Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mǽrian

(v.)
Grammar
mǽrian, p. ode

To become greatbe distinguished

Entry preview:

To become great, be distinguished Swá mǽre-gend[iend]um cýðere tanto prestanti martiri, Hymn. Surt. 46, 3

réceleásian

(v.)
Grammar
réceleásian, p. ode
Entry preview:

To be negligent or careless Tó hwon réceleásedest ðú ðære gife ðe ic ðe geaf? Wulfst. 258, 15

ge-sweotulian

(v.)
Grammar
ge-sweotulian, <b>; IV.</b>
Entry preview:

Hé God bæd ꝥ hé him geswutelode be ðæs sceoccan gylpe, Hml. S. 6, 322

ge-hǽt

(v.)
Grammar
ge-hǽt, part.

Made warmheatedcălĕfactus

Entry preview:

Made warm, heated; călĕfactus Ðæt sý gehǽt let it be heated, Herb. 23, 2; Lchdm. i. 120, 8

ge-hwyrf

(n.)
Grammar
ge-hwyrf, es; n.

Exchangepermūtātio

Entry preview:

Exchange; permūtātio Be gehwyrfe of exchange, L. Ath. i. 10; Th. i. 204, 16, 21, note 23, 31

un-eáðelícness

(n.)
Grammar
un-eáðelícness, e; f.

Difficulty

Entry preview:

Difficulty Ðá wæs mycel unéþelícnes geworden be his byrignesse facta difficultate tumulandi, Bd. 4, 11; S. 580, 8

un-áfeohtendlíc

(adj.)
Grammar
un-áfeohtendlíc, adj.

Not to be overcome

Entry preview:

Not to be overcome Unáf(e)ohtendlíc ineluctabilis, Wrt. Voc. ii. 48, 52. Unáfæhtendlíc inexpugnabile, Rtl. 92, 18

un-ásecgende

(adj.)
Grammar
un-ásecgende, adj.

Not to be toldunspeakableineffable

Entry preview:

Not to be told, unspeakable, ineffable Mid unásecgendre swétnysse cum ineffabili dulcedine, Bd. 4, 3; S. 568, 3

Linked entries: á-secgende -secgende

un-bereáfigendlíc

(adj.)
Grammar
un-bereáfigendlíc, adj.

Not to be taken away

Entry preview:

Not to be taken away Syle mé ðæt unbereáfigendlíc gebæd ðínre fulfremednysse, Homl. Skt. ii. 23 b, 242

Linked entry: be-reáfigendlic

wirnung

(n.)
Grammar
wirnung, e; f.

Refusaldenial

Entry preview:

Refusal, denial Be ryhtes wærnunge. Se hláford ðe ryhtes wyrne, L. Ath. i. 3; Th. i. 200, 13

Linked entry: wærnung

feówer-gild

(n.)
Grammar
feówer-gild, l. feówer-gilde.
Entry preview:

In the passage the word might be taken as the case of a noun, or as an adverb

ge-healden

(n.)
Grammar
ge-healden, ge-healden, e; f.
Entry preview:

Holding, keeping of a festival Be gehealdenne rihtra Eástrena in observations Paschae Bd. 5, 21 ; Sch. 676, 17

lǽwend

Entry preview:

A. 162, 235: 154, 70. v. be-lǽwend. Add

leóþ-cræft

Entry preview:

Án þǽra wæs Sibylla þe áwrát on leóðcræftes wíson be Crístes ácennednesse, Hml. Th. ii. 18, 16. Add

wirgung-galere

(n.)
Entry preview:

The reading wyrinc- seems to be a mistake for wyrm-. Cf. a similar mistake noted under willung heat

frymþe-lic

Entry preview:

Be eahta frymþlican leahtrum, 12

brytnere

(n.)
Grammar
brytnere, es; m.

A distributor, stewarddispensator

Entry preview:

A distributor, steward; dispensator Hwá sí [MS. sie] wís brytnere who can be a wise steward? Past. 63

Linked entries: brettnere brittnere

of-leógan

(v.)

to lie, be false

Entry preview:

to lie, be false Ða ælþeódgan bearn mé oflugon filii alieni mentiti sunt mihi Ps. Th. 17, 43

dígle

(adj.)
Grammar
dígle, dégle, diégle, deigle, deágol, dǽg-, dég-, deóg-, dióg-, díg- dýg-ol (-el), deáhle, díhle; adj.
Entry preview:

Beóð gesweotolude dígle geþancas arcana patebunt, 135. Hié wǽron gewitan Godes dégolra dóma, Bl. H. 161, 16. Ondrǽd þú þé díhle wísan, Dom. L. 30, 51. &para; on díglum in secret :-- þá yfelu on díglan þurhtogene, R. Ben. 28, 14.

wóp

(n.)
Grammar
wóp, es; m.

a whoopcrya cry of griefwailinglamentationweeping

Entry preview:

Wópe bewunden, Beo. Th. 6283; B: 3146. Wópe gewǽged, wreccea giómor flebilis, Met. 2, 3. Ðara ðe wóp gehýrdon galan Godes andsacan, sár wánigean, Beo. Th. 1575; B. 785. Wóp dreógan, Exon. Th. 140, 10; Gú. 608. Wóp þrowian, heáf under heofonum, Salm.