ge-grindan
To grind together ⬩ sharpen ⬩ grind to powder ⬩ commolere ⬩ pertricare
Entry preview:
Gegrunden [MS. gegrunde] commolitus, Ælfc. Gl. 36; Wrt. Voc. 28, 78. Gegrundene gáras the sharpened arrows, Byrht. Th. 134, 64; By. l09
Linked entry: ge-grundon
slǽp-wérig
Entry preview:
weary of sleep, cf. symbel-wérig Oft mec (a mill-stone) slǽpwérigne secg oððe meówle grétan eode, Exon. Th. 387, 14; Ra. 5, 5
wrǽþan
To be angry ⬩ get angry
Entry preview:
To be angry, get angry Se ðe uraeðes brótfere his qui irascetur fratri suo, Mt. Kmbl. Lind. 5, 22. Wraeðde hláford iratus dominus, 18, 34. Se cynig wrǽðde rex iratus est, Rtl. 107, 29. Urǽðde fremuit, 197, 31
ele-berge
Entry preview:
Seó tíd ꝥ man sceolde eleberigean somnian colligendae olivae tempus, Gr. D. 50, 10. Eleberigan (-berian), 28. Men wrungun elebergean ( olivas ) on þǽre treddan . . . Hí náht ne geháwedon flówan þæs eles of þám elebergum, 250, 13-26. Add
fódder
Entry preview:
Se scírgeréfa férde mid him and léet him findan mete and fóddor æt ælcan castelle, Chr. 1075; P. 210, 25. Atih ł wilde fóter zizania, Mt. L. 13, 27
ge-belg
Entry preview:
Add: — Gif hwám fram his ealdore geboden sý to ðigene, and hé hit mid gebelge forsace (and he angrily, resentfully, refuse), R. Ben. 69, 20. Lá leófan men . . . bútan gebelge hlystað (listen without taking offence), Wlfst. 178, 30
lactuca
Entry preview:
Gif se ríca ágylte, þreá hine; þonne ytst þú þíne eástru mid grénum lactucum, mid biternesse. ꝥ wát eall ceorlisc folc ꝥ gréne lactucas beóð bitere; swá synt þá rícan men tó þreágenne, Angl. viii. 323, 22. Add
wamm
Entry preview:
wrað-, MS. ) wráþra gésta, Exon. Th. 424, 18;Ru. 41, 41. -- Ná ðú be gewyrhtum, Wealdend, úrum, wommum wyrhtum woldest ús dón non secundum peccata nostra fecit nobis, Ps. Th. 102, 10
on-middan
Amid, in the middle of
Entry preview:
Amid, in the middle of Onmiddan ðæm hwǽte in medio tritici, Mt. Kmbl. 13, 25. Onmiddan ðám þýstrum, Bd. 5, 12; S. 628, 19. Onmiddan ðære byrig, Homl. Skt. i. 23, 609. Ómiddan eówrum sceáfum, Gen. 37, 7
syndrian
To sunder, separate
Entry preview:
Ðæt God gegeadrade, monn ne suindria (separet), Mt. Kmbl. Lind. 19, 6
BEORHT
BRIGHT ⬩ light ⬩ clear ⬩ lucid ⬩ splendid ⬩ excellent ⬩ splendidus ⬩ lucidus ⬩ coruscus ⬩ clarus ⬩ formosus ⬩ bright ⬩ brilliant ⬩ magnificent ⬩ noble ⬩ glorious ⬩ sublime ⬩ divine ⬩ holy ⬩ clarus ⬩ præclarus ⬩ eximius ⬩ augustus ⬩ divus ⬩ sanctus
Entry preview:
Hí módes eágan beorhtran gedón they make the mind's eye clearer Bt. Met. Fox 21, 54; Met. 21, 27.
eorþ-lic
Entry preview:
Similar entries cf. eorþe, II, 3 Eorðlic æðeling a prince of men, Dan. 525. Á þín dóm wunað eorðlic (on earth) mid ældum, Cri. 406. Ǽnig eorðlic þincg ( = ǽnig ðing, Bt. 35, 1; F. 154, 20) anything in the world (cf. eorþe, II, 3 a), Met. 22, 5.
seár
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
DIM
Entry preview:
Nǽnegum þuhte dæg on þonce, gif sió dimme niht ǽr ofer eldum egesan ne brohte the day would seem delightful to none, if the dark night did not bring terror over men, Bt. Met. Fox 12, 32; Met. 12, 16.
FÝR
FIRE ⬩ a fire ⬩ hearth ⬩ ignis ⬩ fŏcus
Entry preview:
Sý hyt forcorfen, and on fýr aworpen excīdētur, et in ignem mittētur, Mt. Bos. 7, 19 : 17, 15 : Mk. Bos. 9, 43 : Lk. Bos. 3, 9 : Jn. Bos. 15, 6. Ne onæle gé nán fýr on ðam dæge non succendētis ignem per diem sabbăti, Ex. 35, 3 : 22, 6.
hríðer
ox ⬩ cow ⬩ heifer
Entry preview:
Næfde hé má ðonne twentig hrýðera and twentig sceápa and twentig swýna, Ors. 1, 1; Swt. 18, 14. Hrýðera gehlów the lowing of oxen, Ælfc. Gr. 1; Som. 2, 35. Hine oftorfodon mid bánum and mid hrýðera [hrýðeres, MS. F: neáta, MS.
un-riht
Wrong ⬩ evil ⬩ bad ⬩ unjust ⬩ unlawful ⬩ depraved ⬩ perverse
Entry preview:
Wrong, evil, bad, unjust, unlawful, depraved, perverse Ic eom geþafa ðæt hit náuht unriht wǽre ðæt mon ða yfelwillendan men héte nétenu fateor nec injuries dici video vitiosos in belluas mutari, Bt. 38, 2; Fox 196, 17.
Linked entry: un-reht
ge-andettan
to confess, acknowledge ⬩ to confess ⬩ to admit for oneself ⬩ concede, allow ⬩ to confess, declare one's belief ⬩ to confess ⬩ acknowledge as having a certain character, declare one's faith in ⬩ to make acknowledgement of a benefit ⬩ give thanks ⬩ praise
Entry preview:
Sé ðe geondetas meh before monnum. Mt. L. 10, 32. Sel folcum crístinum ðá ðe giondetað (quae profitentur) tó ongeattanne, Rtl. 15, 15. to make acknowledgement of a benefit to a person, give thanks or praise Ðió giondetade (geonditteð, L.)
æt-beran
To bear or carry to ⬩ bring forward ⬩ produce ⬩ bear away or forth ⬩ afferre ⬩ proferre ⬩ efferre
Entry preview:
To bear or carry to, bring forward, produce, bear away or forth; afferre, proferre, efferre Hió Beówulfe medo-ful ætbær she to Beowulf the mead-cup bore, Beo. Th. 1253; B. 624.
Linked entry: æt-bær
a-fæstnian
To fix ⬩ fasten or make firm ⬩ to strengthen ⬩ fortify ⬩ confirm ⬩ betroth ⬩ espouse ⬩ inscribe ⬩ munire ⬩ firmare ⬩ consignare libris ⬩ infigere
Entry preview:
To fix, fasten or make firm, to strengthen, fortify, confirm, betroth, espouse, inscribe; munire, firmare, consignare libris, infigere Ðæt we hí móton afæstnian on ðé that we may fix them [our eyes] on thee, Bt. 33, 4; Fox 132,31: Bt. Met.
Linked entry: a-festnian