Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

earm

Entry preview:

H. 187, 27. a foreleg of an animal Seó leó mid hire earmum scræf geworhte, Hml. S. 236, 787

efen

(adv.)
Grammar
efen, adv.
Entry preview:

Gl. 493, 70. with a numeral Mid allra óðerra priósta bútan ðissum mæsseprióstum efen LX with just sixty other priests besides these (already named ), Cht. Th. 72, 4. Hé wunode on his ágenum mynstre em feówertig geára, Hml. S. 6, 360.

frec

Entry preview:

Hí mettas him on múð bestingon on swilcum fæstendagum mid fræcere gýfernysse. Hml. Th. ii. 330, 31. Ðǽm frecum ambronibus, Wrt. Voc. ii. 76, 33: 4, 69: 1, 23. Add

fót-þweál

Entry preview:

Se ercediácon geáxode má crístenra manna, and hí ... mid fótðweale geneósode, Hml. Th. i. 418, 27. Sceóte man ælmessan ... hwílum þearfena fótþweál, Wlfst. 171, 2.

geond-sprengan

Entry preview:

Substitute: To scatter over or through Se áwyrgeda gást his heortan and geþanc mid his searwes áttre geondspre(n)gde and mengde cujus praecordia malignus spiritus ingressus pestiferis vanae gloriae fastibus illum inflare coepit, Guth. Gr. 137, 6.

geréfscipe

Entry preview:

Under Maximien hehest i Rome, Ꝥ is heh reue . . . ant se riche refschipe to rihten Jul. 9, ll.] stewardship, office of bailiff, v. ge-réfa ; III Ne mot mid rihte nán preóst beón worldstrútere on gerefscipe (cf. 198, 21), Ll.

ge-fére

(n.)
Grammar
ge-fére, es; n.
Entry preview:

., and add Gegilda . . . his gegilde eft mid eahta pundum gebycge, oþþe hé þolie ǽ geféres and freóndscipes, Cht. Th. 612, 9. Feáwa witena þæs geféres (on ðám geférscipe, v.l.) pars quamvis parva congregationis, R. Ben. 117, 20: 46, 2.

ge-fleard

Entry preview:

Micle betere is ǽlcum crístenum men þæt hé náne wæccan æt cyrican næbbe, þonne hé þǽr wacyge mid ǽnigan geflearde, Wlfst. 279, 13. Beón hí ( bishops ) á ymbe wísdóm, and ǽghwylc gefleard unwyrð lǽtan, Ll. Th. ii. 316, 27.

gold-hord

Grammar
gold-hord, [In Wrt. Voc. i. 58, 63 the MS. has gold-hold. v. Wülck. Gl. 187, 17.]
Entry preview:

Hér Rómáne gesomnodón al þá goldhord þe on Bretene wǽron, and sume on eorþan áhýddon and sume mid him on Gallia lǽddon, Chr. 418; P. 10, 17: Shrn. 115, 32. Goldhordu goldes thesauros auri, Scint. 156, 6: 178, 13. Add

hefelíce

(adv.)

grievouslyseriouslydullyseverelysadlymournfully

Entry preview:

Óðre syngodon hefelícor þonne þú, Wlfst. 299, 3: Past. 313, 3 (in Dict.). with slow action of mind or body, dully, Mt. 13, 15 (in Dict.). severely, in a way that is hard to bear Hefelícor steóre (ł) stýðlícor stíre hé sí underþeód districtiori discipline

hefigian

(v.)

to weary

Entry preview:

To mate heavy or dull, to weary: Þý lǽs ic lengc þone þane hefige þára leornendra mid gesegenum þára fremdra tǽlnysse ne sensus legentium prolixae sententiae molesta defensio obnubilet, Guth. Gr. 102, 31

íþe-lic

(adj.)
Grammar
íþe-lic, adj.
Entry preview:

Gif ðú ne wilt ús geðafian in swá ýðelicum (ǽðelicum, v. l.) þinge (in tam facili causa ), Bd. 2, 5; Sch. 135, 3. of a material object, inconsiderable, slight, of moderate size Man swá mearcað mid éþelicum (medmicelum, v. l. ) treówe þeorfe hláfas ꝥ

Linked entry: eáþe-lic

mægþ-hád

Entry preview:

Ðás hálgan nǽron nǽfre mid wífum besmitene. Hí sindon mægðháde gehealdenre clǽnnysse ( virgines sunt; ), 19, 125.

Linked entry: mægden-hád

mǽrlíce

(adv.)
Entry preview:

Hét se cásere hine Críst wiðsacan, and hé móste beón mǽrlíce mid him, Hml. Th. ii. 310, 19. Wæs hyre willa mǽrlícor ꝥ heó wolde hyre sylf hyre mægðhád behátan Gode, Hml. A. 32, 200.

saltere

Entry preview:

Mid sange. . . sealteres cum decantatione psalterii, Angl. xiii. 390, 362. Hí singan sealtere psallant psalterium, 412, 679. Þá gelæhte sum preóst ǽnne sealtere, Hml. S. 31, 275

meaht-leás

Entry preview:

Hí wǽron mid þǽre meteleáste mihtleáse gedóne. Hml. S. 37, 54. non-physical Hé bið him swá mihtleás on his módes strece ꝥ hé his underþeóddan egesian ne dear, O. E. Hml. i. 301, 6

ríca

(n.)
Grammar
ríca, an; m.

A powerful personruler

Entry preview:

Hé nolde ólæcan ǽnigum rícan mid geswǽsum wordum, ii. 514,13. Ðonne gesihst ðú ða unrihtwísan cyningas and ða ofermódan rícan bión swíðe unmihtige, Bt. 36, 2; Fox 174, 27

sceorp

(n.)
Grammar
sceorp, es; n.

Dress, apparel

Entry preview:

Dress, apparel : — Gemétte Machens his ágenne sunu mid purpurum gegieredne. Hé hiene ðá for ðæm girelan g ebealg . . . and wénde ðæt hé for his forsewennesse swelc sceorp werede, Ors. 4, 4; Swt. 164, 33.

Linked entry: á-scirpan

heald

(adj.)
Grammar
heald, adj.

Bent, inclinedleaning, slopingclivus, obliquus, pronus

Entry preview:

Ða men lágon áþænede on ðære eorþan mid of dúne healdum ondwleotan the men lay stretched out on the ground with faces turned downwards, Shrn. 81, 26

ofer-sceáwian

(v.)

to overlook, superintend

Entry preview:

[Episcopus . . . is on Englisc scawere, for he is iset to þon þet he scal ouerscawian mid his ȝeme þa lewedan, O. E. Homl. i. 117, 7.]