arg. On þám nigon and þrittigoðan geáre, Chr. 1052; P. 173, 19

hýr-geoht

(n.)
Grammar
hýr-geoht, es; n.
Entry preview:

A hired yoke of oxen Be hýrgeohte, L. In. 60; Th. i. 140, 7

Linked entry: geoht

Sealh-wudu

(n.)
Entry preview:

Selwood Be eástan Sealwyda, Chr. 878; Erl. 80, 9. Sealwuda, 894; Erl. 92, 19

wyrt-eceddrenc

(n.)
Grammar
wyrt-eceddrenc, es; m.
Entry preview:

An acid potion made with herbs Be ðam súþernan wyrteceddrence, Lchdm. ii. 172, 11

Linked entry: eced-drenc

bodiend-lic

(adj.)
Grammar
bodiend-lic, bodigend-lic; adj.

praised

Entry preview:

To be celebrated, praised, Ic bletsige ðé, Fæder, bodigendlic God, Hml, S. 7, 232

fræppigan

(v.)
Entry preview:

to be afraid of, to accuse Téldon ł fræppigdon verebuntur, Mt. L. 21, 37

ge-leáfa

(n.)
Grammar
ge-leáfa, an; m.
Entry preview:

Leave Be þes cynges gelǽfan (leáfe, lǽfe, v. ll. ), Chr. 1043; P. 165, 10

ge-þóhtung

(n.)
Grammar
ge-þóhtung, e; f.
Entry preview:

Counsel Þú scealt geðeón be þisse geþóhtunge, Hpt. 21, 189, 8. Cf. ge-þeahtung

Linked entry: -þóhtung

helpend-lic

To be released

Entry preview:

To be released. Helpendlicum soluendis, i. liberandis hominibus, Germ. 402, 68. For 'auxiliary' substitute:

norþ-efes

(n.)
Entry preview:

a northern margin Be ðám wege oð ðá norðefes, C. D. v. 221, 2

Linked entry: efes

steórleás-lic

(adj.)
Grammar
steórleás-lic, adj.
Entry preview:

Undisciplined In gýmeleáslicum wordum be steórleáslicu cildru gewuniað tó sprecanne, Gr. D. 289, 10