Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

búfan

(adv.)
Grammar
búfan, búfon [be-ufan]; adv.

Above, beforesuprasupra

Entry preview:

Above, before; supra Be ðære búfan sǽd wæs de qua supra dictum est, Bd. 4, 22; S. 592, 13: Mt. Rush. Stv. 2, 9

hrím-ceald

(adj.)
Grammar
hrím-ceald, adj.
Entry preview:

Icy cold Hrímcalde , Exon. 76 b; Th. 286, 22; Wand. 4

féþe-gest

Entry preview:

Hwonne sincalda . . . éce staðulas neósan cóme, fáh féðegast, Exod. 475. Add

sorgian

(v.)
Entry preview:

Sume ofer sorhgende gewiton, Bd. 1, 15; Sch. 43. 30. Add

wiþ-teón

(v.)
Grammar
wiþ-teón, p. -teáh, pl. -tugon; pp. -togen.

to withdrawdraw backto draw backrestrainto draw awayto draw to

Entry preview:

MS.) se esol ðe hé onuppan sæt Balaam pervenire ad propositum tendit, sed ejus votunt animal, cut praesidet, praepedit, Past. 36; Swt. 254, 23.

mód-geómor

(adj.)
Grammar
mód-geómor, adj.

Sad at heartof mournful mind

Entry preview:

Sad at heart, of mournful mind Ðæt eorlwerod módgiómor sæt, Beo. Th. 5779; B. 2894. Þeód wæs módgeómre, Andr. Kmbl. 2227; An. 1115: 3412; An. 1710

hell-cniht

(n.)
Grammar
hell-cniht, es; m.
Entry preview:

An infernal servant, a devil as servant Stód se earming ætforan þám árleásan deofle þǽr hé heálíce sæt mid his hel-cnihtum, Hml. S. 3, 372

un-gecyndelíce

(adv.)
Grammar
un-gecyndelíce, adv.

Unnaturally

Entry preview:

Unnaturally And hé déð beón ungemetlíce and ungecyndelíce swíþe ástyrode, Wulfst. 196, 3

cwom

(v.; part.)
Grammar
cwom, pl. cwómon came; venit, venerunt; have the same meanings as the contracted forms com, pl. cómon, p. of cuman , q. v. The p. indic., pl. cwómon,-an, -un; p. subj.
Entry preview:

Ðá hleóðor cwom when the sound came, Cd. 181; Th. 226, 29; Dan. 178. Ðá ðú ǽrest cwóme when thou first camest, Exon. 39a; Th. 129, 25; Gú. 426. Hwonne bearn Godes cwóme when the child of God should have come, 10a; Th. 10, 6; Cri. 148. To Hierasalem cwómon

for-seón

(v.)
Grammar
for-seón, -sión; ic -seó, ðú -sihst, -sixst, he -sihþ, -syhþ, pl. -seóþ; p. -ic, he -seah, ðú -sáwe, -seáge, pl. -sáwon, -ségon; impert. -seoh; subj. he -seó; pp. -sewen

To overlookdespisecontemnscornbe ashamed ofneglectrejectrenouncedespĭcĕretemnĕrecontemnĕrespernĕreerŭbescĕreneglĭgĕreposthăbērerejĭcĕre

Entry preview:

To overlook, despise, contemn, scorn, be ashamed of, neglect, reject, renounce; despĭcĕre, temnĕre, contemnĕre, spernĕre, erŭbescĕre, neglĭgĕre, posthăbēre, rejĭcĕre We á sculon ídle lustas forseón we should ever despise idle lusts, Exon. 19 a; Th. 47

Linked entry: for-sión

be-geondan

(prep.; adv.)
Entry preview:

Begeondan hé is ultra mare est, begeondan ðé ultra te, Ælfc. Gr. Z. 270, 8. Begiondan Humbre, Past. 3, 16. Begeondan (begienda ðǽm streáme, L.) Iordáne, Jn. 3, 26. Begeondan þisse , Chr. 885; P. 78, 31. Be-gonden , 1013: P. 144, 20.

bréden

(adj.)
Grammar
bréden, adj.

Broad;latus

Entry preview:

Broad; latus Seuerus geworhte weall of turfum, and brédenne [breden MS: bred weal, col. 1: bred weall, col. 2] ðár on ufon, fram to Severus made a wall of turfs, and a broad wall thereupon, from sea to sea, Chr. 189; Th. 15, 22, col. 3

þurh-brengan

(v.)

to bring through

Entry preview:

to bring through Hé tóslát and hé þurhbróhte ( perduxit ) hig, Ps. Lamb. 77, 13

Linked entry: brengan

síd-land

(n.)
Grammar
síd-land, es ; n.
Entry preview:

Sǽs and sídland, 148, 3 ; Gen. 2451. Cf. wíd-land

syn-rǽs

(n.)
Grammar
syn-rǽs, es; m.

A sinful impulse

Entry preview:

A sinful impulse Þence hé swíðe georne hwæt tó bóte mǽge ongeán ǽlcne synrǽs, ðe þurh deófles sǽd ǽr wearð áweaxen, L. Pen. 16; Th. ii. 284, 9

be-sáwan

Entry preview:

Sǽd on eorðan besáwen, Hml. Th. i. 184, 34. Add

un-gewildelíc

(adj.)
Grammar
un-gewildelíc, adj.

Not to be subduedunyielding

Entry preview:

Not to be subdued, unyielding Hæbbe se mann heardheortnysse and ungewyldelíc mód ... ðonne forsearaþ swíðe hraðe ðæt hálige sǽd on his heortan, Homl. Th. ii. 92, 2

leoþu--wǽcan

Entry preview:

Dele first passage (for which see Sǽs geliþewǽcað brymmas ponti mitescunt freta, Hy. S. 6, 28), and for last passage substitute :-- Leoþewǽcan mitigare, pacificare, An. Ox. 3802

sáwan

Entry preview:

'Sé ðe him ealneg wind ondrǽt, hé sǽwð tó seldon'. . . hé cwǽdon ðæt sé sceolde lytel sáwan, sé ðe him ðone wind ondréde, Past. 285, 17-24. Add Hé sǽwð ðone sticel ðæs andan, Past. 279, 9. Ðá ðe wróhte sáwað, 357, 14: 361, 6.

réwet

(n.)
Grammar
réwet, réwett, es; m. n. (?)

Rowinga shipnavigium

Entry preview:

Rowing Forhwí ne fixast ðu on ? Hwílon ic dó, ac seldon, forðan micel réwyt mé ys tó quia magnum navigium mihi est ad mare, Coll. Monast. Th. 24, 3. On réwette swincende laborantes in remigando, Mk. Skt. 6, 48. Hí wǽron on réwute, Homl.

Linked entry: rówet