Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Pante

(n.)
Grammar
Pante, an; f.
Entry preview:

The river Blackwater in Essex Hí Pantan streám bestódon, Eástseaxena ord and se æschere, Byrht. Th. 133, 50; By. 68. Wódon wælwulfas ofer Pantan, 134. 41 ; By. 97. Seó ǽreste stów is on Pante staþe ðære eá prior locus est in ripa Pentae amnis, Bd. 3,

píl-stampe

(n.)
Grammar
píl-stampe, an ; f.
Entry preview:

A pestle; pilum, Wrt. Voc. i. 34, 51

Linked entry: stampe

piþa

(n.)
Grammar
piþa, an; m.
Entry preview:

Pith, the soft inner part of the stem of a plant Eall se ðǽl se ðe ðæs treówes on twelf mónþum geweaxeþ, hé onginþ of ðám wyrtrumum, and swá upweardes gréwþ óþ ðone stemn, and siððan andlang ðæs piþan and andlang ðære rinde óþ ðone helm, Bt. 34, 10;

plant-sticca

(n.)
Grammar
plant-sticca, an ; m.
Entry preview:

A gardening-tool, a dibble (?) Plantsticca pastinatum, Wrt. Voc. i. 16, 13

plega

(n.)
Grammar
plega, an; m.
Entry preview:

play, quick movement Plega gesticulatio, Wrt. Voc. ii. 41, 36. Plegan gestum, Hpt. Gl. 474, 10. play, (athletic) sport, game; often in poetry applied to fighting, see the compounds Plega ludus, Ælfc. Gr. 8 ; Som. 7, 30. Ðes plega hic jocus, 13; Som.

Linked entries: plegan hand-plega

plúme

(n.)
Grammar
plúme, an; f.
Entry preview:

A plum (fruit or tree) Seó plúme hoc prunum, Ælfc. Gr. 6; Som. 5, 60. Plumae prunus, Txts. 88, 822 : plumum, 87, 1600

Linked entries: plýme plún

plýme

(n.)
Grammar
plýme, an; f.
Entry preview:

A plum (fruit or tree) Plýme prunum, Wrt. Voc. i. 285, 57: prunus, ii. 68, 45

Linked entry: plúme

polente

(n.)
Grammar
polente, (?), an; f.
Entry preview:

Parched corn Hig ǽton polentan ( polentam ), Jos. 5, 11

port-geráfa

(n.)
Grammar
port-geráfa, an ; m.
Entry preview:

A port-reeve (v. port, II) Portgeréfa oððe burhwita municeps, Wrt. Voc. i. 18, 41. Ðes portgeréfa hic prefectus urbis, Ælfc. Gr. 14; Som. 16, 56. Man cýððe ðam portgeréfan ( the case is one of buying in the market at Ephesus ), Homl. Skt. i. 23, 643.

prýte

(n.)
Grammar
prýte, an; f.
Entry preview:

Pride, haughtiness Of ýdelum gylpe biþ ácenned prýte, Homl. Th. ii. 220, 32. Prýte heáge út áwyr[p]þ elatio excelsos deiect, Scint. 46. Gelíce ðám dwæsan ðe for heora prýtan léwe (sáre, MS. C.), ( on account of the infirmity of pride in them ) nellaþ

Linked entry: prýde

purpure

(n.)
Grammar
purpure, an ; f.
Entry preview:

A purple garment Constantinus hiene benǽmde ǽgðer ge ðæs onwaldes ge ðære purpuran ðe hé werede, Ors. 6, 31 ; Swt. 284, 23. Hí scrýddon hine mid purpuran induunt eum purpura, Mk. Skt. 15, 17. Hé gemétte his ágenne sunu mid purpurum gegieredne ( purpuratus

pynca

(n.)
Grammar
pynca, an; m.
Entry preview:

A point On pincan in puncto, Hpt. Gl. 492, 77. Cf. pyngan

Linked entry: pinca

raca

(n.)
Grammar
raca, an; m.
Entry preview:

A rake Raca rastrum vel rastellum, Wrt. Voc. i. 15, 10

Linked entries: racu ræce

ræce

(n.)
Grammar
ræce, an; f.
Entry preview:

A rake Raece rastrum, Wrt. Voc. ii. 98, 28

rǽd-bora

(n.)
Grammar
rǽd-bora, an; m.
Entry preview:

A counsellor; also translates consul Rǽdbora consiliarius, Wrt. Voc. i. 73, 22. Hé ( the Messiah ) biþ geháten wundorlíc, rǽdbora, strang God, Homl. Th. ii. 16, 7 : Dóm. L. 42, 38. Aðelwold ðe is mín rǽdbora a secretis noster Athelwoldus, Chart. Th.

rǽde

(n.)
Grammar
rǽde, (?), an; f.
Entry preview:

A reading, lesson Ðiós rédo haec lectio, Lk. Skt. p. 11, 16. Ðió rédo quae lectio, 11, 5. Rédes lectionis, Mt. Kmbl. p. 10, 16. Ðara réda lectionum, 13, 13. Tó réde ad lectionem, Rtl. 126, 1. Hálige rǽdan (rǽdincge, MS. T.) hé sceal lustlíce gehýran,

Linked entry: ge-rǽde

rǽde-cempa

(n.)
Grammar
rǽde-cempa, an; m.
Entry preview:

A mounted soldier Rǽdewíga vel [rǽde] -cempa equester, qui equitat, Wrt. Voc. ii. 143, 66

Linked entries: rǽde rǽde-wíga

rǽdestre

(n.)
Grammar
rǽdestre, an; f.
Entry preview:

A female reader Rédestre, Ælfc. Gr. 9, 21; Som. 10, 40. Rǽdystre, 9, 64; Som. 13, 63. Rǽdistre, Wrt. Voc. i. 72, 7

Linked entry: rǽdistre

rǽd-gifa

(n.)
Grammar
rǽd-gifa, an; m.
Entry preview:

One who gives counsel, a counsellor, councillor, adviser; mostly of the king's advisers; it also translates consul Rǽdgifa consiliator, Wrt. Voc. i. 50, 1. Stígand ðe wæs ðæs cinges rǽdgifa and his handprést, Chr. 1051; Th. i. 317, col. 2. Rǽdgifan consulem

rǽge

(n.)
Grammar
rǽge, an; f.
Entry preview:

A roe, a wild she-goat Rǽge caprea, Wrt. Voc. i. 78, 31 : capriole, ii. 129, 59. Hrǽge damula vel caprea, i. 22, 65. Ráge, ii. 16, 80. Mýnster ðe is nemned æt Hrége heáfde ( ad Caprae caput ), Bd. 3, 21; S. 551, 18. Ic gefeó rǽgan capio capreas, Coll

Linked entry: ráge