Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-weorþian

(v.)
Grammar
be-weorþian, pp. od

To dignifygraceadorn

Entry preview:

To dignify, grace, adorn Helme beweorðod, Dóm. L. 118

Linked entry: weorþian

be-wépan

Grammar
be-wépan, bewopen

woe-begone

Entry preview:

Swá man bewépð deádne, Hml. A. 77. 124 Rachel beweóp hire cildra, Hml. Th. i. 84, 26. Hé beweóp ungemet*-*godra manna líf, 604, 27. þæt se Hǽlend beweópe ðǽre ceastre tó-worpennysse, 402, 6. Synna bewépan, ii. 602, 22. disfigured by weeping, woe-begone

be-werian

(v.)

prohibitforbidto protectdefend

Entry preview:

Add: with idea of hindering, restraint Bewerede coercuit, Wrt. Voc. ii. 23, 60. to keep something from a person, prohibit, forbid, with acc. Bewerede arcebat (introitum), Wrt. Voc. 81, 22. Mé Godes wracu þá duru bewerede, Hml. S. 23 b, 417. Se Hálga

be-werung

Defenceprotection

Entry preview:

Defence, protection Freónd getreówe bewerung (protectio) strang, Scint. 194, 11 : manitio, 35, 20. For mynstres bewerunge (defensione), Angl. xiii. 373, 114. Under rihtum dóme and bewerunge sub jurisdictione atgue tuitions, C. D.B. i. 155, 20. Wǽpnu

be-willan

(v.)
Grammar
be-willan, -wellan ; p. de
Entry preview:

To roll about, mix with ingredients Be-welledne (-weledne, v. l.) hláf and mid áttre gemengedne infectum veneno panem, Gr. D. 118, 6. Confectos, i. compositos, mixtos vel be-welde, Wrt. Voc. ii. 133, 22

Linked entry: be-wilwan

be-wimman

Entry preview:

Dele

be-windan

girdleencirclesurround

Entry preview:

Add: to wrap an object in or with something Heó bewand þá hand on godwebbe, Shrn. 59, 35. Hé hine biwand in líne turn involvit sindone. Mk. R. 15, 46. Biuundun (ligauerunt) mid hræglum, Jn. L. 19, 40. Bewindan (involvant) hi þæs cildes hand on weofodsceate

be-witan

watch over

Entry preview:

Add: in a general sense, to take charge of, watch over Wén is ꝥ hé wille bewitan á his menn ge on lífe ge on deá ðe, Hml. S. 17, 187. of official or professional action, to have charge or direction of, persons Se mágister þe þá cild bewát the schoolmaster

Linked entry: be-witian

be-wlátian

(v.)
Entry preview:

Hé bewlátode ofor ealle respexit super omnes, Ps. L. 32, 14. Add

be-wrítan

Entry preview:

To score round Bewrít þú hý (the mandragora) wel hraþe mid íserne, þý lǽs heó þé ætfleó . . . þú hý bewrít mid íserne, and swá þú scealt onbútan hý delfan swá ðú hyre mid þám íserne ná æthríne make a score in the ground round it at once with iron, lest

be-wrixlan

(v.)

to changeto exchange

Entry preview:

Grammar be-wrixlan, be-wrixlian. to change Hé bewrixlede þǽre stówe eard*-*unge habitationem mutavit loci. Gr. D. 119, 21. to exchange þú ús bebohtest and bewrixledest vendidisti populum tuum sine pretio, Ps. Th. 43, 14

be-wyrcan

surround

Entry preview:

After wool (1. 6) add: cf. non sum setigero lanarum vellere facta (Aldhelm), dele: Hé . . . Jos. 2, 1, and add: to build round, surround Hé þone oxan beworhte mid wuda. Hml. S. 18, 124. Hí bronda láfe wealle beworhton, B. 3162. Lǽmen fæt biwyrcan wudubeámum

be-wyrded

(adj.; part.)
Grammar
be-wyrded, defatu. l. be wyrde

de fatu

Entry preview:

de fatu, Wrt. Voc. ii. 27, 60

be-pǽcung

Deception

Entry preview:

Deception Bepǽcunge factione, i. falsitate, An. Ox. 2898 : lenocinio, 4015. Gehíwedre bepǽcung(r)e dis*-*simulato negotio, 4838. Substitute;

be-rǽdan

(v.)

to dispossessbetray

Entry preview:

Add:: Grammar be-rǽdan, pp. -rǽden (and-rǽd). to dispossess, deprive of power, betray, with acc. of person Twégen his búrþéna woldon berǽdan swíðe unrihtlíce heora cynehláford duo eunuchi volue*-*runt insurgere in regem, Hml. A. 95, III. Acitofel wolde

be-rafan

Grammar
be-rafan, l. be-rebban (related to rapere as hebban to capere).

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

be-reáfere

(n.)
Grammar
be-reáfere, es; m.

A plundererpillager

Entry preview:

A plunderer, pillager Bereáfre captator, i. raptator, An. Ox. 46, 36

Linked entry: reáfere

be-reáfian

(v.)

alone

Entry preview:

Add Bereáfað populatur, An. Ox. 139. Bereafiað moliuntur fraudes, Kent. Gl. 3. Bereáuedon abegerant, An. Ox. 7, 263. Bereáfian grassari, 5343. Bereáfed fraudaretur, 1583. with acc. of person (or thing) despoiled, alone Hé bereáfode hine sylfne se expolians

be-smirwan

(v.)

to besmear

Entry preview:

to besmear, rub with ointment, &c. Besmyra eall ꝥ scínende mid hunigteáre, Lch. iii. 292, 10. ꝥ se lǽce mihte hine be-smyrwian (v. be-bíwan), Gr. D. 318, 3. Bismiride (-æ, -a) interlitam, Txts. 71, 1095. Besmyred, Wrt. Voc. ii. 45, 51

Linked entry: be-smyred

be-smítan

Entry preview:

Add: in a physical sense Se salt bismiten (-smitten, L.) bid, Lk. R. 14, 34. moral þæt ic ne sié besmiten ne violer, Wrt. Voc. ii. 61, 63. of the action of a person Ic mín fǽmnhád besmát, Hml. S. 23b, 328. þúwoldest þone besmítan þe þú nánwiht yfles