bén-feorm
Food required from a tenant ⬩ firma precum
Entry preview:
Food required from a tenant; firma precum L. R. S. 21; Th. i. 440, 26
fýr-leóma
A fire-beam ⬩ igneus splendor
Entry preview:
A fire-beam; igneus splendor Fýrleóma stód geond ðæt atole scræf a fire-beam stood through that horrid den, Cd. 216; Th. 272, 32; Sat. 128
geap-neb
Crooked- ⬩ nibbed ⬩ with a bent beak ⬩ arched ⬩ curvātus
Entry preview:
Crooked- nibbed, with a bent beak, arched; curvātus Standeþ me hér on eaxelum Ælfheres láf, gód and geapneb Ælfhere's legacy stands here on my shoulders, good and crooked-nibbed, Wald. 94; Vald. 2, 19
leger-fæst
Entry preview:
substitute Ealle fram flǽscǽte hí forhæbben bútan þám wanhálum and þám legerfæstum ( prefer debiles et aegrotos ), R. Ben. 64, 7
a-hnescian
To become weak ⬩ emollire
Entry preview:
To become weak; emollire Ahnesco-don became weak. Ors. 5, 3; Bos. 103, 42
bildu
Boldness ⬩ confidence
Entry preview:
Boldness, confidence Ðæt ne weaxe tó ungemetlico beldo (praecipitatio), and swá ðrycce ðá belde ... Past. 455, 21. Bielde constantia, Wrt. Voc. ii. 23, 58. Bældo temeritate, Mt. p. 9, 4. Mid hwylcre byldu mæg ic gán tó Godes temple?, Hml. A. 134, 617
for-tín
Entry preview:
A portent Bécun and fortína (béceno and fertíno, L.) signa et portenta, Mk. R. 13, 22
Linked entry: fer-tín
helle-hæfta
Linked entry: hæfta
wiþ-grípan
To seize on
Entry preview:
To seize on Gif ic wiste hú wið ðam áglǽcan elles meahte gripe wiðgrípan, swá ic wið Grendle dyde, Beo. Th. 5035; B. 2521
Linked entry: wiþ-fón
berstan
Entry preview:
Add: literal Seó eorþe wæs cwaciende and ber*-*stende, Ors. 88, 11. Berstende líc a body breaking out into eruptions, Lch. i. 272, 1. figurative Þ him náðor ne burste ne áð ne ordál, Ll. Th. i. 280, 10. to break away, cf. æt-berstan Gelæhton þá weardmen
dænnede
Entry preview:
of dennian
onga
A sting
Entry preview:
A sting Onga aquilium, Wrt. Voc. ii. 100, 59: 7, 12. Mé of bósme fareþ ǽttren onga ( an arrow ). Exon. Th. 405, 18; Rä. 24, 4
Linked entry: anga
áscung
Entry preview:
Hió þóhtan hwæt seó ácsung beón scolde, H. R. 7, 27. Mé sprekendum is óðer áxung (quaestio ) on mód becumen, Gr. D. 137, 29. Áxsung (interrogatio ) múð þínne geopenige, Scint. 81, 8. Hit is þeáw þǽre sprǽce and þǽre áscunge talis est materia, Bt. 39,
bá
both
Entry preview:
both; Ða idesa bá both the women, Judth. 11 ; Thw. 23, 22 ; Jud. 133. Wæter and eorþe, sint on gecynde cealda bá twá water and earth, both the two are by nature cold, Fox 20, 152 ; Met. 20, 76. Bysmeredon uncit [Inscription Bismærede ungket] men, bá
Linked entry: bú
cyne-bænd
Linked entry: cyne-
beso-reádian
rubefacere
Entry preview:
To make a reddish purple; rubefacere Besoreáda ða rinda ealle útan make all the rinds on the outside a reddish purple [by soaking in chalybiate water?] L. M. 1, 47; Lchdm. ii. 116, 3
Linked entry: basu-reádian
a-calan
To become cold ⬩ algere ⬩ frigescere
Entry preview:
To become cold; algere, frigescere Nó acól for ðý egesan he never became cold for the terror, Andr. Grm. 1267
a-reódian
To become red ⬩ to redden ⬩ blush ⬩ erubescere
Entry preview:
To become red, to redden, blush; erubescere His andwlita eal areódode all his countenance became red, Apol. Th. 21, 26
ge-háthyrtan
To become angry
Entry preview:
To become angry Se Godes wiðersaca hine ðá geháthyrte the adversary of God then became angry, Homl. Th. i. 450, 9
a-weorþan
To cease to be ⬩ become insipid or worthless ⬩ evanescere
Entry preview:
To cease to be, become insipid or worthless; evanescere Gyf ðæt sealt awyrþ if the salt become insipid, Mt. Bos. 5, 13: Lk. Bos. 14, 34. Ðú awordena raca, Mt. Bos. 5, 22