wist
subsistence ⬩ sustenance ⬩ food ⬩ provisions ⬩ dainty food ⬩ a feast ⬩ eating ⬩ feasting
Entry preview:
Gif feohbót áríseþ, ðæt gebyreþ tó wǽde and tó wiste ðám ðe Gode þeówian, L. Eth. vi. 51; Th. i. 328, 7. Tódǽlan werum tó wiste fǽges flǽschoman, Andr. Kmbl. 305; An. 153: Menol. Fox 388; Men. 195: Soul Kmbl. 49; Seel. 25.
in-brengan
To bring in ⬩ present
Entry preview:
To bring in or to, present Hú micele hefigra biþ se wénenda deáþ ðonne se inbrohta how much more grievous is death when it is expected than when it is presented to us, Shrn. 42, 31.
ge-hagian
To please
Entry preview:
To please Swá hwylc swá ðæt sió ðæt hine to ðan gehagige ðæt he ða óðoro lond begeotan wille whoever it be that is ready to take the other lands, Kmbl. Cod. Dipl. ii. 120, 24
Linked entry: hagian
á-hredding
Entry preview:
Saving, rescue, deliverance Heó bæd God ꝥ hé hire gewissode his folce tó áhreddinge on þǽre frecednysse, Hml. A. 111, 281. Ús tó fullan fultume and tó áhreddingge gyf ús neód byð, Cht. E. 230, 11
Linked entry: hredding
á-hríran
Entry preview:
To cause to fall down, to destroy Áhrýrþ obruit, Germ. 389, 87. Áhrý[rde?] destruxit, An. Ox. 2263. Áhrýred dirutus, i. erulus, Wrt. Voc. ii. 140, 57. Up álocene vel áhrérede eruta, i. distructa, 144, 11
for-warnian
to forewarn
Entry preview:
to forewarn Be ðám treówe Críst sylf forewarnode Adam, Nap. 24. Ealle þás þing him wǽron ætýwede tó ðám ꝥ hí sceoldon ús forewarnian, ib. to take heed beforehand Forewarna þú uideas, Hpt. 31, 9, 160
ge-wuldorfullian
Entry preview:
To glorify Ðá ðe God geclypode tó þám clǽnan lífe, and ðá ðe hé gewuldorfullode tó þám écan wurðmynte, Hml. A. 45, 517. On ðám bið mín fæder gewuldorfullod ꝥ gé micelne wæstm forþberon, 48, 587
Linked entry: wuldorfullian
ofer-sáwan
Entry preview:
Add: to sow ground with seed in addition to some already sown. v. Dict. to sow seed over other seed Cuóm feónd his and oferseów (ofergeseáw, L. ) weód in midle þæs hwǽtes, Mt. R. !3. 25
warian
Entry preview:
Hwǽr him wǽre fultumes tó biddanne tó warienne (gewearnienne, v.l.) and tó wiðscú(f)enne swá réðum heregange ubi quaerendum esset praesidium ad enilandas uel repellendas tam feras inruptiones, Bd. l, 25 ; Sch. 39, 18. Add
findan
Entry preview:
Hí tó rǽde fundon, ꝥ ... decretum est, quia, Bd. 2, 5; Sch. 135, 9. (7a) to fix upon a person for an office :-- Hí swá fúle men him fundon tó godum, Sal. K. 123, 108. Add
beðigean
to wash, foment ⬩ fovere
Entry preview:
to wash, foment; fovere Ða eágan to beðigeanne to foment the eyes Med. ex Quadr. 4, 18; Lchdm. i. 346, 20; MS. H. Ic beðige foveo Ælfc. Gr. 26, 5; Som. 28, 66
ge-hwæðere
Yet ⬩ however
Entry preview:
Yet, however Weorðeþ heó ðeáh oft niða bearnum to helpe and to hǽle gehwæðere it becomes oft however help and safety nevertheless to the children of men, Runic pm. 10; Kmbl. 341, 12
wíc-herpaþ
Entry preview:
A public road to a wíc (q.v.) Be ðam yrðlande óð hit cymð tó ðam wícherpaðe, ðonne andlang ðæs wícherpaðes tó ðam stǽnenan stapole, Cod. Dip. Kmbl. iii. 418, 27. Cf. wíc-weg
eorþ-fæst
Entry preview:
Sume men synd swá áblende ꝥ hí bringað heora lác tó eorðfæstum stáne, Hml. S. 17, 130. Hig lǽddon þone cyning tó ánum eorðfæstum treówe and tígdon hine þǽr tó, 32, 109. Add
ge-latian
Entry preview:
to grow torpid Gilattia torpescit, Rtl. 125, 27. to be slow about a matter (gen.), be dilatory Smeáge gehwá georne hine sylfne, and þæs ná ne gelatige ealles tó lange, Wlfst. 165, 24
gramian
Entry preview:
to be furious, rage Gramigende inęstuans, Germ. 402, 58. to be offensive to, vex (with dat.) Þonne se feónd þis gesihð, ... þonne gramað (ofþingð, v. l. ) him þæt swíðe hearde, Wlfst. 199, 2
ofer-híwian
Entry preview:
to transfigure Oferhíwad (-heówad, R.) wæs transfiguratus est, Mt. L. 17, 2. Oferhíwade, Mk. p. 4, 4 : Lk. p. 6, 8. to put another colour on to Oferhiádum dealbatis, Mt. L. 23, 27
ge-stapan
To step ⬩ go ⬩ gradi ⬩ ire ⬩ ingredi
Entry preview:
To step, go; gradi, ire, ingredi Ðá gestóp he to ánes wealles býge then he stepped to a bend of a wall, Ors. 3, 9; Bos. 68, 22: Andr. Knbl. 3163; An. 1584
hǽðen
HEATHEN, pagan, gentile ⬩ a heathen ⬩ a heathen, gentile woman ⬩ ethnicus, gentilis, paganus, samaritanus ⬩ a heathen
Entry preview:
(The same phrase often occurs in the charters in the descriptions of boundaries.) Se hæfde wununge on hǽðenum byrgenum he had his dwelling among the tombs, Homl. Th. ii. 378, 26.
METE
MEAT ⬩ food
Entry preview:
Gá hyt eft in tó ðam hálegan mynstre mid mete and mid mannum let it revert to the holy monastery with meat and with men, Chart. Th. 379, 21. Wyt ǽton swétne mete ( dulces cibos ), Ps. Th. 54, 13.