Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-grymetian

(v.)
Entry preview:

to rage gegrimmetode egeslíce, Hml. S. 25, 540

ge-ælfremedan

Entry preview:

byð geelfremed fram middangerde, Verc. Först. 146. Add

feferig

(adj.)
Grammar
feferig, febrig (q. v. in Dict.) ; adj.

Feverish

Entry preview:

Feverish Gif feforig sý, Lch. i. 334, 21

Linked entry: febrig

glésan

Entry preview:

ðás bóc gloesde, Jn. p. 188, 15 Add

wind

(n.)
Grammar
wind, es; m.

windair in motionwindflatulencewindbreath

Entry preview:

fleáh ofer winda fiðeru. Ps. Th. 17, 10. bebýt ge windum ge sǽ. Lk. Skt. 8, 25. wind, flatulence, v. windig, II Gif sió wamb biþ windes full, ðonne cymð ðæt of wlacre wǽtan, Lchdm. ii. 224, 23.

mónaþ-ádl

(n.)
Grammar
mónaþ-ádl, e; f.

A disease that occurs at intervals of a month

Entry preview:

Ðæt wíf mid ðý heó ðone gewunan þrowaþ mónaþádle cum in suetis menstruis detinentur ... Mulier dum consuetudinem menstruam patitur, Bd. i. 27; S. 493, 40-43

ge-wæge

(n.)
Grammar
ge-wæge, es; n.

A weightmeasure

Entry preview:

A weight, measure Gewæge weight, Herb. 1, 15; Lchdm. i. 74, 21: 16; Lchdm. i. 76, 1. Gewege, 2; Lchdm. i. 70, 15, note. Gewæge [giwege, Rush.] mensura, Mk. Skt. Lind. 4, 24. Gewoege ł gemet mensura, Lk. Skt. Lind. 6, 38

greáte wyrt

(n.)
Grammar
greáte wyrt, e; f.
Entry preview:

Meadow saffron; colchicum autumnale Ðeós wyrt ðe man hieribulbum and óðrum naman greáte wyrt nemneþ this plant which is called ίεόβoλβos and by another name great wort, Herb. 22, 1; Lchdm. i. 118, 14: L. M. ii. 52, 1; Lchdm. ii. 268, 22

be-snǽdan

(v.)
Grammar
be-snǽdan, p. de; pp. ed

To cut, lopamputare

Entry preview:

To cut, lop; amputare Engel hét besnǽdan an angel commanded to cut it, Cd. 200; Th. 248, 16; Dan. 514. Ðæt ðæt treów sceolde, telgum besnǽded, afeallan that the tree, lopped of its branches, should fall Cd. 202; Th. 250, 34; Dan. 556

Linked entry: snǽdan

þegnung-gást

(n.)
Grammar
þegnung-gást, es; m.
Entry preview:

Heb. 1, 14), Homl. Th. i. 510, 15

wer-leás

(adj.)
Grammar
wer-leás, adj.
Entry preview:

Sitte ǽlc wydewe .xii. mónað werleás; ceóse syþþan ðæt heó sylf wille, L. Eth. v. 21; Th. i. 310, 3: vi. 26; Th. i. 322, 3: L. C. S. 74; Th. i. 416, 6: Wulfst. 271, 20

word-gecwide

(n.)
Grammar
word-gecwide, es; n.

An expressed agreementa formal contract

Entry preview:

Gif hit heó gehaldeþ mid ðare clǽnnisse ðe uncer wordgecwædu seondan, Chart. Th. 481, 8

Linked entry: ge-cwide

fleá

Grammar
fleá, Strong and weak forms occur of which the former seem the older
Entry preview:

Hine byton lýs and lyftene gnættas and eác swylce fleán, Hex. 24, 31. Hwí ne lufast þú flæá (pulices) ?, Solil. H. 16, 7. Take II under fleáh albugo; with I take fleó in Dict., and add;

for-scippan

(v.)
Grammar
for-scippan, to transform, change for the worse.
Entry preview:

Take here for-sceoppan, -sceppan and add

Linked entry: for-sceppan

ge-gaf

(adj.)
Grammar
ge-gaf, adj.
Entry preview:

The passage given here belongs to gegaf-sprǽce, q. v., but perhaps the adjective ge-gaf may be inferred from the compound gegaf-sprǽce along with the noun ge-gaf; cf. ídel-sprǽce, yfel-sprǽce. Cf. too gegaf-sprǽc and dol-sprǽc

ge-húslian

(v.)
Entry preview:

Þá cild man here tó mæssan, ꝥ hyg beón gehúslode, Ll. Th. ii. 392, 13

ge-scirdan

(v.)
Entry preview:

evil (for myrce as epithet of the devil cf. mirki ménskaðo, Hel. 1062), ruined deófol deáðreów duguðum bereáfod, An. 1315. (?)

Linked entries: scirdan ge-scyrdan

glíw-stól

Entry preview:

Take here <b>gleów-stól</b> in Dict., and add: A seat of music and song (cf. þǽr (at Hrothgar's court) wæs gidd and gleó, B. 2105; cf. also seledreám), a joyous home (cf. hleów-stól for similar compound)

náwiht-lic

Entry preview:

Swá se gesibsuma wer swýdor blissað on góde, swá áswindeð se níðfulla swýðor tó náhtlicum ðingum, Hex. 46, 28. Add

on-sceacan

(v.)

to shaketo shake off, remove

Entry preview:

to shake Heó feðera onsceóc. Cd. Th. 88, 26 ; Gen. 1471. Onscacene concusa, Wrt. Voc. ii. 15, 80. to shake off, remove Onscacan (-seacan. Wrt.) detestare Wrt. Voc. ii. 106, 28. Onsceæcannæ onsceacnessum (ob-, MS.) excusandas excusationes, Ps. Spl.

Linked entry: on-sceacness