Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hwider

(adv.)
Grammar
hwider, adv.

Whither

Entry preview:

Ðú nást hwanon cymþ ne hwyder gǽþ non scis unde veniat et quo vadat, 3, 8: 12, 35

Linked entries: hwæder hwyder

mǽd-mǽwect

(n.)

the mowing of a meadow

Entry preview:

the mowing of a meadow Eác sceal hwíltídum geara beón on manegum weorcum tó hláfordes willan tóeácan . . . mǽdmǽwecte also he shall at times be ready for labour of many kinds at his lord's pleasure, besides . . . mowing his meadows, L. R.

Linked entry: mǽwect

mǽg-gemót

(n.)
Grammar
mǽg-gemót, es; n.

A meeting of kinsmen

Entry preview:

A meeting of kinsmen bebeád ofer ealne middangeard ðæt ǽlc mǽgþ tógædere cóme, ðæt ǽlc man ðý gearor wiste hwǽr gesibbe hæfde.

ofer-sceáwian

(v.)
Entry preview:

to overlook, superintend Preóstum gedafenaþ, ðæt hí heora biscope beón eádmódlíce underþeódde, and hí ofersceáwige, and heora wísan begíme, swá swá his nama swégeþ: his nama is gecweden episcopus, and ofersceáwigend on Englisc, ðæt ofersceáwige

on-drǽding

(n.)
Grammar
on-drǽding, e; f.
Entry preview:

sume hwíle wénde ðæt hine mon gefón sceolde, and for ðære ondrǽdinge ðæs ðe swíðor on ðæt weorod þrong, 5, 12; Swt. 244, 12

scip-ryne

(n.)
Grammar
scip-ryne, es; m.
Entry preview:

A course or channel for ships lét delfon án mycel gedelf and wolde ðæt scipryne sceolde ðǽrinne licgean eall swá hig dydon on Sandwíc he had a great trench dug and intended that in it ships could run, just as they did at Sandwich, Chart.

síclian

(v.)
Grammar
síclian, sícelian; p. ode
Entry preview:

To sicken, be or fall sick Lange síclaþ diu egrotat, Lchdm. iii. 151, 8. Sícclaþ (síclaþ, MS. T.), 13. [Ðá wæs Leófríc c Þat ilce ðæi þat Martin abbot of Burch sculde þider faren, þa sǽclede & ward déd .iv. no.

trumian

(v.)
Grammar
trumian, p. ode
Entry preview:

Hine gestód sumu untrymnis . . . sóna swá trumian ( convalescere ) ongan, 4, 1; S. 564, 46

þeów-boren

(adj.)
Grammar
þeów-boren, adj.
Entry preview:

Slave-born, born of parents in slavery Ne sceal (the abbot) ðone æþelborenan settan beforan ðane þeówborenan, gif se þeówborena ǽr on ðæm mynstre wæs, bútan for hwylcum gesceáde hit dó non preponatur ingenuus ex servitio convertenti nisi forte

be-hogian

(v.)
Entry preview:

Substitute: to take care of, attend to, be solicitous about behogode þá tíde þæs nihtlican gebedes, Gr. D. 170, 28. Ðá ðe his líc behogodon qui funus ejus curaverant, 297, 17. Ealdor þe georne behogige (curiose intendat) hwæþer God geséce, R.

dréfan

Entry preview:

sceal dréfan dimne and deópne hellewítes grund he shall be plunged into hell's dim and deep abyss, Wlfst. 48, 2: Ll. Th. ii. 320, 5. Dréfende turbulentus, R. Ben. I. 61, 6: R. Ben. 120, 12. Dréfende turbida (aequora turgida, Ald.), Wrt.

fǽr-haga

Entry preview:

Calamity that compasses about Wæs se báncofa ádle onǽled . . . leomu hefegedon sárum gesóhte . . . his módsefan wið þám fǽrhagan fæste trymede the body was inflamed with disease . . . the limbs grew heavy attacked by pains . . . he fortified his mind

ge-rípian

(v.)
Entry preview:

Add: of vegetables, to get ripe: — him bringan bere tó sǽde . . . Hit weóx . . . and wel gerípode, Hml. Th. ii. 144, 13. of non-material objects to get mature Se mynstres hordere si . . . wis, on gerípedum þeáwum (maturis moribus), R.

ge-wearmian

(v.)
Entry preview:

Nǽfre his þá wǽtan hrægl and þá cealdan ásettan wolde oððæt hí of his seolfes líchaman gewearmedon ( calefierent ) and ádrúgedon, Bd. 5, 12; Sch. 633, 6. Tó þæs eald ꝥ ne mihte gewearmigan búton æt fýre, Nar. 18, 15. Add

heonane

Entry preview:

Ne mót hionane lǽdan of þisse worulde wuhte þon máre hordgestreóna þonne hider bróhte, Met. 1. 4, 9. from existence Gedwínað heonone þysse worulde gefeán (hujus cessabunt gaudia saecli) . . . wrǽnnes eác gewíteð heonone, Dom. L. 231-235

lencten-tíma

(n.)
Grammar
lencten-tíma, an ; m.
Entry preview:

Ox. 3837. the season of Lent Lǽsse pleoh bið þám Crístenan men þæt flǽsces brúce on Lenctentíman, þonne wífes brúce, Hml, Th. ii. 608, 18

mis-tucian

(v.)
Grammar
mis-tucian, l. mis-túcian,
Entry preview:

and add beót Liberlinum on ꝥ heáfod and on þá ansýne, oð ꝥ eall his andwlita wearð tóswollen and áwannod. Ðá þá swá swíðe mid geþersce mistúcod wæs (vehementer caesus), Gr. D. 20, 33.

stæþ-hlípe

Entry preview:

Add: in wk. declension used as noun; a steep place, precipice geseáh manige men gán þurh þá stæþhlýpan (-hlépan, v. l.) heora uncysta multos ire per abrupta vitiorum cernebat, Gr. D. 95, 16.

HEALT

(adj.)
Grammar
HEALT, adj.
Entry preview:

Gif healt weorþ if he become lame, L. Ethb. 65; Th. i. 18, 14.

gísel

(n.)
Grammar
gísel, gýsel; gen. gísles; dat. gísle; m.

A pledgehostageobses

Entry preview:

He him áðas swór and gíslas salde he swore oaths to them and gave hostages, Chr. 874; Erl. 76, 28. Ðá gyrnde he griðes and gísla then he required protection and hostages, 1048; Erl. 180, 6

Linked entry: gýsel