Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

efen-gemyndig

(adj.)
Grammar
efen-gemyndig, adj.
Entry preview:

Commemorative Ealle þá syndon nú from heora eágum gewitene, and nǽfre efngemyndige hider eft ne cumaþ ( will never come back here to commemorate them ), Bl. H. 101, 1

Linked entry: ge-myndig

fearr-hríþer

(n.)
Grammar
fearr-hríþer, es; n.

A bull

Entry preview:

A bull Sum fearhrýþer (cf. se fear, 6) þæs óþræs ceápes geférscipe oferhogode, Bl. H. 199, 4. Gif him þince ꝥ hé hæbbe ferrhrýðer, Lch. iii. 174, 21

feorh-lást

(n.)
Entry preview:

a step stained by one's life-blood (?) Hé fǽge and geflýmed feorhlástas bær he (Grendel) death-doomed and fleeing dyed the earth with his life-blood, B. 846

for-cúþe

(adv.)
Grammar
for-cúþe, adv.

Infamouslyevillywickedly

Entry preview:

Infamously, evilly, wickedly Wé wyllað nú sæcgan be þám ungesæligum Crístes cwellerum, hú forcúðe hi ðóhton þá ðá hí feoh sealdon eallum þám weardmannum, Hml. A. 78, 150

gelde

Grammar
gelde, Substitute: Geld (v. N. E. D. s. v.), barren, unproductive
Entry preview:

berende bið oððe gelde oððe áfyldum, 394, 26

ge-neahhie

Entry preview:

Take here ge-nehige (l. ge-nehge) in Dict. and add Sceolon wé nú gemunan úre nýdþearfe, and genehge þencean emb úre sáula þearfe, Bl. H. 101, 32

háten

(adj.)
Entry preview:

Perhaps for hátene in the passage should be read háte (cf. for case mid glówende ísene, Lch. ii. 216, 1), or hátum ; in either the termination of ísene (?)

on-hyreness

Entry preview:

Wilt þú ꝥ þú hwæthugu in Nonnoses weorce oncnáwe eác be Heliseus onhyrenesse ? visne aliquid in operatione Nonnosi de imitatione quoque Blisaei cognoscere ?, Gr. D. 50, 5. Add

on-tygness

(n.)
Entry preview:

the state of a person in respect to the frequency of the charges brought against him Be cirlisces monnes ontygnesse at ðiéfðe, Ll. Lbmn. 22, 23. v. §37

rówett

Entry preview:

Wé ne mid segle ne mid rówette (róunesse, v. l. ) ówiht fremian mihton, Bd. 5, 1; Sch. 551, 16

súþanwestan-wind

Entry preview:

Ðonne smylte bláweþ súþanwestanwind, þonne weaxaþ feldes blósman cum nemus flatus Zephyri tepentis vernis inrubuit rosis, Bt. 9; F. 26, 17. Add

swilc-hwega

(adj.; pronoun.)
Entry preview:

some Þá geseah hé þǽr swilchwugu treów licgende and ꝥ lytel he saw lying there some bit of wood or other and that little, Hml. S. 236, 766

winter-wille

(n.)
Grammar
winter-wille, an; f.
Entry preview:

A spring that can be used in winter (?) Of ðǽm stáne, ðæt on winterwellan; of ðǽre wellan, ðæt on þeófdene, C. D. iii. 394, 7. Cf. winter-burna

sǽ-hete

(n.)
Grammar
sǽ-hete, (or sǽ hete), es; m.

Raging of the sea

Entry preview:

Ca.) campodan cum vento pelagoque certantes, Bd. 5, 1; S. 613, 27

bricg

(n.)
Grammar
bricg, e; f.

A bridgepons

Entry preview:

A bridge; pons He hét ða ofermetan bricge mid stáne gewyrcan he ordered a very large bridge to be built with stone, Ors. 2, 5; Bos. 48, II

Linked entries: Cwat-brycg brig Brycg

orne

(adj.)
Grammar
orne, adj.

Unhealthy, harmful

Entry preview:

Unhealthy, harmful Mid Godes fultume ne wyrð him nán orne with God's help no harm will be done him. Lchdm. iii. 16, 5. Wið ornum útgange, 70, 25

Linked entry: orenum

ge-þeódrǽden

(n.)
Grammar
ge-þeódrǽden, e; f.

Fellowshipsociety

Entry preview:

Fellowship, society Ðonne biþ ðé sélre ðæt ðú heora geþeódrǽdene forbuge then it will be better for thee that thou avoid their society, Homl. Th. i. 516, 17

ge-þrístian

(v.)
Grammar
ge-þrístian, p. ode, ade; pp. od, ad [þríst, þríste bold]

To darepresumeaudērepræsūmĕre

Entry preview:

Forðam he geþrístade quod se præsumpsisset, Bd. 1, 7; S. 477, 15

Linked entry: -þrístian

ge-þruen

(v.; part.)
Grammar
ge-þruen, [ = ge-þuren]; part. p.

Pressed togethercompact

Entry preview:

Pressed together, compact Eorþe is hefigre óðrum gesceaftum þicre geþruen earth is heavier than the other elements, more closely compact, Bt. Met. Fox 20, 267; Met. 20, 134

ge-timbernes

(n.)
Grammar
ge-timbernes, -ness, e; f.

A buildingedificationædĭfĭcātio

Entry preview:

A building, edification; ædĭfĭcātio To gemynde and to getimbernesse ðara æfterfyligendra ad mĕmŏriam ædĭfĭcātiōnemque sĕquentium, Bd. 4, 7; S. 574, 25. Gitimbernise ædificatio, Rtl. 82, 36: 83, 13

Linked entry: timberness