fiþer-féte
Entry preview:
Wæs þǽra feðerfóta niétena micel mænigeo, 9, 4. Se wind ússe feþerfót niétenu swencte quadrupedia uexabantur, 22, 30. used substantivally: Feoðorfðta (-o. R.) his ł néteno pecora ejus, Jn. L. 4, 12.
Linked entry: feówer-féte
ge-léfed
Entry preview:
Oð ꝥ se dǽl þæs líchoman þe ádeádode wæs and geléwed tó þǽre ǽrran hǽlo becume, Lch. ii. 284, 18. Hé gehǽlde mistlíce gebrocode men, blinde and deáfe and dumbe and mistlíce geléwede, Wlfst. 99, 4.
ge-offrian
Entry preview:
Ox. 40, 30. to devote to the service of a divinity. the object a thing Hé wurðlic lác geoffrode tó úres Drihtenes byrgene, ꝥ wæs án gylden calic, Chr. 1058; P. 189, 19. Hé geoffrode his lác þám almihtigan Gode, Hml.
ge-orwénan
Entry preview:
D. 326, 11. to despair of a person (acc.) in respect to some particular (clause) Se cniht wæs georwéned fram þám lǽcum ꝥ hé ǽfre trum wurde a medicis desperatus, Gr.
gefá
Entry preview:
Add: in a general sense, a foe Sé ðe wæs cyrican éhtere ..., þonne onscunode heó hine swylce hé wǽre hire gefá, Wlfst. 237, 27. in a legal sense, one who is party to a blood-feud as pursuer Gif þeów wealh Engliscne monnan ofslihð ... héden his þá gefán
ge-frætewian
Entry preview:
On his lífes þeáwum hé wæs swíþe gefrætewod, Hml. S. 23 b, 20. Mid golde and seolfre gefrætwod. Bl. H. 127, 8. Þ se dæg fullíce gefrætwod sý ( be equipped) mid feówer and twéntig tídum, Angl. viii. 306, 13.
ge-týn
Entry preview:
Wæs se blaca Heáwold má on wísdóme háligra gewrita getýd Niger Heauald magis sacrarum litterarum erat scientia institutus, Bd. S. 10; Sch. 600, 3. Galdre getýdum necromantia freto, An. Ox. 4133.
heáf
Entry preview:
Nales þæt heáfe bewindeð, ne húru wæl wépeð wulf se grǽga not heard were his howls about that, nor cared the grey wolf for the carnage, Gn. Ex. 150. Byrnende for þám heáfe þǽre ásteópnesse orbitatis luctu aestuans, Gr. D. 164, 12.
hǽþen-gilda
Entry preview:
Férde sum æðelboren man fram Alexandrian byrig tó Róme byrig Polemius geháten; sé wæs hǽþengilda, Hml. S. 35, 4. Eóden þá hǽðengyldan intó heora temple clypigende tó ðám leásan gode, 4, 153. Se ealdorman wolde ðá hǽðengildan forbærnan . . .
híred-preóst
Entry preview:
Ðæs wæs on gewitnesse Ælfheáh mæssepreóst and se híred, Cht. Th. 622, 5. Is tó gewitnesse eall se híred on Baðan, 642, 6. Hé hié hét lǽdan hider tó mynstere and hér gefreógian on þæs hírydes gewitnesse, 627, 5.
Linked entries: hírd-preost híréd
húsel-gang
Entry preview:
Th. ii. 266, 24. þá wæs þeáw ǽr bám húslgange ꝥ se diácon cleopode, ' Swá hwilc man swá tó húsle ne gá, þonne búge sé of þissere stówe' cum missarum solemnia celebrarentur, atgue ex more Diaconus clamaret, 'Si quis non communicat, det locum', Gr.
leóf
Entry preview:
Leóf, ic ðé cýðe hú hit wæs ymb ðæt lond, C. D. ii. 133,3.
midd
Entry preview:
Add Be ánre línan wæs áwriten anlang middes þæs þóþeres, Solil. H. 20, 17. Betwux þám eórode middan, Hml. S. 25, 583. On middum ðǽm ofne. Past. 269, 1. On midre sǽ 431, 30. On midde þá sǽ in cor maris, Ps. Th. 45, 2.
wacian
Entry preview:
Swá hit gebyreð ðæt ðæt mód slíépð ðæs ðe hit wacian sceolde, and wacað ðæs ðe hit slǽpan sceolde, Past. 431, 25-28. add: to watch as a guard Ofer him wacað se Scippend ealra gesceafta, Past. 391, 21. ¶ where the subject is a personal attribute :--
cweþan
Entry preview:
Swá cwæð eardstapa ... winemǽga hryre, Wand. 6
wæcnan
To waken ⬩ arise ⬩ spring
Entry preview:
To waken, arise, spring Ne wæs hit lenge, ðæt se ecghete (secg hete, MS.) æfter wælníðe wæcnan scolde, Beo. Th. 171; B. 85. Of idese biþ eafora wæcned, Cd. Th. 144, 20; Gen. 2392. Þat ter walde wakenen of wif and weres somninge worldes weole, H.
Linked entry: a-wacnian
æf-wirdla
Dispendium, i. damnum, impedimentum, defectio, periculum, detrimentum
Entry preview:
Dispendium, i. damnum, impedimentum, defectio, periculum, detrimentum æfwerdla, wonung, wom, wana, vel hénþa, Wrt. Voc. ii. 140, 68. Æfwyrdlan dispendio, An. Ox. 353: detrimentum, i. contemtum, 452: jacturam, Wrt. Voc. ii. 43, 67.
Linked entry: ǽwirdla
wil-fægen
Having ones desire ⬩ satisfied ⬩ glad
Entry preview:
On eallum ðám mid ðý hé willfægen wæs gefremed, hé eft hwearf tó godcundre láre in quibus omnibus cum sui voti compos esset effectus, ad praedicandum rediit, Bd. 5, II; S. 625, 40, Mid eádigum wilfægene cum beatis compotes Hymn. Surt. 36, 30.
Linked entries: wil-tygþe wil-hrémig
on-þracian
To fear, dread
Entry preview:
Sum déma wæs se God ne ondréd ne nánne man ne onþracude ( reverebatur) ... Ðá cwæþ hé: Ðeáh ic God ne ondrǽde ne ic man ne onþracige (revereor ), Lk. Skt. 18, 2-4. Ðú ne onþracedest ( horruisti ) mǽdenes innoþ, Hymn. L. 16.
Linked entries: an-þracian an-þracian
tó-sǽlan
To happen amiss to a person (dat.) in respect to something ⬩ to be lack of something for a person
Entry preview:
.), to be lack of something for a person Ne tósǽleþ him gúþgemótes siþþan ic þurh hylles hróf gerǽce he (the dog) will not want for fighting, when I (the badger) reach through the hill's roof, Exon. Th. 397, 26; Rä. 16, 25.