Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

styfic-weg

(n.)
Entry preview:

a road made by clearing away tree-stumps (?) Tó ðám fúlan wege, sé hátte stificweg (cf. stifincweg, iv. 66, 24), C. D. iii. 409, 13. Andlang stifigweges, v. 321, 28

syl-weg

Entry preview:

Add: a road made with logs (? cf. syll)

under-wedd

Entry preview:

Ic onborgede .xxx. mancsa goldes æt Beorhaóðe and ic gesealde hym áne gyrde landes tó underwedde, Cht. Crw. 9, 119. Add

wág-rift

Entry preview:

Wáhrefte conopeo, An. Ox. 7, 365. Ic geann intó þiére hálgan stówe . . . ánes hricghrægles þæs sélestan ðe ic hæbbe, and ánes beddreáfes mid wáhryfte, Cht. Th. 529, 12. Hé geann . . . Wulfgáre his mǽge twégra wáhryfta and twégra setlhrægla, Cht. Crw

weá-gesiþ

Entry preview:

-Weágesýþ satelles, An. Ox. 46, 35. Add

web-geréþru

(n.)
Grammar
web-geréþru, [In Wlck. Gl. 295, 16 (= Wrt. Voc. i. 66, 26) tala (not tara)
Entry preview:

is printed

web-geródes

Grammar
web-geródes, l.
Entry preview:

(?) -rod-

weg-farende

(n.; adj.)
Entry preview:

Add: -farend, es; m. A wayfarer Úre dagas gewítað swá swá wegfarende menn, Hml. S. 28, 154. Hí begunnon tó áxienne æt óþrum wegfarendum, 31, 992

weg-férend

Entry preview:

Þá þá se bróþor on þone weg férde, óþer wegférend (viator) hine sylfne tó him geþeódde, Gr. D. 138, 9 : 314, 12. Add

wel-dónde

Entry preview:

God gehét good edleán ðǽm weldóndum, Solil. H. 10, 19. Add

wel-getýd

(adj.)
Entry preview:

well-instructed, well-educated In eallum þingum hé bið welgetýd, E. S. xxxix. 354

well-weg

(n.)
Entry preview:

a road to a spring (?) Ǽrest on welwyll . . . on wælwæg nyðæwerdnæ; of wellwæge on æscwyllæ, C. D. v. 344, 29-31. On ðá swelgende; ðonan on penderes clif foreuueardan on wæluueg, vi. 94, 6. Cf. wille-weg. (?)

-wend-endness

(suffix)

Similar entry: á-wendendness

wer-reáf

(n.)
Grammar
wer-reáf, es; n.
Entry preview:

Ordinary dress as distinguished from vestments Be preósta gyrlan . . . Nimon hí heora werreáf (uestimenta) tó Sancte Martinus mæssan and oferslipas tó Eástron and heora gescý on þǽm mónðe Nouembre, Chrd. 48, 27. Preósta werreáf (uestes) and hyra gescý

wer-scipe

Entry preview:

Dele. Cf. An. Ox. 3596, where the reading is férscipe

beám-wer

(n.)
Entry preview:

a weir made of logs Beneoðan beámwer on ðone norðere steð, C. D. v. 148, 31

wác-mód

(adj.)
Grammar
wác-mód, adj.

of weak dispositionmorally weakfaintheartedpusillanimous

Entry preview:

of weak disposition, morally weak Ða hnescan (vel wácmód, written above the line) ðæt synd ða ðe náne stíðnysse nabbaþ ongeán leahtras, Hontl. Skt. i. 17, 40. fainthearted, pusillanimous Gif yrmð getímaþ wácmód ná wuna ðú si calamitas contigerit, pusillanimis

wǽd-bréc

(n.)
Grammar
wǽd-bréc, pl. f.

Breechesa covering for the loins

Entry preview:

Breeches, a covering for the loins Wǽdbréc perizomata vel campestria vel succinctoria, Wrt. Voc. i. 25, 62: perizomata vel campestria, 81, 64. Hig siwodon fícleáf and worhton him wǽdbréc (perizomata), Gen. 3, 7

wæter-weg

(n.)
Grammar
wæter-weg, es; m.

A water-way, a channel connecting two pieces of water (?)

Entry preview:

A water-way, a channel connecting two pieces of water (?) -Wæterweg tramites, Wrt. Voc. i. 37, 43. Andlang burnan on wæterweg; of ðan wæterwege on wæterhammas, Cod. Dip. Kmbl. v. 374, 30. [Water-wey meatus, Parv. 518.]

wág-rift

(n.)
Grammar
wág-rift, es; n.

A wall-covering, a curtain, veil (of the temple)

Entry preview:

A wall-covering, a curtain, veil (of the temple) Wagryft curtina, Wrt. Voc. ii. 105, 68: 15, 57. Wágrift ðes temples velum templi, Ps. Surt. ii. p. 203, 17. Wáhrift, Mk. Skt. 15, 38. Wáhryft (wág-, Rush.), Mt. Kmbl. 27, 51 : Lk. Skt. 23, 45 : Homl. Th

Linked entry: wág-hrægel