ge-rihtnes
A setting right, correction ⬩ correctio
Entry preview:
A setting right, correction; correctio Be heora gerihtnesse de illōrum correctiōne Bd. 5, 22; S. 644, 45. He wæs firena forgifnes and gerihtnes hǽþenra þeóda he was forgiveness of sins and the setting right of heathen peoples, Blickl. Homl. 163, 23
ge-mundbyrdan
To protect, defend, patronize ⬩ protĕgĕre, tuēri
Entry preview:
Ðæt he hine gemundbyrde that he would protect him, Bt. 35, 6; Fox 168, 21
Linked entry: mundbyrdan
þaca
Entry preview:
A covering, roof Ðone song hé gehýrde tó him neálǽcan, óð ðæt hé becom tó ðeacan ðære cyricean ( ad tectum oratorii ), Bd. 4, 3; S. 567, 43. Cf. Bordðeaca, brodthaca testudo, Txts. 101, 1999. Bordþacan latrariis, Wrt. Voc. ii. 50, 52
Linked entry: þeaca
þeód-búend
Entry preview:
Those living in nations, mankind, men Hé ( Christ ) earfeþu geþolade fore þearfe þeódbúndra, láðlícne deáð leódum tó helpe, Exon. Th. 72, 16; Cri. 1173. Hé geðingade þeódbúendum wið fæder swǽsne fǽhþa mǽste, 39, 3; Cri. 616: 84, 11; Cri. 1372
under-stregdan
to under-strew
Entry preview:
to under-strew Hé wæs nacod and on carcern onsænded, and ðǽr wæs understregd mid sǽscellum and mid scearpum stánum he was stripped and sent to prison, and there had sea-shells and sharp stones strewed under him, Shrn. 51, 13
á-mundian
Entry preview:
Þonne móte wé ábúgan þám heretogan tó his mannrǽdene, ꝥ hé ús ámundige, Hml. A. 108, 190. Nú bidde ic ðone bisceop ðæt hé ámundige míne láfe and ðá þing ðe ic hyre lǽfe, C. D. iii. 305, 12. Add
þreágung
Entry preview:
III. add: — Gif tó ðám yflum cymþ réþu wyrd, þonne cymþ hé tó edleáne his yfla, oððe tó þréunge and tó láre ꝥ hé eft swá ne dó aspera fortuna puniendi corrigendive improbos causa deferíur, Bt. 40, l; F. 236, 8
ryðða
A large dog, mastiff blood-hound
Entry preview:
Hé getígde ǽnne ormǽtne ryððan innan ðam geate ðǽr Petrus inn hæfde, ðæt hé hine ábítan sceolde, Homl. Th. i. 372, 34
Créce
The Greeks ⬩ Græci
Entry preview:
The Greeks; Græci He belytegade ealle Créce on his geweald he allured all the Greeks into his power Ors. 3, 7; Bos. 59, 39, 40. Philippus alýfde eallum Crécum Philip gave leave to all the Greeks 3, 7; Bos. 61, 42
merigen-dæg
Morrow
Entry preview:
Morrow Hé ðæs mergendæges gebídan móste, Blickl. Homl. 213, 25
wirgedness
Cursing
Entry preview:
Cursing Hé lufode wyrgednesse dilexit maledictionem, Ps. Spl. 108, 16
Linked entry: wyrgedness
for-cnídan
Entry preview:
Hé forcnýdeþ hí comminuet eas, Ps. Spl. 28, 6. Add
a-bregdan
Entry preview:
Hé his exe úp ábrǽd, Hml. S. 31, 152. Add
æt-fæstan
Entry preview:
add Swá hé úre sáule ús ætfæste, Bl. H. 103
feohtere
Entry preview:
Feohtere hé bið bellator erit, Archiv cxxix. 20, 3. Add
á-biddan
Entry preview:
Hé hæfde of óþerum þeódum ábeden 1111 CM, Ors. 2, 5; S. 80, 5.
neádung
Force or violence used against any one ⬩ compulsion ⬩ necessity
Entry preview:
Hé nolde geniman ús neádunge of deófles anwealde, i. 26, 30. Hine betellan swilce hé neádunge gefremode ðæt fácn to excuse himself, as if he committed that crime of necessity, H. R. 105, 26. Neádunge vim, Hpt. Gl. 435, 70
Linked entry: níding
burg-geat
Entry preview:
[He wende to þan burhȝate þer þe king on bure lai, Laym. 17670.] a town-gate (v. burg, II) Hé férde on ðá burg Ambinensus ... þá sæt þǽr sum þearfa æt ðǽm burggeate, Bl. H. 213, 33
sǽl-wang
A fertile plain ⬩ plain
Entry preview:
Hé geseah síde sǽlwongas synnum gehladene, Cd. Th. 78, 14; Gen. 1293
Linked entry: sál-wang
ge-tengan
To hasten ⬩ join ⬩ devote one's self to ⬩ injungĕre ⬩ dēdĕre
Entry preview:
He sóna getengde wiþ ðæs drýs he at once hastened towards the magician, 374, 4. Se þeign ðá ðǽr to geteingde the servant then hastened thither, Shrn. 14, 27