Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

on-gitan

(v.)
Grammar
on-gitan, -gietan, -giotan, -geotan ; p. -geat, -get; pl. -geáton, -géton ; pp. -giten, -gieten

To perceiveto perceive, seeto perceive by hearingto perceive, feel (pain, etc. )to feel, be of opinion, judgeto know, hear of, find outto perceive, understandto recognise, know,to take a person or thing to be what it really isto recognise a fact or circumstance,to know (of sexual intercourse)

Entry preview:

Mid ðý ðæt ( the circumstance just related) ongeat Andreas, Blickl. Homl. 245, 32. Hié ðaet ongeáton, ðæt hé leng mid him wunian nolde, 135, 22. the fact given by accus., with infin. Ðæt hié ongíeton mín mægen on ðé wesan, 241, 14. without infin.

milcen

(adj.)
Grammar
milcen, adj.

Of milk

Entry preview:

Of milk Mylcen mete food made of milk, L. M. 1, 67; Lchdm. ii. 142, 14

Linked entry: meolcen

tilian

(v.)
Grammar
tilian, tiligan, tilgan, teolian, tiolian, tielian; p. ode
Entry preview:

Mid his handcræfte hé teolode his and his geférena forðdǽda, Homl. Th. i. 392, 16. Hi wunnon æfter wyrþscipe and tiledon (tiolodon, Cott. MS.) gódes hlisan mid gódum weorcum, Bt. 40, 4; Fox 240, 5.

Linked entries: teolian telge tylian

a-bredan

(v.)
Grammar
a-bredan, he -brit = -brideþ, -bret = -bredeþ; p. -bræd, pl. -brudon; pp. -broden; v. a.

To move quicklyremovedrawwithdrawvibraredestringereeximereretrahere

Entry preview:

Of móde abrit ðæt micle dysig he removes from his mind that great ignorance. Bt. Met. Fox 28, 155; Met. 28, 78. Hond up abræd he raised his hand, Beo. Th. 5144; B. 2575.

Linked entries: a-bræd abret a-broden

burh-loca

(n.)
Grammar
burh-loca, burg-loca, an; m.
Entry preview:

A cily-inclosure, city-barrier or defence, as — a wall, mound or moat; urbis septum, arcis claustrum vel clausura He gelǽdde brýd mid bearnum under burhlocan, in Sǽgor he led his wife with the children within the city-inclosure, into Zoar, Cd. 118; Th

Linked entry: burg-loca

cýpan

(v.)
Grammar
cýpan, cípan; ic cýpe, ðú cýpest, cýpst, he cýpeþ, cýpþ, pl. cýpaþ; p. cýpte, ðú cýptest, pl. cýpton,cíptun

To sell vendere

Entry preview:

Ic cýpe míne þingc ego vendo meas res, 26, 33. Hwǽr cýpst ðú fixas ðine ubi vendis pisces tuos? 23, 21. Ðú sældest vel cýptest folc ðín vendidisti populum tuum, Ps. Spl. T. 43, 14. Sǽde ðám ðe ða culfran cýpton dixit his qui columbas vendebant, Jn.

drygan

(v.)
Grammar
drygan, p. de ; pp. ed

To dry, make dry, rub dry, wipe siccāre, tergĕre, extergĕre

Entry preview:

Cómon twegen seolas of sǽlícum grunde, and hí mid heora flýse his fét drygdon two seals came from the sea-ground, and they dried his feet with their fur, Homl. Th. ii. 138, 12. Hie beóþ oft drygde they are often dried, Past. 11, 4; Hat. MS. 15 a, 19

DRÓF

(adj.)
Grammar
DRÓF, adj.

Draffy; dreggy, dirty, troubled sordĭdus, turbŭlentus, turbĭdus

Entry preview:

Draffy; dreggy, dirty, troubled; sordĭdus, turbŭlentus, turbĭdus Se ðe his bróðor hataþ, he hæfþ unstilnesse, and swýðe dróf [MS. drofi] mód he that hateth his brother has disquietude, and a very troubled mind, Basil admn. 4; Norm. 44, 16.

Linked entries: DRÉFAN dréfre

hreóf-lig

(adj.)
Grammar
hreóf-lig, adj.

