Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-neósian

(v.)
Entry preview:

Þ seó upplice gifu hine geneósode, Gr. D. 38, 7. Hé wearð geneósod þurh God, and se hálga gást hét hine faran tó Alexandria byrig, Hml.

hæleþ

Entry preview:

Tírfæst hæleð. . . bisceop se góda . . . ðám wæs Cyneweard nama, Chr. 975 ; P. 120, 9. expressing courtesy in address Nú þú miht gehýran, hæleð mín se leófa, Kr. 78 : 95 : El. 511. a man Nǽnig manna wát, hæleða under heofenum, Sal. 60.

reord

(n.)
Grammar
reord, e: ;f, :; es; ;n.;

Speech, tongue, language, voice;

Entry preview:

Se hálga wer hergende wæs Meotudes miltse, and his módsefan rehte þurh reorde, Exon. Th. 188, 25; Az. 51 : 111, 24; Gú. 131. Ic glidan reorde múþe gemǽne, 406, 23; Rú. 25, 5.

Linked entry: ge-reord

ofer-gán

(v.)
Grammar
ofer-gán, p. -eode; pp. -gán.

to overspreadto overrun (a country, as a victorious army does), to conquerto pass a point or limitto pass a moral limit, to transgressto pass across, traverse, crossto pass, pass off or away, be over, come to an endTo be overto come upon, attack

Entry preview:

to overspread Seó lyft ofer*-*gǽþ ealne middaneard, Lchdm. iii. 272, 17. to overrun (a country, as a victorious army does), to conquer Se here fór tó Sandwíc, and swá ðanon tó Gipeswíc, and ðæt eall ofereode, Chr. 993; Erl. 132, 4.

Linked entries: ofer-eode ofer-gangan

ǽ-ber

(adj.)
Grammar
ǽ-ber, ǽ-bær; adj.

Clear and evident by proofmanifestapparentnotoriousapricusmanifestus

Entry preview:

Clear and evident by proof, manifest, apparent, notorious; apricus, manifestus Se ǽbera þeóf the notorious thief, L. Edg. ii. 7; Th. i. 268, 22. Ǽbære manslagan notorious homicides, L. Eth. vi. 36; Th. i. 324, 11

Linked entry: ǽ-bær

ǽ-fest

(adj.)
Grammar
ǽ-fest, adj. [ǽ law, fæst fast, fixed]

Fast or firm in the lawreligiousdevoutreligiosus

Entry preview:

Fast or firm in the law, religious, devout ; religiosus Wæs se mon swýðe ǽfest erat vir multum religiosus, Bd. 4, 24; S. 598, 20. Ongunnon ǽfeste leóþ wyrcean religiosa poemata facere tentabant, id; S. 596, 38

cyne-word

(n.)
Grammar
cyne-word, es; n. [word a speech]

A proper speech or wordproprium verbum

Entry preview:

A proper speech or word; proprium verbum Mon cýðe cynewordum, hú se cuma hátte let a man make known in fitting words, how the guest is called, Exon. 112 b; Th. 430, 29; Rä. 44, 16

Dera ríce

(n.)
Grammar
Dera ríce, es; n. [Dere the Deirians, ríce a kingdom]

The kingdom of the Deirians, Deira Deirōrum regnum

Entry preview:

Se hæfde Dera ríce qui in Deirōrum partĭbus regnum habēbat, 3, 23; S. 554, 8

for-þolian

(v.)
Grammar
for-þolian, p. ode; pp. od

To be deprived ofwantprīvāricărēre

Entry preview:

To be deprived of, want; prīvāri, cărēre Wát se ðe sceal his winedryhtnes lárcwidum longe forþolian he knows who must long be deprived of his dear lord's lessons, Exon. 77 a; Th. 288, 29; Wand. 38

frǽcenful

(adj.)
Grammar
frǽcenful, adj.

Dangerousperilousperīcŭlōsus

Entry preview:

Dangerous, perilous; perīcŭlōsus Móna se þreótteóða frǽcenful ys to angennene þing the thirteenth moon is perilous for beginning things, Obs. Lun. § 13; Lchdm. iii; 190, 11: 15; Lchdm. iii. 190, 30: 17; Lchdm. iii. 192, 14

midne-dæg

(n.)
Grammar
midne-dæg, es; m.

Mid-day

Entry preview:

Mid-day Se rehta geleáfa swé swé midnedæg fides velut meridies, Ps. Surt. ii. 201, 25. in another version of the same hymn : -- Clǽnnyss sý swá swá ǽrnemergen, geleáfa swá swá middæg, Hymn. Surt. 16, 27

sundor-irfe

(n.)
Grammar
sundor-irfe, es; n.
Entry preview:

Eal ðæt se rinca baldor sinces áhte oððe sundoryrfes, Wilsumne regn wolcen brincgeþ and ðonne áscádeþ God sundoryrfe pluviam voluntariam segregabis, Deus, haereditati tuae, Ps. Th. 67, 10

Linked entry: irfe

þegnung-fæt

(n.)
Grammar
þegnung-fæt, es; n.
Entry preview:

A vessel used in the service of the kitchen Ðære kycenan wicþénas ... heora þéningfata clǽne and hále ðam hordere betǽcen; se hordere eft ðære tóweardan wucan wicþénum ða ylcan þéningfata betǽce, R. Ben. 59, 6-12

folde

Entry preview:

Se líchama in þǽre cealdan foldan (eorðan, moldan, v. ll.) gebrosnað, Wlfst. 187, 12. Wæs Waldendes lof áfylled on foldan, Chr. 975; P. 120, 14. Add

freód-scipe

(n.)
Grammar
freód-scipe, (?), es; m.
Entry preview:

[ þe] Herculem gesihð freódscipe fégð, Lch. iii. 206, 4. Hláf wexenne niman freódscipas getácnað, 210, 1

ge-þíwe

Entry preview:

., and add Sume dæge sænde se hálga wer þǽra muneca sumne, swá him geþýwe wæs quadam die misit ex more, Gr. D. 142, 31

Linked entry: ge-þýwe

ofer-lifa

(n.)
Grammar
ofer-lifa, an; m.
Entry preview:

Excess in food Se oferlyfa on ǽte and on wǽte déð þone man unhálne, O. E. Hml. i. 296, 5. [Þe oferlifa on hete and on wete macað þene mon unhálne, 101, 27, ] Cf. big-leofa

Linked entry: -lifa

on-weard

Entry preview:

Add: hostile Hwí is se deófol swá onweard (-werd, v. l.) þám men? cur diabolus tam infestus est hominum saluti ? Angl. vii. 8, 64. Hé wæs ðám Crístenum onweard (-werd, v. l. ), Hml. S. 5, 369

stéran

Entry preview:

Se abbud stére abbas turificet, Angl. xiii. 403, 547. Stérende turificando, 402, 531

un-gerýde

Entry preview:

Se egeslica swég ungerýdre sǽ eall manna mód miclum gedréfeð mare terribili confundet murmure mentes, Dóm. L. 102. Ðá gehýrde hé ungerýdelic gelýd . . . and wæs áfre swá leng swá hlúddre and ungerýddre, Vis. Lfc. 50. Add