Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wær-geápnis

(n.)
Grammar
wær-geápnis, (Wrt. Voc. ii. 125, 1).

wǽr-leás

(adj.)
Grammar
wǽr-leás, adj.

Faithless, false

Entry preview:

Faithless, false Wǽrleás mon . . . and ungetreów, Exon. Th. 343, 24; Gn. Ex. 162. Se feónd, wræcca wǽrleás, 263, 17; Jul. 351: 267, 26; Jul. 421. Wǽrleás werod ( the fallen angels ), Cd. Th. 5, 5; Gen. 67. Wǽrleásra weorud ( the wicked at the day of

wær-lot

(n.)
Grammar
wær-lot, es; n.

Craft, cunning

Entry preview:

Craft, cunning Wærlotes astus, Wrt. Voc. ii. 9, 33

Linked entry: lot

wær-sagol

(adj.)
Grammar
wær-sagol, adj.

Cautious in speech, careful of what one says

Entry preview:

Cautious in speech, careful of what one says Se ðe wǽre leássagol, weorðe se sóðsagol; se ðe wǽre bæcslitol, weorðe se wærsagol; se ðe wǽre stuntwyrde, weorðe se wíswyrde, Wulfst. 72, 17

wær-genga

Similar entry: wer-genga

wág-hrægel

(n.)
Grammar
wág-hrægel, es; n.

A wall-covering, a curtain, veil (of the temple)

Entry preview:

A wall-covering, a curtain, veil (of the temple) Wághrægl (-hrǽl, Rush.) temples velum templi, Mk. Skt. Lind. 15, 38, Wághrǽl(-hrægl, Rush.),Lk. Skt. Lind. 23, 45. Wághruhel, Mt. Kmbl. Lind. 27, 51. Bitwih wághrǽle (wǽghrægle, Rush.),Lk. Skt. Lind. 11

wág-þiling

(n.)
Grammar
wág-þiling, e; f.

Wall-planking, wainscoting

Entry preview:

Wall-planking, wainscoting Wáhþyling tabulatorium, Wrt. Voc. i. 38, 15

wax-georn

Similar entry: weax-georn

weá-cwánian

(v.)
Grammar
weá-cwánian, p. ode

To lament, wail

Entry preview:

To lament, wail Deófla weácwánedon mán and moiður. Cd. Th. 284, 12; Sat. 320

Linked entry: cwánian

weá-mét

(n.)
Grammar
weá-mét, weá-métt, e: -méttu(-o); indecl. f.

Anger, wrath, passion, irascibility

Entry preview:

Anger, wrath, passion, irascibility Se feórða heáfodleahter is weámét, Homl. Th. ii. 218, 21. Se feórða leahtor is weámét, ðæt se man náge his módes geweald, ac búton ǽlcere foresceáwnnge his yrsunge gefremaþ, 220, 12. Wé sceolon ofer*-*winnan weámétte

weá-þearf

(n.)
Grammar
weá-þearf, e; f.

Grievous need

Entry preview:

Grievous need Ic mé féran gewát folgað sécan, wineleás wræcca, for mínre weáþearfe, Exon. Th. 442, 10; Kl. 10

web-geródes

tala

Entry preview:

glosses tala, Wrt. Voc. ii. 122, 9

Linked entry: web-geréþru

web-geweorc

(n.)
Grammar
web-geweorc, es; n.

Weaving

Entry preview:

Weaving Hió ( the Virgin Mary ) on hyre mægdenháde dyde fela wundra on webgeweorce, Shrn. 127, 16. Heó wolde beón fram ðære þriddan tíde óð ða nigoþan tíd ymbe hyre webb-geweorc, Homl. Ass. 127, 348

web-hóc

(n.)
Grammar
web-hóc, es; m.

Some implement used in weaving, a tenter-hook (?)

Entry preview:

Some implement used in weaving, a tenter-hook (?): Webhóc apidiscus, Wrt. Voc. i. 59, 41: 66, 24: 282, 7: ii. 7, 70

wed-bróðer

(n.)
Grammar
wed-bróðer, m.

One who is pledged to act as a brother to another, a confederate

Entry preview:

One who is pledged to act as a brother to another, a confederate Ða luuede Wulfere hit swíðe for his bróðer luuen Peada, and for his wedbróðeres luueu Oswí, Chr. 656 ; Erl. 30, 1. Cóman bégen ða cyningas tógædre and wurdon feólagan and wedbróðra, and

wed-fæstan

(v.)
Grammar
wed-fæstan, p. te>

To pledge

Entry preview:

To pledge Geuuetfaestae subarrata, Wrt. Voc. ii. 121, 52.] [

weg-farende

(adj.)
Grammar
weg-farende, ; adj. (ptcpl.)

Wayfaring

Entry preview:

Wayfaring Sum wegfarende (-férende, v. l.) man férde wið ðone feld; ðá wearð his hors gesicclod, Homl. Skt. ii. 26, 204. Seó nædre ligeþ on ðam wege, and wyle ða wegfarendan mid hire tóðum slítan, Wulfst. 192, 23

weg-férend

(n.)
Grammar
weg-férend, es; m.

A wayfarer, a traveller

Entry preview:

A wayfarer, a traveller Se nacoda wegférend vacuus viator, Bt. 14, 3; Fox 46, 29. Stunt wegférend stultus viator, Scint. 187, 6. Wíferend viator, Kent. Gl. 137

weg-gelǽte

(n.)
Grammar
weg-gelǽte, an ; f. : -weg-gelǽte, es; n. (v. ge-lǽte)

A place where roads meet

Entry preview:

A place where roads meet Weggelǽte compitalia, Hpt. Gl. 515, 27. Æt ðære wegegelǽton, Cod. Dip. Kmbl. v. 297, 29. Wegelǽton trivium, Wrt. Voc. i. 53, 58. Weggelǽta compita, 37, 45

Linked entry: ge-lǽte

weg-gesíþa

(n.)
Grammar
weg-gesíþa, an; m.

A companion or attendant on the road

Entry preview:

A companion or attendant on the road Wæg*-*gesíðan satellites, Hpt. Gl. 426, 68