Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

treów-wæstm

(n.)

fruit of a tree

Entry preview:

fruit of a tree Treówwæstmas wurdon ðære nihte þurh forste swíðe fornumene, Chr. 1110; Þurh wæstma forweorþenesse, ǽgðer ge on corne and eác on eallon treówwæstman, 1103; Erl. 239, 3

Þór

(n.)
Grammar
Þór, the Scandinavian form of a name which in English is Þunor (-er),
Entry preview:

one of the gods, Thor Nú secgaþ sume ða Denisce men on heora gedwylde, ðæt se Iouis wǽre, ðe hý þór hátaþ, Mercuries sunu, ðe hí Óðon namiaþ; ac hí nabbaþ ná riht: for ðan ðe wé rǽdaþ on bócum, ge on hǽþenum ge on cristenun, ðæt se hetula Iouis tó sóðan

Linked entry: þunor

un-gewidre

(n.)
Grammar
un-gewidre, un-gewidere, es; n.

Bad weatherstormtempest

Entry preview:

Bad weather, storm, tempest Hit biþ wiþ ǽghwylc ungewidro gescylded, ðæt ðǽr nǽfre nǽnig dǽl regnes ne ungewidres in cuman ne mæg, Blickl. Homl. 125, 31-3. Gif ðé þince ðæt ðú óþerne máran lǽcedóm dón ne durre for ungewiderum, Lchdm. ii. 254, 2. Is ðeós

blód

Entry preview:

Deád blód cruor, Wrt. Voc. ii. 16, 57. Heó sǽde ꝥ hire blód forlǽten wǽre on earme, Bd. 5, 3; Sch. 563, 2. Swíðe unwíslíce gé dydon, þæt gé sceoldon on feówernihtne mónan blód lǽtan, Sch. 564, 6: Lch. iii. 184, 11. Ǽr him mon blód lǽte, þám þe fela blódes

spédan

(v.)
Grammar
spédan, p. de

To speedhave successsucceed in doing somethingaccelerare

Entry preview:

To speed, have success, succeed in doing something Eów betere is ðæt gé ðisne gárrǽs mid gafole forgyldon ... ne þurfe wé ús spillan gif gé spédaþ tó dam (cf. Gif hé ne geþeó búton tó healfre híde if he succeeds in obtaining no more than a half hide,

Linked entry: fór-spédian

Englisc

(n.)

(the) Englishthe English language

Entry preview:

Add: adjectival Þǽr ádranc mycel Ænglisces folces, Chr. 1016; P. 151, 18. On Engliscre sprǽce, H. R. 105, 10. In Englisc gereorde (on Englisce reorde, v. l.) in lingua Anglorum, Bd. 4, 24; Sch. 481, 12. Ær wǽrun Rómánisce biscepas, siþþan wǽrun Englisce

un-æþele

(adj.)
Grammar
un-æþele, adj.

not nobleignoblemeaninfamous

Entry preview:

of persons, not noble, as regards birth Geðence hé simle, sié suá æðele suá unæðele, Past. 14; Swt. 85, 15. Hwí ofermódige gé ofer óþre men for eówrum gebyrdum, nú gé nánne ne magon métan unæþelne, ac ealle sint emnæðele, gif gé willaþ ðone fruman sceaft

a-hrínan

(v.)
Grammar
a-hrínan, -hrýnan; p. -hrán, pl. -hrinon; pp. -hrinen

To touchtangere

Entry preview:

To touch; tangere Ge ne ahrínaþ ða seámas. mid eówrum ánum fingre uno digito vestro non tangitis sarcinas, Lk. Bos. 11, 46. Ahrýn múntas tange montes, Ps. Spl. 143, 6

Linked entry: a-hrýnan

Englisc-man

(n.)
Grammar
Englisc-man, -mon, es; m.

