Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-wunden

(v.; part.)

wrapped, enwrapped

Entry preview:

wrapped, enwrapped, Beo. Th. 4840; B. 2424 wundon wound or bound round, Ors. 4, 1; Bos. 78, 8;

be-geáte

(adj.)
Grammar
be-geáte, (-géte).

Similar entry: eáþ-

be-genga

(n.)
Grammar
be-genga, an; m.
Entry preview:

A cultivator Þaacute; begengu agricolae, Mt. R. 21, 35, 38. Begengum agricolis, 33. Begængum, 34. v. eard-, land-begenga in Dict., and bí-genga

be-gíman

Entry preview:

Add: with gen. acc. to care for, see to the welfare or wellbeing of a person or thing, keep God þú þe begýmst mannan Deus qui gubernas hominem, Ps. L. fol. 142, 6. Hí míne heorde wǽce begímdon, Wlfst. 190, 21. Begým þínes sylfes, Hml. A. 198, 109. Þæt

be-gímend

(n.)
Grammar
be-gímend, es; m.
Entry preview:

A guide, ruler Begýmend rector, Scint. 122, 19: 123, 12

Linked entry: gímend

be-gíming

Entry preview:

Begýming gubernacula, An. Ox. 4995. Reste-dæges begýminge sabbati observationem, 40, 6. Add

be-ginnan

(v.)
Entry preview:

Add: to begin, trans, with acc. Gif hý hit beginnan ( incipient ) and ne gefremman, Ll. Th. ii. 164, 29. Se tídsang is swá tó beginnenne, R. Ben. 33, 2. Hé fulworhte ꝥ mynster þe his mæg begunnon hæfde, Hml. S. 26, 110. Geendadre bletsunge sý dægredsang

be-gitend

(n.)
Grammar
be-gitend, es; m.
Entry preview:

One who gets Begetend (-ende?) conquirens, i. causans, meditans, Wrt. Voc. ii. 136, 39

be-grafan

Entry preview:

Add:

be-grindan

Entry preview:

Dele and see sinder in Dict

be-grípendlic

Linked entry: grípendlic

be-hádian

(v.)
Grammar
be-hádian, p. ode
Entry preview:

To deprive of holy orders Gif mæssepreóst oððe diácon wífige, þoligon hyra hádes; and gif hig æfter þám hǽmedþing begáð, ná ꝥ án ꝥ hig behádod synt (ordine priventur), ac eác swylce fæston .vii. geár, Ll. Th. ii. 196, 14

Linked entry: hádianv

be-hæfednes

Entry preview:

Substitute: Restraint, temperance Behæfednes parsimonia (cujus alimonia parsimonia tam frugalis fuisse ferebatur, Ald. 51), Wrt. Voc. ii. 83, 26. Cf. for-hæfedness

be-hæftan

Entry preview:

Dele

be-hammen

(adj.)
Grammar
be-hammen, adj.
Entry preview:

Clouted, patched Gescód mid behammenum (ge-, geclútedum, v.ll.) scón clavatis calcealus caligis, Gr. D. 37, 13

Linked entry: -hammen

be-heáfodlic

(adj.)
Grammar
be-heáfodlic, adj.
Entry preview:

Capital Beheáfodlicne dóm capitalem senten-tiam, An. Ox. 4042

be-healdan

(v.)
Entry preview:

Add: to hold, occupy, a place Þá wíc beheóld hálig gást, hreðer weardode, El. 1144. Seó þe flóda begong beheóld hund missera, B. 1498. an office Þegn nytte beheóld, B. 494. Seleweard sundornytte beheóld ymb aldor Dena, 667. to hold, contain Bihaldne

be-healden

(adj.)
Grammar
be-healden, adj.
Entry preview:

(ptcpl.). cautious, reserved Ðonne hé wilnað ðæt hé sciele rícsian, hé bið swíðe forht and swíðe behealden; ðonne hé hæfð ðæt hé habban wolde, hé bið swíðe ðríste, Past. 57, 4. intent, assiduous Hé wæs geornfull and behealden (intentus) in Godes hýrnessum

be-healdness

(n.)
Grammar
be-healdness, e; f.
Entry preview:

Observation Bihaldnisse observatione, Rtl. 14, 8. Hé mid þǽre geornfullan behealdnysse up lócode, Hml. S. 23 b, 166

Linked entry: heald-ness

be-hédan

Entry preview:

Substitute: