Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

heófan

Grammar
heófan, also strong forms occur, p. heóf, hóf (an Old Saxon form A. S. heáf?); pl. heófon.

To lamentTo be sorry forgrieve at

Entry preview:

Add: absolute Heófde luxerat, Wrt. Voc. ii. 53, 35. Þæt wíf gnornode, heóf hreówigmód, Gen. 771. Ongan ic of inneweardre heortan heófonde forðbringan þá geómorlican siccetunga, Hml. S. 23 b, 428. with acc. To lament Godes andsacan . . . heófon deóp

for-gifenlíc

(n.; adj.)
Grammar
for-gifenlíc, -gifendlíc, -gyfendlíc, -gyfenlíc; comp. m. ra; f. n. re; sup. ost; adj.

givingdativegivingdătīvusforgivingpardonablebearableremissustolerābĭlis

Entry preview:

Ðisum menn ic forgife hors huic hŏmĭni do ĕquum, Ælfc.

Linked entry: for-gyfendlíc

un-cyme

(adj.)
Grammar
un-cyme, adj.

Meanpaltrypoor

Entry preview:

Ne hæfde wit monig óðer uncymran hors nunquid non habuimus equos viliores plurimos? Bd. 3, 14; S. 540, 26

bi-leóran

(v.)
Grammar
bi-leóran, p. de, -ade; pp. ed

To pass by or overtransire, præterire

Entry preview:

To pass by or over; transire, præterire Gif bileórade fram [MS. from] him seó [MS. ðio] tíd si transiret ab eo hora, Mk. Skt. Lind. 14, 35, 36. Se bileórde qui præterivit, Ps. Surt. 89, 4

Linked entry: be-leóran

stott

(n.)
Grammar
stott, es; m.
Entry preview:

An inferior kind of horse Hér on stent gewriten hwæt man funde æt Eggemere syððan Cole hit lét. Ðæt is vii oxen and viii cý and iiii feldhrýþera and ii stottas ( equi uiles ), Nap. 56, 7

speówan

(v.)
Grammar
speówan, p. de

To spit

Entry preview:

Gé mid horu speówdon on ðæs andwlitan, Elen. Kmbl. 594; El. 297. Hí áttre spiówdon, Exon. Th. 156, 34; Gú. 884

Linked entry: spiówan

þynnian

(v.)
Grammar
þynnian, p. ode

To make or to become thin

Entry preview:

Ðæt þicce horh ðú scealt mid ðám lǽcedómum wyrman and þynnian, Lchdm. ii. 194, 22

Linked entry: ge-þynnian

ge-cwísan

(v.)
Grammar
ge-cwísan, p. de
Entry preview:

To crush Sumes þegnes cniht feóll fǽrlíce of his horse ... and swíðe wearð gecwýsed, ꝥ hí wéndon ꝥ hé þǽrrihte sceolde sweltan, Hml. S. 21, 325

Linked entry: cwísan

oxa

Entry preview:

Oxan horn bið .x. pæninga weorð, Ll. Th. i. 138, 21. Oxan tægl bið sciłł. weorð, cuus bið fífa penega. Oxan eáge bið fíf p. weorð, cús bið sciłł. weorð, 140, 2-4. Cóm se deófol. . . and hæfde ǽnne oxan horn on hande, Hml. S. 31, 776.

ge-brýsed

(v.; part.)
Grammar
ge-brýsed, part. p. [ge-, brýsed, pp. of brýsan to bruise]

Bruisedcontrītus

Entry preview:

Bruised; contrītus Ðæt he his preósta ǽnne of horse fallende and gebrýsedne gelíce gebiddende and bletsigende fram deáþe gecyrde ut clērĭcum suum cadendo contrītum, æque ōrando ac benedīcendo a morte revocāvĕrit, Bd. 5, 6; S. 618, 24

un-getemed

(adj.)
Grammar
un-getemed, adj.

Untamed

Entry preview:

Tígan tó ungetemedra horsa swuran, 432, 33

Linked entry: ge-temian

be-waden

Grammar
be-waden, be-wadan

to reachcome uponsurprise

Entry preview:

Min hord warað híþende feónd . . . bewaden (when surprised ?) féreð, stepped on stíð bord, Rä. 88, 24. Cf. be-faran, -féran, -rídan. Substitute:

ge-wǽpnian

(v.)
Entry preview:

A. 184, 92. of spiritual weapons Gié ðǽm ilca smeawnge iúih giwoepnigað vos eadem cogitatione armamini, Rtl. 21, 38. of animals. of military equipment Cumad mycele deór: hí beóð gewǽpnode on ðá wísan þe man hors gewǽpnað, þonne man tó wíge þencð, Wlfst

feor-cund

(adj.)
Grammar
feor-cund, feorr-cund; adj.

Come from afarperĕgrīnus

Entry preview:

, and neither shout nor blow his horn, he is to be held for a thief, either to be slain or redeemed, L.

Linked entry: feorran-cund

un-gewís

(adj.)
Grammar
un-gewís, adj.

Uncertainunknown

Entry preview:

q. v.) seó tíd ðære ylcan forðfóre eo quod certus sibi exitus, sed incerta ejusdem exitus esset hora futura, Bd. 3, 19; S. 547, 16

weald-leðer

(n.)
Grammar
weald-leðer, es; n.

A rein

Entry preview:

Heó wæs on gyldenum scryd, and æt ðam wǽron gyldene hors, and on ðám wǽron ða wealdleðer swá up getíged, swá swá hig urnon tó heofenum up, Shrn. 156, 12.

fore-gegán

(v.)

to precedeto pass away

Entry preview:

L. 2, 9. to pass away Tíd is foregeeád ł tíd eáde hora praeteriuit, Mk. L. R. 6, 35

Linked entry: ge-gán

Exan ceaster

(n.)
Grammar
Exan ceaster, Eaxan ceaster, Exe cester, es; n. [Flor. Exancestre, Excestre: Hovd. Excester; Ex. Exa the river Ex: ceaster; gen. ceastres; n. v. ceaster a city]

EXETER, Devoncīvĭtas Exoniæ in agro Devŏniensi, ad rīpam Iscæ flūminis

Entry preview:

EXETER, Devon; cīvĭtas Exoniæ in agro Devŏniensi, ad rīpam Iscæ flūminis Se here Exan ceaster beseten hæfde the army had beset Exeter, Chr. 895; Th. 172, 12. He wende hine wið Exan ceastres he turned towards Exeter, Chr. 894; Th. 166, 31. Wið Exan cestres

beald-líce

(adv.)
Grammar
beald-líce, bald-líce, bal-líce ; adv.

BOLDLYinstantlyearnestlysaucilyaudenterstatim

Entry preview:

Aoth bleów bealdlíce his horn Aod statim insonuit buccina, Jud. 3, 27 : 3, 21

Linked entries: bald-líce bald-lícost

ge-sceád

Grammar
ge-sceád, <b>; IV.</b>
Entry preview:

Add Ne forlǽton heora gesettan tída ne an godcundum þénungum ne an óðrum gesceádum non eos debent preterire hore constitute, tam de officiis diuinis, quam aliunde, Chrd. 34, 27

Linked entry: sceád