HÉR
HERE ⬩ in this world ⬩ at this time
Entry preview:
Gr. 38; Som. 40, 1. Ðá ic hér ǽrest com when I first came here, Cd. 129; Th. 164, 8; Gen. 2711. Hér gehýrþ Drihten ða ðe hine biddaþ and him sylleþ heora synna forgyfnesse.
hwearftlian
To turn round ⬩ roll round ⬩ revolve ⬩ move about ⬩ rove
Entry preview:
and round in errors and takes no firm step in the way of God, 514, 21.
Linked entry: hwyrftlian
midlen
The middle ⬩ midst ⬩ centre
Entry preview:
Se Hǽlend gesette ǽnne lytling on hyra midlen, 18, 2. Ðá férde hé þurh hyra midlen, Lk. Skt. 4, 30
Linked entry: medlen
nest
provisions ⬩ victuals ⬩ provisions served out at fixed times ⬩ rations
Entry preview:
Skt. 3, 14
óþ-bregdan
Entry preview:
Ors. 3, II; Swt. 148, 21. Hæbbe hé Godes unmiltse, se ðe ðis áwende and ðere stówe óþbréde, Cod. Dip. Kmbl. ii. 4, 3.
ge-bígan
To bow ⬩ bend ⬩ turn ⬩ inflect or decline a part of speech ⬩ twist ⬩ bow down ⬩ humble ⬩ bring under ⬩ subdue ⬩ crush ⬩ flectĕre ⬩ inflectĕre ⬩ declīnāre ⬩ humiliāre
Entry preview:
Gr. 7; Som. 6, 2: 14; Som. 16, 56: Exon. 24 a; Th. 69, 26; Cri. 1126: Ors. 3, 9; Bos. 64, 15: Ælfc. T. 30, 5: Ps. Th. 106, 15
Linked entries: -bígan ge-beágian ge-bégan
stelan
Entry preview:
Skt. 10, 10. Gif frigman cyninge stele, L. Ethb. 4; Th. i. 4, 3
Linked entry: a-stælan
þyrne
A thorn-bush
Entry preview:
On ða þyrnan westewarde ðǽr se mycla þorn stód, Cod. Dip. Kmbl. iii. 404, 12. On ða rúgan þyrnan; of ðære þyrnan on ða brémbelþyrnan, 419, 12. On gáte þyrnan; of ðære þyrnan on blace þyrnan, vi. 2, 5. On ða blacan þyrnan; of ðære þyrnan, 220, 20.
ymb-standan
Entry preview:
Skt. Rush. 11, 42. Eall seó gesomnung bróþra and sweostra on twá halfe singende ymbstódon ( circumstaret ), Bd. 4, 19; S. 589, 9. ¶ pres. part. used substantively :-- Hé sceal grétan his ymbstandendan, and hig him sceolon andswarian, L. E.
wune-ness
a dwelling ⬩ habitation ⬩ continuance ⬩ perseverance
Entry preview:
Ðá sealde se cyning him wununesse and stówe (mansionem) in Cantwarabyrig, 1, 25; S. 487, 18. Hé him sylfum wununesse and wíc geceás ipse locum mansionis elegit, 4, 26; S. 602, 38. Wit oferférdon ðás wununesse (has mansiones) ðara eádigra gásta....
Linked entry: wununess
ceówan
Entry preview:
S. 25, 80. ꝥ se e Swylce hí heora mete ceówan, Hml. S. 25, 49. Meng pipor wiþ hwítcwudu, sele tó ceówanne, Lch. ii. 24, 9. Add
céne
Entry preview:
Swíþe yfel mon ealra þeáwa, búton ꝥ hé wæs céne and oft feaht ánwíg, Ors. 6, 14; S. 268, 27. Sum céne heretoga mid ormǽtre fyrde, Hml. S. 25, 431. Se céna Iudas, 424. Cwæð Moyses tó þám cénan Iosue, 13, 6. Hé ðrowode mid cénum móde tintregu, Hml.
eóred-mann
Entry preview:
Áfýred olbenda dromidus, se eórodmon (orit-) dromidarius, Txts. 57, 708. Eóredmen Cerethei, foreirnerum Feletei (Pelethi, Ald.), Wrt. Voc. ii. 76, 51. Eóredrnen, rǽdehere Cerethi, 15, 76. (In the gloss to the same passage in An.
firdian
march
Entry preview:
Ðá wearð se cyning swá gram ꝥ hé wolde eft in fyrdian, and þone eard fordón, 948; P. 112, 3a. of troops Wǽron on þǽre fyrde fela crístene menn . . . for þan þe hí sceoldon fyrdrian (fyrdian?) swá swá eall folc dyde, Hml. S. 28, ii.
for-scyldigian
to condemn
Entry preview:
S. 37, 113. Sume weorðað swicole ... forscyldgode (-scildeg-, v. l.) on synnan, Wlfst. 82, 3. to condemn, Similar entries v. scyldig; V. Se sceaða þe forscylgod (-scyldgod, -scyldegod, v. ll.) hangode mid þám Hǽlende, Hml. S. 19, 164.
ge-lífed
Entry preview:
., cf. ge-lífan; 1 a β Sume sǽdon ꝥ hí wǽran on Críste gelýfede, Hml. S. 2, 303
ge-mynegian
Entry preview:
I. 7; Sch. 19, 14, Se gemyngoda pápa papa memoratus, 5, 7 ; Sch. 584, 9. to remind of a duty, admonish Wé synd gemynegode (-myngode, v. l.) þurh ðysses dæges wurðmynt . . . eów nú tó secgenne sum ðing be hyre. Hml. A. 24, l.
ge-sóþian
Entry preview:
Icel. sanna á einum :-- Gif se Englisca beclypað Frenciscne mid útlagan þingan, and wille hit on him gesóþian (super eum inveritare ), Ll. Th. i. 489, 23.
ge-beór
Entry preview:
S. 26, 225. Drihten mid sélran wíne þá gebeóras gegladode, Hml. Th. ii. 54, 30
ge-wlitegian
Entry preview:
Voc. ii. 151, 14. physical, to give (beautiful) form to Ðá gesceafta hé þwáraþ and gewlitegaþ, hwílum eft unwlitegaþ and on óþrum híwe gebrengþ elementa in se invicem temperat, et alterna commutatione transformat, Bt. 39, 8; F. 224, 9. to decorate, ornament