Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-gewittiglíce

(adv.)
Grammar
un-gewittiglíce, (-witte-); adv.

Unwiselyfoolishlystolide

Entry preview:

Unwisely, foolishly; stolide, Gr. Dial. 2, 3

Linked entry: ge-wittiglíce

un-scende

(adj.)
Grammar
un-scende, -scynde; adj.

Without disgracehonourablenoble

Entry preview:

Without disgrace, honourable, noble Ælfheres láf ( a coat of mail ) golde geweorðod, ealles unscende, æðelinges reáf, Wald. 96; Vald. 2, 20. Gife unscynde a noble gift (the nails from the cross), Elen. Kmbl. 2400; El. 1201: 2492; El. 1247. Eów Dryhten

un-sceþþig

(adj.)
Grammar
un-sceþþig, -scæþþig; adj.

Innocentharmless

Entry preview:

Innocent, harmless Innocens unsceððig (-scæððig) is ǽfre nama, Ælfc. Gr. 43; Zup. 253, 16. Beó se cristena man unsceaðþig and bilewite, Homl. Th. i. 142, 20. Hér com Ælfréd se unsceððiga æþeling, Chr. 1036; Erl. 164, 25. Hys ðæt synnige blód wæs ágoten

Linked entries: sceþþig un-scæþþig

un-slæc

(adj.)
Grammar
un-slæc, -sleac; adj.

Not slacknot lazystrenuousactivediligent

Entry preview:

Not slack, not lazy, strenuous, active, diligent Unsleac inpiger, Wrt. Voc. ii. 47, 30: 93, 15: Kent. Gl. 140

Linked entries: slæc un-sleac

un-lǽd

(adj.)
Grammar
un-lǽd, -lǽde; adj.

poormiserableunhappyunfortunatepoormiserablewretched

Entry preview:

poor, miserable, unhappy, unfortunate Unlǽde bið and ormód se ðe á wile geómrian, Salm. Kmbl. 699; Sal. 349. Óðer bið unlǽde on eorðan, óðer bið eádig, 731; Sal. 365. Him mæg eádig eorl eáðe geceósan mildne hláford; ne mæg dón unlǽde swá, 784; Sal. 391

Linked entries: -lǽde lǽd

waniend-líc

(adj.)
Grammar
waniend-líc, wanigend-líc; adj.
Entry preview:

Diminutive (as a grammatical term), expressing diminution Sume naman synd diminutiva, ðæt synd waniendlíce, ða geswuteliaþ wanunge, Ælfc. Gr. 5; Zup. 16, 17. Diminutiva syndon wanigendlíce. Clam is dígelíce and of ðam is wanigendlíc clanculum hwónlícor

wan-scrýd

(adj.)
Grammar
wan-scrýd, wan-scrýdd; adj.
Entry preview:

Imperfectly clothed, ill-clad Hé wæs swíðegeswǽs eallum swincendum, and on mislicum yrmðum mannum geheólp, wǽdligum and wanscrýddum. Homl. Th. ii. 500, 17

weorod

(adj.)
Grammar
weorod, werod (-ed); adj.
Entry preview:

Sweet Werod (word, v.l. late) dulcis, Ælfc. Gr. 9, 28 ; Zup. 54, 5. Wæter . . . werod on swæcce, Homl. Th. ii. 144, 4. Hwæðer hit bið ðe wered ðe biter ðe wé ðicgaþ, 372, 29: Ex. 15, 25. Weredre mulsae, Hpt. Gl. 413, 40. Þurh weredre pro dulci, 462,

wíd-scriþol

(adj.)
Grammar
wíd-scriþol, (-el, -ul); adj.
Entry preview:

Wide-wandering, roving, rambling Hlúd and wídscriðel garrula et vaga, Kent. Gl. 188. Ðæt feórðe muneca cyn is wídscriþul (wíðscriþel gyrovagum, R. Ben. Interl. 10, 16) genæm*-*ned, R. Ben. 9, 21. Hit is yfel, ðæt sume (munecas) synd to wídscriþole, L

Linked entry: scriðol

westmest

(adj.)
Grammar
westmest, v. west; adj.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

cyme

(adj.)
Grammar
cyme, adj. l. cýme,
Entry preview:

and add:

eácniend-lic

(adj.)
Grammar
eácniend-lic, eácnigend-lic; adj.
Entry preview:

To be increased For eácniendlicum pro augendis, An. Ox. 1078

eall-mǽst

(adv.)
Grammar
eall-mǽst, v. mǽst; adv.

flít-georn

(adj.)
Grammar
flít-georn, flít-georn; adj.

Contentiousquarrelsome

Entry preview:

Contentious, quarrelsome Flítgeor[n] litig[i]os a (mulier), Kent. Gl. 1022. Mid flitgeornan wífe cum muliere litig[i]osa, 972. Ne beón gé tó nídfulle ne tó flítgeorne, Wlfst. 40, 17. Substitute:

ge-hýþelíce

(adv.)
Grammar
ge-hýþelíce, ge-hýþlic; adv.
Entry preview:

Conveniently, suitably Æfter þám beó him gegearewod gehýðlíce eal mennislic fremfulnes post hec omnis ei exhibeatur humanitas, R. Ben. 83, 18. Gehýþlícor commodius, congruentius, Wrt. Voc. ii. 132, 3

Linked entry: -hýþelíce

ge-namne

(adj.)
Grammar
ge-namne, ge-namn; adj.
Entry preview:

Having the same name Ic seah rǽpingas (the two buckets of a draw-well) on ræced fergan under hróf sales hearde twégen: þá wǽron genamne, nearwe bendum gefeterade fæste tógædere, Rá. 53, 3. Substitute:

ge-byld

(adj.)
Grammar
ge-byld, ge-bylded. adj.

ge-dreóg

(n.; adj.)
Grammar
ge-dreóg, ge-dreóh; adj.
Entry preview:

suitable, fit, meet Cneówien him on gedreógere stówe ( in loco congruo). An gedreóhre stówe. Hí sceolon an gedreógum húse (in competenti hospitali ) ælmesmanna fét þweán. Nap. 29. quiet, orderly. of persons, serious in behaviour; gravis. Cf. ge-dreóg

ge-dafenigendlic

(adj.)
Grammar
ge-dafenigendlic, ge-dafniendlic; adj.
Entry preview:

Suitable, convenient Gedafniendlic conueniens, An. Ox. 1126. Gedafniendlice conuenientia, 3891. Mid gebedum gedafnigendlicum (competentibus), Angl. xiii. 419, 772

Linked entry: ge-dafniendlic

ge-ecgode

(adj.)
Grammar
ge-ecgode, ge-ecgede; adj.
Entry preview:

Edged, provided with an edge Tóbrocene tigelan scearpe geecgode. Hml. S. 37, 179