An Englishman Anglĭcānus

Entry preview:

An Englishman; Anglĭcānus Ic wille ðæt gé fédaþ ealle wæga án earm Engliscmon I will that ye entirely feed one poor Englishman, L. Ath. i. prm; Th. i. 198, 5

ymb-scrýdan

(v.)
Grammar
ymb-scrýdan, p. de
Entry preview:

To clothe Ymbscrýdaþ eów mid Godes wǽpnunge induite vos armaturam Dei (Eph. 6, 11), Homl. Th. ii. 218, 2. Mid hwam gé sýn ymbscrýdde quid induamini Mt. Kmbl. 6, 25

gewrit-rǽden

(n.)
Grammar
gewrit-rǽden, <b>, gewrit-rǽdenn,</b> e; f.
Entry preview:

An agreement made in writing, a charter conveying property (? cf. ge-wrítan) Cyrographum, i. conscriptio hominis vel manualis scriptio gewritrǽden vel ágnung, Wrt. Voc. ii. 137, 69. Cf. gecwid-rǽden

rihtwísian

(v.)
Grammar
rihtwísian, p. ode

To justify

Entry preview:

To justify Gé rihtwísiaþ eów ætforan mannum and God cann eówere heortan vos justificatis vos coram hominibus, Deus autem novit corda vestra (Lk.16, 15) Homl. Th. ii. 404, 15

wirp

(n.)
Grammar
wirp, e; f.

A change for the betterrecoveryimprovement

Entry preview:

A change for the better, recovery from sickness, improvement in circumstances Hé tilaþ ðæs gewundedan werpe ðe hé bewitan sceal vulnerati sui, cui medicamentum adhibet, vitam servat Past. 62; Swt. 457, 16. Lege on lǽcedómas ða ðe út teón ða yfelan wǽtan

ǽrur

(adv.)
Grammar
ǽrur, adv.

Beforeantea

Entry preview:

Before; antea Swá he him ǽrur, hér on ðyssum lífe, ge-earnaþ as he for himself before, here in this life, earneth. Rood Kmbl. 214; Kr. 108: Ps. Th. 115, 3

gár-rǽs

(n.)
Grammar
gár-rǽs, es; m.

A rush of spearsbattlewarwarfarehastārum impĕtusprœlium

Entry preview:

A rush of spears, battle, war, warfare; hastārum impĕtus, prœlium Ðæt gé ðisne gárrǽs mid gafole forgyldon that ye buy off this warfare with tribute, Byrht. Th. 132, 46; By. 32

lyðer-

(adj.; prefix)
Grammar
lyðer-, luðer- full; adj.

Baseviledissolutedepraved

Entry preview:

Base, vile, dissolute, depraved Leófan men ne beón gé náðor ne leáse ne luðer- [lyðer- MS. B] fulle, ne fúle ne fracode, ne on ǽnige wísan tó lehterfulle, Wulfst.40, 5

Linked entries: luðer- hlyþran

un-árlíce

(adv.)
Grammar
un-árlíce, adv.

disgracefullyshamefullymercilesslycruelly

Entry preview:

disgracefully, shamefully Mé þeówmennen drehte dǽdum and wordum unárlíce, Cd. Th. 135, 29; Gen. 2250. mercilessly, cruelly Nǽfre gé mid blóde beódgereordu unárlíce eówre þicgeaþ, Cd. Th. 91, 28; Gen. 1519

Linked entry: ár-líce

hreów

Grammar
hreów, sorrow.
Entry preview:

Hé in hreówe teárum ( lacrimis paenitentiae ) Drihtne þeówode, Bd. 4, 25; Sch. 496, 13. Hæbben wé góde hreówe úra synna, Verc. Först. 95, 15. v. ge-hreów, and next word. Add

næftig

(adj.)
Grammar
næftig, adj.
Entry preview:

Poor, indigent Ná berýp ðú þeów wísne, ne þú næftigne ( inopem ) forlǽt hyne, Scint. 190, 1. N[æ]fti[ge] inopes An. Ox. 56, 227. N[æ]f[tige] egenos 231

torn-wracu

(n.)
Grammar
torn-wracu, e; f.

Grievous revenge

Entry preview:

Grievous revenge Gé hér áteóþ in ða tornwræce (the destruction with which the evil spirits threatened Guthlac if he remained in his hermitage) sigeleásne síð, Exon. Th. 120, 16; Gú. 272