Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-geteorod

(adj.)
Grammar
un-geteorod, adj.

Unweariedunfailingunexhausted

Entry preview:

Unwearied, unfailing, unexhausted Ungeteorudne goldhord on heofenum thesaurum non defcientem in caelis, Lk. Skt. 12, 33. Ungeteorodne, Homl. Skt. ii. 23 b, 92. Ungetyradne inexhaustam, Hpt. Gl. 463, 19

un-geþæslíc

(adj.)
Grammar
un-geþæslíc, adj.

Unfitunsuitable

Entry preview:

Unfit, unsuitable, Wrt.Voc. i. 61, 39

un-geþanc

(n.)
Grammar
un-geþanc, es; m. n.

Evil thought

Entry preview:

Evil thought Bútan hé mid fulre dǽdbóte his ungeþanc gebéte, R. Ben. 21, 6. Áfyrsiaþ of mínre gesyhðe ða ungeðanc eówra heortena auferte malum cogitationum vestrarum ab oculis meis, Wulfst. 48, 20

un-geþungen

(adj.)
Grammar
un-geþungen, adj.

Vilebaseignoble

Entry preview:

Vile, base, ignoble Ðú ungeþungena hund, Nar. 42, 12

un-geþwǽre

(n.)
Grammar
un-geþwǽre, es; n.

A disturbancedissension

Entry preview:

A disturbance, dissension Ðýles ungerec ł ungeþwǽre in ðæm folce gewyrde ne forte tumultus fieret in populo, Mt. Kmbl. Rush. 26, 5

un-geþwǽrian

(v.)
Grammar
un-geþwǽrian, p. ode

To disagreebe at variancediffer

Entry preview:

To disagree, be at variance, differ Ic ungeðwǽrige dissentio, Ælfc. Gr. 30; Zup. 190, 13. Anda fram gódan willan ungeþwǽregaþ invidia a bona voluntate discordat, Scint. 143, 3. Hé ongeat ðæt hí on monegum ðingum Godes cyricean ungeþwǽredon vitam ac professionem

Linked entry: ge-þwǽrian

un-geþyld

(n.)
Grammar
un-geþyld, e; f.: es; n. [
Similar entries
v. ge-þyld
]

Impatience

Entry preview:

Impatience Hú mycel Godes geþyld is, and hú mycel úre ungeþyld is, Blickl. Homl. 33, 26. Ungeðyld impatientiae culpa, Past. 43; Swt. 309, 2. Sió ungeðyld, Swt. 311, 21: 33; Swt. 220, 66.

un-geþyldig

(adj.)
Grammar
un-geþyldig, adj.

Impatient

Entry preview:

Impatient Ðæt wæs ungeþyldig heretoga ... hé wǽpn gegráp mid tó campienne, ǽr ðon ðe hé tó his líchoman leomum becóme, Blickl. Homl. 165, 33. Se ðe ðysne lǽcedóm þolaþ, hé sceal upweard licgean, ðý læs hé ungeþyldig ( if he is impatient ) ða strengðe

Linked entry: ge-þyldig

un-getogen

(adj.)
Grammar
un-getogen, adj.

Uneducated

Entry preview:

Uneducated Fisceras and ungetogene menn geceás Drihten him tó leorningcnihtum, and hí swá geteáh, ðæt heóra lár oferstáh ealne woruldwísdóm, Homl. Th. i. 576, 28. Hé geceás siððan woruldlíce úðwitan, ac hí módegodon, gif hé ǽr ne gecure ða ungetogenan

un-getreówness

(n.)
Grammar
un-getreówness, e; f.

Unfaithfulnessinfidelity

Entry preview:

Unfaithfulness, infidelity Se ðe forlǽt ðone cele ungetreównesse quisquis amisso infidelitatis frigore vivit, Past. 58; Swt. 447, 6

un-getreówþ

(n.)
Grammar
un-getreówþ, e; f.

Bad faithbreach of good faith

Entry preview:

Bad faith, breach of good faith Hér sýn on lande ungetrýwða (-treówða, S. B.: -tríwða, MS. C.) micle for Gode and for worulde, M Wulfst. 160, 6

Linked entry: ge-treówþ

un-getrum

(adj.)
Grammar
un-getrum, adj.

Infirm

Entry preview:

Infirm Manige men bióþ ungetrume (untrume, Cott. MS.) ǽgþer ge on móde ge on líchoman, Bt. 39, 10; Fox 226, 36

Linked entry: ge-trum

un-getýdd

(adj.)
Grammar
un-getýdd, adj.

Untaughtunskilled

Entry preview:

Untaught, unskilled Seó bóc wæs yfele gehwyrfed and gyt wyrs fram sumum ungetýddum ( a quodam imperito ) gerihted, Bd. 5, 24; S. 648, 24

un-gewǽpnod

(adj.)
Grammar
un-gewǽpnod, adj.

Unarmed

Entry preview:

Unarmed Ungewǽpnad inermis, Wrt. Voc. ii. 48, 13. Ðá hét se cyning healdan Martinum, ðæt hé wurde áworpen ungewǽpnod ðam here, Homl. Th. ii. 502, 14. Ðá geseah Æþelfrið heora sacerdas sundor stondon ungewǽpnade, Bd. 2, 2; S. 503, 39

un-gewealden

(adj.)
Grammar
un-gewealden, adj.

Not under controldisordered

Entry preview:

Not under control, disordered ?) Ðonne for miclum cele wamb sié ungewealden (cf. Lǽcedómas tó wambe gemetlícunge, 164, 3), Lchdm. ii. 228, 23. Wamb ungewealden and unýþe ... tunge ungewealden and unsméþe, 242, 5-9. Ðonne se man mete þigð, ðonne áwyrpð

Linked entry: ge-wealden

un-geweder

(n.)
Grammar
un-geweder, es; n.

Bad weatherstormtempest

Entry preview:

Bad weather, storm, tempest Se stranga winter mid forste and mid snáwe and mid eallon ungewederon, Chr. 1046; Erl. 170, 33. Hefigtýme geár on ungewederan, ðá man oððe tilian sceoldon oððe eft tilða gegaderian, 1097; Erl. 234, 24

Linked entries: ge-weder un-weder

un-gewemmedlíc

(adj.)
Grammar
un-gewemmedlíc, adj.

Incorruptible

Entry preview:

Incorruptible Uniwemmedlícre clǽnnysse immarcescibilis (imputribilis) pudicitiae, Hpt. Gl. 467, 47

un-gewemmedness

(n.)
Grammar
un-gewemmedness, e; f.

Purity

Entry preview:

Purity Rihtlíc is mé swá besmitenre fram ðínre clǽnan ungewemmednesse beón áscirod, Homl. Skt. ii. 23 b, 438

un-gelífend

(n.)
Grammar
un-gelífend, es; m.

An unbeliever

Entry preview:

An unbeliever Se ðe ungeléfend (-en, Lind.) is qui incredulus est, Jn. Skt. Rush. 3, 36: 20, 27

Linked entry: ge-lífend

un-gelífendlíc

(adj.)
Grammar
un-gelífendlíc, adj.

Incredibleextraordinary

Entry preview:

Incredible, extraordinary Ungelýfendlíc tóbláwennys his innoð geswencte, Homl. Th. i. 86, 12. Ic ðé mæg tǽcan óþer ðing ðe dysegum monnum wile ðincan get ungeléfendlícre (-léfed-, Cott. MS.) hoc quod dicam, non minus mirum videatur, Bt. 38, 3; Fox 198

Linked entry: un-gelífedlíc