Leprous

Entry preview:

Wacode ealle ða niht mid ðam wædlian hreóflian. Homl. Swt. 3, 486. Reóflium menn gelíc like a leper, Homl. Th. ii. 178, 13. Martinus getácnode ǽnne hreóflinne mannan, 512, 5

Linked entries: hreóflia hreóf-líc

liccian

(v.)
Grammar
liccian, p. ode

To lick

Entry preview:

Ða réðan deór heora liþa liccodon mid líðran tungan, Homl. Skt. 4, 407: Lk. Skt. 16, 21. Liccedon linxerunt; liccigan lincxere, Wrt. Voc. ii. 51, 54, 55. His fétlástas licciende. Glostr. Frag. 110, 3

ræge-reósa

(n.)
Grammar
ræge-reósa, an; m. : -reóse (?); f.
Entry preview:

Wið rægereósan, rúdan swá gréne, seóþ on ele and on weaxe, smire mid ðone rægereósan. Eft nim gáte hǽr, sméc under ða bréc wið ðás rægereósan, 146, 1-3. Be ðam nafolan and ðam rægereósan and bæcþearme, 230, 26.

Grendel

(n.)
Grammar
Grendel, gen. Grendles
Entry preview:

[Grendel] reste genam þrítig þegna: gewát to hám mid ðære wælfylle [Grendel] took thirty thanes in their rest: departed to his home with the slaughtered corpses, 249-250; B. 122-125. Grendles módor Grendle's mother, Beo.

ge-menged

(v.)
Grammar
ge-menged, -mencged; part. p.

Mixed, mingled, confusedmixtus, commistus, confusus

Entry preview:

Mixed, mingled, confused; mixtus, commistus, confusus God sende rénscúr mid swefle gemenged God sent a shower of rain mingled with brimstone, Gen. 19, 24. Gemencged mixtus, Ps. Spl. 74, 7. Gemencged hund and wulf commistus canis et lupus, Wrt.

þurh-gán

(v.)

to go over or throughto pass throughpierceto penetratepermeatepervade

Entry preview:

His swurd sceal ðurhgán ðíne sáwle, i. 146, 8. to penetrate, permeate, pervade Seó eorðe byð mid ðam winterlícan cyle þurhgán, Lchdm. iii. 252, 7

þreodung

(n.)
Grammar
þreodung, þridung, e; f.

deliberationhesitation

Entry preview:

Gif hé mid þancmetunge and ðreodunge (ðrydunge, MS.

Linked entries: þridung þrydung

wan-sceaft

(n.)
Grammar
wan-sceaft, e; -sceafte(-a; m.?), an ; f.
Entry preview:

Ic ne wrecan meahte on wigan feore wonnsceaft míne, ac ic ealle þolige, Exon. Th. 499, 16; Rä. 88, 16.

wyrt-drenc

(n.)
Grammar
wyrt-drenc, es; m.
Entry preview:

Mid ondóunge wyrtdrences þurh horn oððe pípan sió wamb biþ tó clǽnsianne, Lchdm. ii. 260, 11. Dó ealle ða wyrta tó wyrtdrence, 22, 17. Æfter ðon sceal man wyrtdrenc sellan, 22, 2. Wyrtdrencas antidota, Wrt. Voc. ii. 2, 4.

Angel-cynn

Entry preview:

Mid wópe Angelcynnes monna, 134, 24. Æðelbryht ǽrest fulluht onféng on Angelcynne, Ll. Th. i. 58, 26.

bí-leofen

Entry preview:

Hé beget him biglyfne mid his weorce, Hml. S. 30, 214. Þá gesettan bíleofene (annonam), R. Ben. 55, 11. Heó bíleofenæ fundon, Hml. A. 85, 121. Add

bísgian

(v.)
Grammar
bísgian, l. bisgian,

to occupyemployto harasstrouble

Entry preview:

Se láreów ðe bodunge underféhð, ne sceal hé hine sylfne mid worulðþingum bysgian (printedbysnian), Hml. Th. ii. 532, 27, to harass, trouble Wildeór ús on þǽre nihte bisgodon, Nar. 15, 4