Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

þri-scíte

(adj.)
Grammar
þri-scíte, adj.

Triangularthree-cornered

Entry preview:

Triangular, three-cornered Ispania land is þryscýte Hispania trigona est, Ors. 1, 1; Swt. 24, 1. Sicilia is ðryscýte Sicilia tria habet promontoria, Swt. 28, 2. On ðone þryscýtan crundel, Cod. Dip. Kmbl. v. 374, 26

wiþ-eástan

(prep.; adv.)
Grammar
wiþ-eástan, prep. adv.
Entry preview:

To the east, Grammar wiþ-eástan, prep. Wyðeástan Constantinopolim Créca byrig is se sǽ Proponditis, Ors. 1, 1; Swt. 22, 2. Grammar wiþ-eástan, adv. Seó eá wiðeástan út on ða sǽ flóweþ, Swt. 8, 20

wlǽtung

(n.)
Grammar
wlǽtung, e; f.

sicknessnauseadefilementdisfigurement

Entry preview:

sickness, nausea Mid micelre wlǽtunge gewíteþ ðæt sár on weg, Lchdm. i. 80, 14 note. Similar entries v. morgen-wlǽtung, Lchdm. iii. 44, 19. defilement, disfigurement. Similar entries v. wlǽta, Wléttuncg deformatio, Hpt. Gl. 510, 6

wlátian

(v.)
Grammar
wlátian, p. ode

To gazelook

Entry preview:

To gaze, look Hraðe wæs æt holme hýðweard, se ðe ǽr lange tíd feor wlátode, Beo. Th. 3837; B. 1916. Ðæt is gefylled, ðæt se fróda mid eágum on wlátade, Exon. Th. 20, 34; Cri. 327

wræclíce

(adv.)
Grammar
wræclíce, adv.

abroadto foreign partsstrangelywonderfully

Entry preview:

abroad, to foreign parts Hé férde wræclíce (peregre) on feorlen ríce, Lk. Skt. 15, 13. strangely, wonderfully Wræclíce mirabiliter, Ps. Th. 75, 4. Gemunaþ hú hé mænig wundor worhte wræclíce, 104, 5 : 105, 7: 148, 5

ben

Grammar
ben, benn.
Entry preview:

Sing þis gealdor ofer: 'Ic binne áwrát (benne áwráð?) betest beaduwrǽda, swá benne ne bunion . . . .' Þás galdor mon mæg singan on wunde, Lch. ii. 350, 30. v. bealu-, dolg-, sár-, seax-, seono-, wæl-ben(n). Add

blerig

(adj.)
Grammar
blerig, adj.

Bald

Entry preview:

Bald Bleri pittel scoricarius, Wrt. Voc. i. 30, 6. Blerea pyttel soricarius, 63, 8 (cf. bald as an epithet of birds, v. E. D. S. Bird-names). On Ælfstánes ðys blerian gewitnesse, Cht. Th. 174, 7

Linked entry: blere

dysig-nes

Entry preview:

Eálá on hú micelre dysignesse men nú sindon O dura mens hominum et cor semper inhumanum, Ors. 3, 9; S. 136, 17. Swá hwæt swá wé þurh hwylce dysignesse gedón habban, Hml. A. 143, 137. Add

eáþ-begeáte

(adj.)
Grammar
eáþ-begeáte, (? cf.
Entry preview:

Icel. auð-gætt), -begete; adj. Easy to get Gyf þý æfteran dæg sunne scýneþ, þonne byð on Ængelcynne gold eáðbegeáte, Lch. iii. 166, 1. Þás wýrta sindon betste tó þon and eáðbegeátra[n], ii. 226, 25

fær-sceat

(n.)
Grammar
fær-sceat, fær-sceatt, es; m.

fare

Entry preview:

Passage-money, fare " Ástígað on þis scip tó ús, and sellað ús eówerne færsceat (fer- (fér- ?), Bl. H. 233, 13)." Hé him andswarode : " Nabbað wé færsceat (fer-, Bl. H. 233, 15), St. A. 6, 22, 24

Linked entries: fær-riht fer-sceat

folde

Entry preview:

Hál wes þu, folde, fira módor, Lch. i. 404, 2. Se líchama in þǽre cealdan foldan (eorðan, moldan, v. ll.) gebrosnað, Wlfst. 187, 12. Wæs Waldendes lof áfylled on foldan, Chr. 975; P. 120, 14. Add

fót-setla

(n.)
Grammar
fót-setla, an; m.
Entry preview:

One who sits on a footstool(?), an inferior member of a company Gif cniht binnan stig sitte, gylde ánne syster huniges: and gif hwá fótsetlan haebbe, do ꝥ ylce, Cht. Th. 612, 34. Cf. fót; I. ¶

ge-myndig

(n.)
Grammar
ge-myndig, es; n.
Entry preview:

Memory of a person v. ge-mynd; IV a Ic wil-node . . . æfter mínum lífe þám monnum tó lǽfanne þe æfter mé wǽren mín gemyndig (gemynd, v. l. ) on gódum weorcum, Bt. 17; F. 60, 16

ge-rósod

Entry preview:

Substitute: flavoured with rose-leaves Dó hwón gerósodes eles tó, Lch. ii. 40, 4. Mucgwyrte seáw wiþ gerósodne ele gemenged, 68, 10. rose-scented On gerósedne brǽí in rosatum odorem, An. Ox. 3278. Gerósodne, 2, 185

fúlian

(v.)
Entry preview:

Sealf wiþ þon ꝥ dolh ne fúlige . . . ceów þá rinde on ꝥ dolh, ne fúlaþ hit, Lch. ii. 96, 16, 9. Fúliendum fexe squalente capillatura, An. Ox. 1213. Fúligendum limum putrescentibus membris, Scint. 45, 7. Add

full-berstan

(v.)
Entry preview:

to be shattered On þyssum þrým stapelum sceall ǽlc cynestól standan . . . and áwácie heora ǽnig, sóna se stól scylfð; anð fulberste heora ǽnig, þonne hrýsð se seól nyðer, Ll. Th. ii. 308, 1: Wlfst. 267, 18

háligdóm-hús

(n.)
Grammar
háligdóm-hús, es; n.
Entry preview:

A place where holy things are kept, a sacrarium Beón út ágáne diácon and pistelrǽdere of (on, MS. ) hálig*-*dómhúse mid líchaman Drihtnes egrediantur diaconus ac subdiaconus de sacrario cum corpore Domini, Angl. xiii, 422, 818

hǽle

(adj.)
Grammar
hǽle, ; adj.
Entry preview:

Hale, sound, whole, safe Sýne hǽle pupillam incolumem, Hpt. Gl. 487, 69. Þá woldan hié on ecnesse hǽle and trume wið deófla níþum and helle wíturn, and deáþ geþrowodan for Godes naman, Bl. H. 171, 30

hege-steall

(n.)
Grammar
hege-steall, es; m.
Entry preview:

The site of a hedge (?), a place with a hedge (?) (cf. Haystall a small portion of wood on the outskirts of a large wood (in Herefordshire), Halliw. Dict.) Æfter ðám hegestealle, C. D. iii. 391, 10

hýdan

Entry preview:

Ongunnun sume efnegespita on hine and hýdde onsióne his ( uelare faciem eius ). Mk. R. 14, 65. Ðá wǽron hié þý swýðor áfyrhte and hié fæstor hýddan tanto magis cunctis propter timorem abditis, Nar. 10, 26. Add