Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fésian

(v.)
Grammar
fésian, he féseþ; p. ode; pp. od; v. a.

To drive awayput to flightfŭgārein fŭgam ăgĕre

Entry preview:

To drive away, put to flight; fŭgāre, in fŭgam ăgĕre Ðæt oft on gefeohte án féseþ tyne ut in pugna ūnus sæpe dĕcem in fŭgam ēgĕrit, Lupi Serm. i. 14; Hick. Thes. ii. 103, 20

mann-werod

(n.)
Grammar
mann-werod, es; m.

A band of peoplean assembly

Entry preview:

A band of people, an assembly Ðá Philippuse gebyrede ðæt hé for ðæm plegan út of ðæm monweorode árád, Ors. 3, 7; Swt. 118, 33. Gemun ðín mannweorod memento congregationis tuæ, Ps. Th. 73, 2

oter

(n.)
Grammar
oter, otr, es; m.
Entry preview:

An otter Otr lutrus, Txts. 74, 585. Otor, Wrt. Voc. ii. 51, 18: lutria, i. 22, 49. Ottor sullus. 121, 51. Oter lutrius, i. 78, 15. Of oteres hole, Cod. Dip. Kmbl. iii. 418, 17

óþ-þeódan

(v.)
Entry preview:

to disjoin, dismember Ðú ðæt gehéte ðæt ús heterófra hild ne gesceóde, ne líces dǽl óþþeóded, ne sinu ne bán on swaðe lágon, ne loc of heáfde tó forlore wurde, Andr. Kmbl. 2842; An. 1423

Port

(n.)
Grammar
Port, es ; m.
Entry preview:

The name attributed to one of the Saxon invaders of Britain, apparently an inference from a place-name Hér cuom Port on Bretene ... on ðære stówe ðe is gecueden Portesmúþa, Chr. 501 ; Erl. 14, 12

gilp-sceaða

(n.)
Grammar
gilp-sceaða, an; m.

An arrogant, boasting criminal

Entry preview:

An arrogant, boasting criminal Gielpsceaðan boastful and wicked ones [the fallen angels], Cd. 5; Th. 6, 29; Gen. 96. Ðone gelpscaðan that proud and wicked man [Nero], Bt. Met. Fox 9, 98; Met. 9, 49

giccan

(v.)

to itchprurire

Entry preview:

to itch: prurire Wið giccendre wombe for an itching stomach ; [Cockayne prefers to translate the verb to hiccup, v. his Glossary] Lchdm. iii. 50, 13. Wið óðrum giccendum blece for other itching blotch, 70, 27

Linked entries: gicce gice-ness

stalung

(n.)
Grammar
stalung, e; f.
Entry preview:

Stealing, robbery Án hirde, se wæs Veriatus háten, wæs micel þeófmon and on ðære stalunge hé wearð reáfere Viriathus, homo pastoralis et latro, primum infestando vias, deinde vastando provincias, Ors. 5, 2; Swt. 216, 7

brytnian

(v.)
Entry preview:

Þás suǽsenda se reogolward brytniæ swǽ hígum mǽst réd sié, Cht. Th. 460, 37. Brytnian inpendere, i. donare, An. Ox. 7, 3. Brytniende dispertiens, Wrt. Voc. ii. 140, 73. Wæs brytnod inpendebatur, 44, 65. Add

dóm-ern

Grammar
dóm-ern, -ærn.
Entry preview:

Dómærn pretorium, Wrt. Voc. ii. 85, 64. Dómern, An. Ox. 4498. Þæs dómernes cafertún atrium praetorii, Mk. 15, 16. Hé eóde in þæt dómern ðǽr ðǽr Caluisianus wæs in miclum gemóte, Shrn. 116, 31. Add

elehtre

Entry preview:

Add: electre, elot(h)r Elotr, elothr electrum, Txts. 59, 735. Elehtre, Wrt. Voc. i. 31, 5. Electre, 79, 10: An. Ox. 56, 382. Elehtre maliterre, Wrt. Voc. i. 67, 68: maura, ii. 58, 30

eorþ-gealla

Entry preview:

Heorðgealla centauria, Wrt. Voc. i. 67, 14. Eorðgealla fel terre uel centaurum, An. Ox. 56, 423. Nim centaurian, ꝥ is hyrdewyrt, óðre naman eorþgealla, Lch. ii. 248, 14. Hirdewyrt, ꝥ is eorðgealla, 202, 23. Add

ést-lic

(adj.)
Grammar
ést-lic, adj.

devoutdelicatedainty

Entry preview:

devout, Similar entries v. ést, I Fæstine oestlico jejunia votiva, Rtl. 18, 15. Oestlicum ðóhtum devotis mentibus, 9. 19. Oestlicere devotius, 13. delicate, dainty. Similar entries v. ést, II Éstlicost delicatissimum, An. Ox. 56, 298

flǽsclicness

Entry preview:

incarnate condition. Flǽsclicnysse incarnatione, An. Ox. 1530. Þ flǽsclicnysse (incarnationem) úres Drihtnes Hǽlendes Crístes hé gelýfe, Ath. Crd. 29: Hml. Th. i. 194, 26. His hand getácnað his mihte and his flǽsclicnysse, 122, 28. Add

hæpse

Entry preview:

Ne sceolde hé nán ðing forgýman ðe ǽfre tó note mehte ; ne forda músfellan, ne, ꝥ git lǽsse is, to hæpsan pinn, Angl. ix. 265, 9, Hæpsan, loca eluslilla (arcarum reserantur), An. Ox. 4003. Add

mónaþ-seóc

Grammar
mónaþ-seóc, I. add: —
Entry preview:

Wiþ þon þe mon sié mónaþseóc; nim mere-swínes fel, wyrc tó swipan, swing mid þone man; sóna bið sél, Lch. ii. 334, i. Mónoþseóc inerguminum (cf. deófelseócne, 4934), An. Ox. 2, 404. Man ferode . .

munuc-behát

(n.)
Grammar
munuc-behát, es; n.
Entry preview:

A monastic vow 'Án munuc cóm and gyrnde míre dehter, sylle ic hí him oððe ná?' 'Asecge mé hwæðer hé his Gode wiðsace and his fulluhte and his munucbeháte,' Hml. A. 197, 81: 198, 95

Linked entry: be-hát

on-middan

Entry preview:

Add: ¶ where the governed noun comes between on and middan Þá wæs þǽr án mycel burh on heora wege middan, Hml. S. 25, 440. Hé wearð forbærned on þám bæþe middan, Hml. A. 60, 209

prút

(adj.)
Grammar
prút, adj.
Entry preview:

Módig[e] ł prúd[e] arrogantes, An. Ox. 56, 233. Þǽra prútra and þǽra módigra gyltas þreágan contempnentes et superbos increpare, Chrd. 18, 8. ¶ as a nickname :-- Tofig Prúda, C. D. iv. 54, 13. Add

up-weg

(n.)
Grammar
up-weg, es; m.

The way to heaven

Entry preview:

The way to heaven Wæs Gúðláces gǽst gelǽded on upweg, Exon. Th. 180, 15; Gú. 1280: 184, 6; Gú. 1340: Andr. Kmbl. 1659; An. 832. Hí dóm hlutan, eádigne upwæg, Menol. Fox 383; Men. 193