midde-weard
Mid-ward ⬩ middle of
Entry preview:
Mid-ward, middle of (the noun with which the word agrees) Middeweard hand vola vel tenar vel ir, Wrt. Voc. i. 43, 54. Middewærd lencten vel foreweard lencten ver novum, 53, 26. Middeweard hit mæg bión þrítig míla brád oððe brádre Norway may be thirty
midde-niht
Entry preview:
midnight Gif þunor cumeð on forantniht . . . Gif hé cymð on middeniht (midde niht ?) . . . Gif hé on dæg cumð, Archiv cxx. 47, 12-16. (?)
midde-winter
Entry preview:
Maria onféng God on hyre innoð, and hine bær oð middewintres mæssedæg and hine þá ácende, Hml. Th. i. 200, 28. On myddewintres mæssenyht, Lk. 2, I. rbc. In þǽre middewintres tíde, Chr. 1006; P. 137, 14: 1016; P. 146, 22. Tó þám midewintre wæs se cyng
midde-sumor
Mid-summer
Entry preview:
Mid-summer Ðis godspel gebyraþ on middesumeres mæsseǽfen, Lk. Skt. 1, 1, rubric. On middesumeres dæg, Herb. 4, 5; Lchdm. i. 90, 17
Linked entries: midde-winter mid-sumor
midde-winter
Mid-winter ⬩ Christmas
Entry preview:
Mid-winter, Christmas Ðis sceal on Sunnandæg betweox myddewintres mæssedæge and twelftan dæge, Lk. Skt. 2, 33, rubric. Ne miht ðú wín wringan on midne winter (meddewinter, MS. Bod.), Bt. 5, 2; Fox 10, 32
Linked entry: midde-sumor
mid-dæg
Mid-day
Entry preview:
Mid-day Middæg sexta, Wrt. Voc. i. 53, 12: Coll. Monast. Th. 33, 33: Jn. Skt. 4, 6. Middæg meridies, Ælfc. Gr. 12; Som. 15, 46: Hymn. Surt. 16, 29. Ðæs middæges gereord, R. Ben. 65, 20 Tó middæges, 65, 18. Tó middæge at midday, Lchdm. iii. 218, 4, 6,
mid-dæg
Entry preview:
Se middæg wæs fram Abraham oð Móysen, Hml. Th. ii. 74, 19. Seó tíd middæges, Hml. S. 23 b, 160. Hwæt déstú gif ic tó mergen middeges gebíde ? what wilt thou do if to-morrow I live to see midday? Hml. S. 3, 590. Fram middæge oð nón a sexta hora usque ad
ísern-helm
Entry preview:
iron helmet Irsenhelm (Wrighi prints íren) cassis, Wulck. Gl. 142, 2
Linked entry: íren-helm
Breoten
Entry preview:
Albanum seó wæstmberende Bryton (-en, v. l.) forðbereð, Bd. l, 7 ; Sch. 19, 18. Micelne dǽl Breotone (Brytene, v. l.), 1, 5; Sch. 17, 3. Hí férdon of ðisse Brytene, Shrn. 137, 3. Sé wæs on ðisse Brytene, 134, 12. Breotone, 93, 28. Ongla ðeód com on þás
-gin
in-cerran
Entry preview:
to pervert, divert Gif aenig monn ðás úre gewitnisse incerre on ówihte, C.D. ii. 6, 11
Linked entry: on-cirran
pennian
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
Bercingas
Barking
Entry preview:
Barking On Eástseaxena mǽgþe on stówe seó is nemned in Bercingum (Byrc-, v. l. ), Bd. 4, 6 ; Sch. 383, 19: 4, 7; Sch. 384, 17. On Bercingum (Bercc-, v. l.) þám mynstre, 10. Ðæt fǽmna mynster þ is nemned on Bercingum, Shrn. 138, 2
Linked entry: Byrcingas
weó
Woe ⬩ misery
Entry preview:
Woe, misery Daroþas wǽron weó(weá ?) ðære wihte Exon. Th. 438, 9; Rä. 57, 5
an-medla
Pride ⬩ pomp ⬩ arrogance ⬩ presumption ⬩ superbia ⬩ fastidium ⬩ arrogantia ⬩ præsumptio
Entry preview:
Pride, pomp, arrogance, presumption; superbia, fastidium, arrogantia, præsumptio For ðam anmedlan ðe hie ǽr drugon for the arrogance which they before had practised, Cd. 214; Th. 269, 16; Sat. 74. Ðú for anmedlan in ǽht bǽre [MS. bére] húsl-fatu hálegu
Linked entry: on-médla
uppan
upon ⬩ on ⬩ above ⬩ upon ⬩ at ⬩ after ⬩ upon ⬩ on to ⬩ upon ⬩ against
Entry preview:
dat. where there is rest or motion on a surface, upon, on Moises wæs lange uppan ðam munte, Ex. 32, 1. Gá uppan Sinai dúne and stand uppan ðære ðúne ufeweardre. Ne cume nán mann uppan ðære dúne, 34, 2-3. Hé bæd æt Gode ðæt hé him sealde wæter uppan ðære
ende
a region ⬩ quarter ⬩ side ⬩ quarter ⬩ part ⬩ proportion ⬩ death ⬩ end ⬩ finished ⬩ issue ⬩ event ⬩ goal ⬩ ultimately ⬩ always ⬩ ultimately ⬩ continuously ⬩ consecutively ⬩ kind ⬩ sort
Entry preview:
Add: local. the extremity or outermost part, boundary of space Se móna went his hrigc tó þǽre sunnan, ꝥ is se sinewealta ende þe þǽr onlýht byð, Lch. iii. 242, 14. Ic wæs áheáwen holtes on ende, Kr. 29. Sǽfæsten landes act ende, Exod. 128. Wǽges æt ende
Linked entry: ende-dæg
an-líc
Like ⬩ similar ⬩ equal ⬩ similis ⬩ æqualis
Entry preview:
Like, similar, equal; similis, æqualis Forðam ys heofena ríce anlíc ðam cyninge ideo assimilatum est regnum cælorum homini regi, Mt. Bos. 18, 23. Ðæt he bióþ swíðe anlíc that he is very like, Bt. 37, 1; Fox 186, 11. Nis under wolcnum Drihtne ǽnig anlíc